Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Politikere som inkompetente skrivebordsgeneraler

Af Rune Engelbreth Larsen > Slaget om Rundhøjskolen

I Aarhus kommune indgik Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti et skoleforlig, der skulle spare 11,8 mio. kr. årligt, bl.a. ved at lukke skoler. En af de lukningstruede skoler var Rundhøjskolen, til trods for at den er en unik socialpolitisk, integrationspolitisk og undervisningspolitisk succeshistorie. I syv måneder fra maj til november 2012 kæmpede Forældregruppen på Rundøjskolen imod lukningen, og den 16. november gav forligspartierne op og besluttede alligevel at lade skolen overleve. Nedenfor et indlæg fra debatten, da skolen fortsat stod til lukning. REL.

»Politikerne har lært det samme som administratorerne, der er ansat som funktionærer i ledende stillinger i det offentlige. De kender hinanden fra deres studietid, og når de tænker politisk, tænker de på det, de har lært, og på de mennesker, de kender - det er dem, der har den samme uddannelse, som bor de samme steder, og som kender hinanden fra deres studietid. (...) De politiske partier fungerer i kraft af de statstilskud, de får. Det lønner deres funktionærer. Medlemmerne bliver færre og færre i alle politiske partier - de bliver mere og mere ligegyldige og ikke værd at bruge tid på eller lære at kende for politikere og administratorer. Der går selvsving i den politiske profession ...« (Søren Mørch, Politiken, 16.6.2012).

Denne sammensmeltning af politikernes og administratorernes snævre verden bliver stadig tydeligere og skaber en abstrakt politisk verden, hvor beslutningstagerne er mere og mere ude at trit med borgernes helt basale samfundsoplevelse, fordi de er skolede direkte ind i de politiske rækker, som tilmed bliver mere og mere topstyrede og distancerede fra den ikke-politiske verden.

At dette er et problem, kan man konstatere på afstand af den politiske beslutningsproces og det grundlag, den foregår på, men af og til kan borgere også selv få et nærgående indblik i, hvilken absurd grad af virkelighedsfjernhed dette kan medføre, både i forhold til helheden og detaljen. Når man af politiske beslutningstagere pludselig kastes ud i en situation, hvor alle elementerne i en beslutningsproces oprulles i alle sine forbløffende enkeltheder, og éns helt konkrete hverdag rammes i uventet grad af det politiske spil.

Her følger nogle upolerede og uindpakkede indtryk fra et hjørne af den politiske virkelighed i dagens Danmark - som desværre giver en vis idé om, hvorfor politikerleden er så udbredt, som tilfældet er.

Som far til børn på en lukningstruet skole er jeg blandt tusind forældre, der på nærmeste hold har oplevet en skin-høring, hvor det regeringsrøde flertal i landets næststørste by og højtstående embedsmænd har udstillet sig selv som argument-resistente teknokrater og håbløse skrivebordsgeneraler, og hvor afstanden til borgerne derfor er lige så gabende stor, som det politiske lag er sammenspist.

Hvis den nuværende regering ønsker at blive siddende, skal den i hvert fald ikke kigge til sine egne lokalpolitikere i Aarhus, hvor modstanden mod en overflødig lukning af Rundhøjskolen i Højbjerg har spredt sig som en løbeild i kommunen på grund af politikernes gambling med et lokalområde, der imod alle odds har kæmpet sig ud af et socialt morads i de senere år.

En folkeskole, der sågar har formået det ualmindelig vanskelige at kunne konkurrere med privatskolerne og tiltrække ressourcestærke forældre fra nær og fjern - noget, man knap nok tør drømme om mange andre steder i landet.

Det, der begyndte som en sporadisk forældrekritik for få uger siden, har på kort tid udviklet sig til en langt bredere protest fra borgere og foreninger i hele kommunen, der utvivlsomt bliver en møllesten om halsen på borgmester Jacob Bundsgaard (S) til næste kommunalvalg, hvis lukningstruslen fastholdes til efteråret.

Socialdemokraterne, SF og De Radikale i Aarhus fik ellers en god folkesag foræret på et sølvfad: En løsning, der både matcher de millioner, kommunens budgetforlig kræver, men samtidig bevarer Rundhøjskolen, der af rådmand Kristian Würtz (S) så sent som i januar blev udråbt som et kommunalt fyrtårn.

En model, der kunne have hyldet demokratiske spilleregler og eksemplificeret de røde politikeres vilje til at lytte under den ekstraordinære høringsperiode, og som vægter folkeskolen over privatskolerne, succes-integration over sociale problemer, og som tilmed kunne have fået byens anonyme borgmester til at træde i karakter med lidt pondus og format.

Men den unge skrivebordsgeneral Kristian Würtz, der er skolet direkte fra uddannelsen til partiapparatets snævre taburet- og karrierejagt og er blottet for enhver indsigt i hverdagens virkelighed i lokalområdet, har valgt at lukke en skole, der er en integrationspolitisk, socialpolitisk, sundhedspolitisk og undervisningsmæssig succeshistorie af de sjældne.

En folkeskole, som har bidraget stort til at løfte lokalområdet ud af de tidligere sociale problemer, nedbragt sygefraværet blandt eleverne med 41 procent, fået sundheden i vejret og skabt et forbløffende forældre-engagement.

Men denne skole skal nu ofres for at få en parti-taktisk ligning til at gå op, idet man har fredet sine politiske venners områder i kommunen under udpegningen af skoleluknings-scenarier.

På trods af mere end 200 høringssvar og en bred opbakning til Rundhøjskolen fra idrætsforeninger, erhvervsliv, boligforeninger, kirkelige kredse, to af kommunens største socialdemokratiske partiforeninger og mere end 7.000 private, der har underskrevet en protest på rekordtid.

Til trods for at lokalmedier og borgere i kommunen har kunnet konstatere, hvordan politikerne igen og igen er blevet præsenteret for alternative modeller, der sparer kommunen akkurat det beløb, budgetforliget kræver, ved i stedet at udnytte tomme lokaler på de eksisterende skoler frem for at lukke en velfungerende skole med voksende tilgang.

Alligevel opfører lokalpolitikerne sig som robotter i selvsving. Til debatter, møder og i pressen har Würtz gentaget og gentaget, at kommunen hellere vil sikre undervisning frem for at bruge penge på flere mursten, og at man er nødt til at lukke Rundhøjskolen, fordi kommunen har for stor overkapacitet. Vi »veksler ledige kvadratmeter til bedre undervisning,« udtalte han senest, og tilføjede: »Griber vi ikke ind nu og lukker skoler, vil vi i stedet være nødt til at fyre lærere og skære i folkeskolens kerneydelse, undervisningen.« (JP Aarhus, 18.6.2012).

Vrøvl bliver ikke mindre forvrøvlet af at blive gentaget - og det værste er, at Würtz godt ved det. At han IKKE veksler »ledige kvadratmeter« til »bedre undervisning«, men derimod slagter eminent undervisning og skaber FLERE ledige kvadratmeter ved at lukke Rundhøjskolen frem for de alternative modeller, der finder samme besparelse ved at UDNYTTE eksisterende tomme lokaler bedre.

At en bevarelse af Rundhøjskolen, der placerer skolens tiendeklasse-center på en af de ti skoler, der har rigeligt med tomme lokaler, ikke betyder én eneste lærerfyring eller mindre til undervisningen, fordi besparelsen herved er og bliver den samme som en lukning af Rundhøjskolen.

Würtz nævner heller ikke, at det er blevet påvist igen og igen i pressen og til møder, at en lukning af Rundhøjskolen derudover indebærer et tocifret millionbeløb i ekstraudgifter til udbygningen af de skoler, hvortil eleverne skal tvangsflyttes.

Sandheden er endvidere, at overkapacitetsproblemet IKKE er udtalt i det område, hvor Rundhøjskolen er placeret, mens der til gengæld er overkapacitet i Aarhus Vest og Viby, som man imidlertid gelinde er gået udenom af uvisse grunde, som mange imidlertid opfatter som partitaktiske venne-hensyn.

Dertil kommer, at lukningen af Rundhøjskolen skaber NY overkapacitet, fordi den fremover skal huse et center for tiendeklasseelever, der imidlertid slet ikke kan udfylde skolens lokaler - altså igen: FLERE tomme kvadratmeter.

Hundredvis af elever tvangsflyttes, så både deres egne klasser såvel som klasserne på modtagerskolerne Rosenvangskolen og Holme Skole atomiseres, fordi de ikke kan undgå at blive blandet på kryds og tværs.

Så hvilket signal sender ikke hele dette forløb til kommunens borgere om politiker-lødighed - og mangel på samme?

Som en lederskribent har konstateret: »Elever, forældre, lærere og almindelige fornuftige borgere har sat dagsordenen i høringsfasen. Ikke på snæversynet, populistisk vis, men i kraft af velunderbyggede argumenter, dokumentation og pålidelige beregninger. Det har på sæt og vis været et smukt forløb at følge, for det viser, at folk ikke uden videre finder sig i hvad som helst. Den folkelige vækkelse har ganske enkelt bevirket, at byrådsflertallet ikke står med et skoleforlig, men med en skolekrise. (...) Rådmanden [Kristian Würtz] kan eller vil ikke argumentere for visdommen i lukningen af Rundhøjskolen.« (JP Aarhus, 15.6.2012).

En ekstraordinær høringsrunde om skoleforliget er nu forbi, og der forestår en sommerferie og en officiel høringsrunde i september-oktober, før den endelige beslutning træffes, formentlig i november. Men forløbet har allerede været et skoleeksempel på, hvordan virkelighedsfjerne skrivebordspolitikeres i rød blok ikke blot katapulterer vælgere langt over i blå blok, men også fodrer det dyr, der går ved det triste, men træffende ord: politikerlede.

Arrogancen og inkompetencen har overgået mange borgeres værste forestillinger, ikke blot i området omkring Rundhøj, men i hele Aarhus Kommune, hvor sagen har været lokalmediernes hovedhistorie i ugevis.

Planerne om at lukke Rundhøjskolen udstiller en uerfaren rådmand og borgmester, som tilsyneladende vægter snævre partitaktiske hensyn og politiske venne-hensyn højere end Rundhøjskolens 570 elever, 1.000 forældre og mange flere tusind borgere i hele lokalområdet - såvel som det samlede helhedshensyn til kommunens borgere.

Bundsgaards berygtede farveløse anonymitet er kun blevet forstærket af en teknokratisk optræden i en sag, som han i ugevis forsøgte at flygte fra, indtil han modvilligt gik distanceret ind i hvepsereden i elvte time uden ét ord som modargument over for alternativerne til skolelukningen.

Hans egne børn går på en af de skoler, en bestilt rapport om en ny skolestruktur pegede på - men den gik man også udenom.

At det er en betændt sag, viser også, at formanden for Børne- og Ungeudvalget, Thomas Medom (SF), der er blandt skoleforligets arkitekter, selv er lærer på en skole, som kommer til at profitere af den elevtilgang, som den lukningstruede Rundhøjsskole skal levere. Forligspartierne mener endog, at lærere fra en lukket Rundhøjskole efterfølgende skal flyttes til Medoms skole, så de bliver nye kolleger til den selv samme politiker, der har ført kniven over deres skole. Rart, ikke?

Medoms inhabilitet er for længst konstateret af borgere og medier, hvilket en række af hans lokalpolitiske venner imidlertid er meget forargede over.

De mener, at det er »under lavmålet« at være så »hård« over for en politiker (sic!).

Men det er altså ikke for hårdt at atomisere en successkole i et lokalområde, der har kæmpet sig ud af store sociale problemer? Det er ikke for hårdt med et pennestrøg at ofre hundredvis af skoleelevers hverdag af for ikke at tabe politisk ansigt?

Politikere kan åbenbart være lige så sarte og ømskindede, når det kommer til at gavne egne interesser og partitaktiske hensyn, som de er kolde et vist sted og immune over for helt elementær saglighed, når det drejer sig om lytte til borgeres basale hverdagsproblemer og konstruktive løsningsforslag.

Hvem kan det undre, at politiker-leden er tiltagende?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 20.6.2012


APROPOS SLAGET OM RUNDHØJ:

24.11.: Efter sejren: Læren fra Rundhøj
16.08.: Bananrepublikken Aarhus
21.06.: Af med fløjlshandskerne
20.06.: Politikere som inkompetente skrivebordsgeneraler
16.06.: Tak, borgmester
14.06.: Blinde og døve politikere
13.06.: Kære borgmester - vi har brug for din hjælp!
07.06.: Skolelukning sparer nul kroner
31.05.: Rød blok i Aarhus underminerer rød regering

Det er helt forkert at lukke Rundhøjskolen!