Rune Engelbreth Larsen på BOGFORUM
Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Støt Humanisme.dk
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Rotter i politiske skraldespande

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

[Svar på angreb fra Ralf Pittelkow og Søren Krarup:]

Ralf Pittelkow sammenligner i Jyllands-Posten 9/10 min retorik med nazisternes og Louise Freverts (DF) hjemmeside, fordi jeg for et par uger siden skrev om Dansk Folkepartis »metastaser«.

Som Pittelkow udmærket er klar over, har jeg ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at Dansk Folkeparti skulle smage (en mild version af) sin egen medicin, hvorfor jeg i Politiken opfordrede til at »tage fløjlshandskerne af«. Men ekstremistisk tankegang af den totalitære og terroristiske slags skal Pittelkow såmænd til sin egen fortid som forsvarer af terrororganisationen RAF og ikke-demokratiske marxistiske stater for at støve op.

Dansk Folkepartis Søren Krarup går skridtet videre end Pittelkow og sammenligner mig i Jyllands-Posten (7.10.) med en »rotte«, der »snuser i alle hjørner og skraldespande« for at »skandalisere hæderlige folk«.

Det er i øvrigt samme dag, som forfatter og oversætter Flemming Chr. Nielsen venligt vurderer de seneste ugers begivenheder helt modsat og i Kristeligt Dagblad skriver, at undertegnedes medvirken til afsløringerne af Louise Freverts søforklaringer burde være en Cavlingpris værd.

Det er imidlertid pudsigt, men nok ufrivilligt, at Krarup sammenligner Dansk Folkeparti med »skraldespande«, men det er ganske informativt, at han netop tidligere har angrebet den retorik, som han selv henfalder til her, f.eks. da han i 1992 harcellerede over en tegning i Politiken, der fremstiller nynazister som rotter.

Hvorfor anfægtede dét Krarup (dengang)? Fordi det som bekendt var et nazistisk træk at fremstille modstandere som rotter, hvorfor han vendte kritikken mod Politiken og spurgte retorisk: »Hvem var det nu, der skildrede deres fjender som rotter og søgte at indgyde offentligheden et rent fysisk ubehag ved dem?«

Nu er det så Krarup, der sammenligner undertegnede med en rotte.

Det er Langballe, som kalder islam for en »pest«, Thulesen-Dahl, som sammenligner muslimer med »gøgeunger«, Camre, der kalder dem for »snyltere« - og det er Dansk Folkeparti og en skov af meningsfæller, der sammenligner islam med »nazisme«. Nazisme?

Jeg spørger bare: Hvem var det nu, der skildrede deres fjender som rotter?

Rune Engelbreth Larsen
Jyllands-Posten, 15.10.2005


APROPOS:

> En lykønskning og krigserklæring til Dansk Folkeparti
> Inden racisme bliver politisk korrekt
> Hvorfor skarp retorik?
> Svar til Pittelkow: »Rotter« i politik
> Dansk Folkeparti, 1995-2005: Lig i lasten