|
BLOG
|
OM
|
REGISTER
|
FORFATTERSKAB
|
FILM-ANBEFALINGER
|
BOGANMELDELSER
|
FOTOS
|
LINKS
|
SØGNING
|
![]() |
![]() |
|
KARL POPPER: »Fra og med Alexander var alle civiliserede stater i Europa og Asien imperier, der omfattede befolkninger med uendeligt blandede oprindelser. Den europæiske civilisation og alle de politiske enheder, der har tilhørt den, er forblevet international, eller mere præcist, en blanding af stammer lige siden.« |
|
Ole Bornedals Fri os fra det onde er et barsk og kritisk tidsbillede om racisme og fordomsfuldhed i en filmkunstners blodigt passionerede penselstrøg. Og sit genkendelige ærinde til trods rækker filmen derfor også ud over sin tid. Læs mere: Fri os fra det onde ... |
|
Inden for rammerne af de europæiske renæssancer skabes en række af Vestens berømteste kunstværker, og bogtrykkerkunsten vinder frem i en hidtil uset kommunikationsrevolution. Mennesket begynder at fokusere på natur og naturforskning på nye og mere empiriske måder, og det er i denne tidsalder, at verden og tilværelsen besynges på livsbekræftende vis, sideløbende med at pestepidemier med nådesløs effektivitet bortriver store dele af befolkningen. Læs mere ... |
• RSS / CREDITS / SUPPORT / TEKNIK
• OM RUNE ENGELBRETH LARSEN
• PORTRÆTFOTO
• HENSIGTSERKLÆRING
• SPONSOR
Humanisme.dk havde premiere den 3. august 2001. Hjemmesiden administreres, drives og skrives af Rune Engelbreth Larsen: Kontakt.
Klik på RSS-ikonet og indkopier url i din RSS reader. Hvis du ikke aner hvad RSS er, så læs mere her.
Tak for løbende teknisk assistance til Carsten K. Agger, der er webmaster på Faklen.dk og Modspil.dk. Humanisme.dk vises bedst i opløsningerne 1024 x 768 og 800 x 600.
Teknisk er Humanisme.dk baseret på CSS og PHP og er især konstrueret med det anbefalelsesværdige program Stone's WebWriter4, der sammen med en række andre danske freeware- og shareware-programmer kan findes og downloades fra Stoneware. Javascripts har jeg fra Javascriptkit, Dynamicdrive og A-begynder. Jeg bruger også jævnligt gratisprogrammet Xenu's Link Sleuth, der finder brudte links.
Tak til CSS-virtuosen Jørgen Farum Jensen, hvis hjemmeside Webdesign 101 er uvurderlig for CSS-feinschmeckere, men som også er en guldgrube for os, tålmodige novicer, og for hvis personlige råd jeg også takker.
Desuden mange tak til Erik Christensen for hjælp til at sakse borgerløns-citater til Citatsektionen, og ikke mindst til Anthony Kiely, bl.a. for udsøgte links til analyser fra internationale medier, som i tidens løb har fundet vej til nærværende website, men i særdeleshed for hans samvittighedsfulde oversættelser af tekster til den engelske søster-side, Panhumanism.com:

http://www.panhumanism.com
Hvis du vil hjælpe Humanisme.dk, er links og brug af nedenstående banner meget velkomment:

http://www.humanisme.dk
Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og idéhistoriker. Har i en række essays og bøger har beskrevet humanismens kulturelle rødder og nødvendige reaktualisering som en religionsneutral verdensanskuelse, der imødegår ensrettende bestræbelser på såvel religions-eksklusion som religions-favorisering.
Hensigten er at fremme en pluralistisk samfundsudvikling med tolerance og balance mellem religiøse og ikke-religiøse i kraft af et menneskesyn, der bl.a. adskiller humanismen fra historiske ideologier ved at være klart mere individualistisk og mindre kollektivistisk orienteret end socialismen, men betydeligt mere inkluderende og mindre kapitalorienteret end liberalismen.
Født i Glostrup i 1967 og opvokset i Bramming, Vestjylland; student (mat./fys.) ved Ribe Katedralskole i 1986 og cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i 1998. Gift i 1994 og far til tre børn.
Tidligere formand for Minoritetspartiet (2000-2005), redaktør af tidsskriftet Faklen (1996-2001) og formand for Borgerlønsbevægelsen (2001-2002). Står i dag bag Forlaget Dana.
Bestyrelsesmedlem i ENAR-Danmark (European Network Against Racism) siden 2002 og bestyrelsesmedlem i ENAR-Europe siden 2007. Medlem af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Dansk PEN, Et anstændigt Danmark, Georg Brandes Selskabet.
Har bl.a. skrevet bøgerne Terrormyten og det amerikanske imperium (2003), Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar (i samarbejde med Tøger Seidenfaden, 2006) samt Renæssancen og humanismens rødder (2006) og Oplysning og tolerance - arv og aktualitet (2009).
Senest er udkommet Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009), der
Har desuden bidraget til forskellige antologier og skrevet en lang række essays og kronikker.
Redaktør af Humanisme.dk siden 2001, Danarige.dk siden 2008 og kommentator ved Politiken siden 2004.
PERSONLIGE FOTO-SERIER:
• Rejse til Egypten, den 13.-20. december 2006
• 2 x 40 års fødselsdag, den 27. oktober 2007
Til fri afbenyttelse af pressen eller i forbindelse med annoncering af foredrag og debatarrangementer med deltagelse af Rune Engelbreth Larsen.
FOTO: HUMANISME.DK
HØJERE OPLØSNING HER
Det primære formål med Humanisme.dk er at formidle et humanistisk perspektiv på politik, filosofi, religion, litteratur, kunst og film.
Begrebet har sin oprindelse i renæssancen, som jeg har skrevet en større bog om, der udfolder den idéhistoriske arv og et bud på et fremadrettet filosofisk fundament for humanismen, Renæssancen og humanismens rødder, som følges op i min bog om tolerancearven, Oplysning og tolerance - arv og aktualitet.
Det er hensigten at udvikle Humanisme.dk i retning af en stadig mere omfattende, humanistisk portal af politisk, kulturel og idéhistorisk karakter med yderligere anbefalinger af inspirerende poesi, kunst, litteratur, film og internetressourcer m.m.
For mig betyder humanisme helt basalt og banalt at tage større hensyn til menneskets individuelle forskellighed i stedet for at være sig selv nok, så samfundet ikke bevidst eller ubevidst ensrettes. Dette perspektiv udfoldes naturligvis meget mere i mit forfatterskab, på logbogen, på bloggen Engelbreth på Politiken.dk og i mine artikler og kommentarer, samt i nogle af de interviews, der har været bragt med undertegnede i forskellige sammenhænge.
En introduktion findes her: 1) Hvad er humanisme? og 2) Hvilken humanisme?
Af grunde som er åbenbare, er Humanisme.dk nødvendigvis også politisk.
Men nu er livet heldigvis meget mere og andet end politik - ikke mindst kærlighed, kultur og natur. Derfor er der som nævnt også poesi, essays og artikler om kunst, film og kultur i bred forstand. Motto: Quotidie lapis.
Kommentarer er velkomne.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk støttes af MM-IT: Rådgivning, design og programmering til både Linux og Windows. Specialist indenfor alle aspekter af programmering, objektorienteret softwareudvikling, database design, etc.