Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Inden racisme bliver politisk korrekt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

"Det er politisk korrekt at være politisk korrekt på en helt anden måde, end det har været hævdet, at det var politisk korrekt at være politisk korrekt." Sådan skrev Georg Metz for nylig træffende paradoksalt i Information.

Sagen er jo, at det politisk korrekte er noget helt andet i dag end det, højrefløjen i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed har promoveret sig selv på at tage afstand fra i et tiår.

Det, som man med skræmmende succes har lagt for had som "politisk korrekt", er dybest set den humanisme og medmenneskelighed, som tilstræber social retfærdighed og lige rettigheder i stedet for klapjagt og diskrimination. Dét kan man imidlertid ikke bekæmpe lige ud, for det er lidt for afslørende, så i stedet bliver det pakket ind som et akavet opgør med "politisk korrekthed".

Men fremtidige historikere, der kigger tilbage på vor tid, vil afgjort undre sig over, hvilken selvafslørende tidsånd, der har inficeret så stor en del af Danmarks politikere og opinionsdannere, at man i ramme alvor har vendt almenmenneskelig anstændighed, omsorgsfuldhed og imødekommenhed til noget NEGATIVT.

Fremtidige historikere vil undre sig over, hvordan hele partier, tv-kanaler og dagbladsredaktioner har kunnet snorksove så dybt i dét fatale tiår på overgangen mellem det 20. og 21. århundrede, hvor et helt samfund blev lyn-indoktrineret til at betragte det som noget FORKERT at tilstræbe "tolerance", "forståelse" og "mangfoldighed".

Fremtidige historikere vil undre sig over, hvor let og ubesværet populistiske demagoger på så kort tid fik så mange til at betragte det som et GODE at tvangsaktivere og diskriminere deres i forvejen marginaliserede medborgere.

Hvem havde kunnet forestille sig, at det i dag skulle blive POLITISK KORREKT at agere mikrofonholdere for Dansk Folkeparti & Co.s angreb på humanismen, som de tilmed fremstiller som noget politisk forkert netop ved tvært at konstatere, at den er politisk korrekt?!

Men sådan er det gået.

Det er ikke bare blevet politisk korrekt, men mediepolitisk korrekt at rydde forsider over en dansk muslim, som f.eks. overvejer at bekæmpe russernes beskidte krig i Tjetjenien. Samtidig er det blevet mediepolitisk korrekt helt at fortie og glemme, at det først og fremmest er den danske HØJREFLØJ, som i allermest udtalt grad har støttet politisk vold de forløbne tiår.

Det er mediepolitisk korrekt at fortie, at folketingsmedlem Søren Krarup direkte har opfordret til sabotage mod Dansk Røde Kors.

Det er mediepolitisk korrekt at glemme, at Søren Espersen og Jesper Langballe fortsat var aktive medlemmer af Den Danske Forening, mens den truede med væbnet modstandskamp mod indvandringen.

Det er mediepolitisk korrekt at glemme, at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har overrakt den fundamentalistiske mujahedinbevægelse i Afghanistan over en halv million kroner.

Det er mediepolitisk korrekt at glemme, at Karen Jespersen har været fortaler for "røde undtagelser" fra demokratiet, og at Ralf Pittelkow har forsvaret terrorgruppen Rote Armé Fraktion.

Det værste er ikke deres forhistorie, men fortielsen af den, for derved forties dét sindelag, som også er en del af bagagen hos fremmedhadets foregangsmænd, uanset hvor respektable og nydelige de tager sig ud bag en slipseknude eller et dådyrsmil.

Desværre er det imidlertid også mediepolitisk korrekt at være blind og døv over for den åbenlyse trussel, som endnu et tiår i Dansk Folkepartis skruestik udgør mod Danmarks trængte grupper, blot fordi de ikke kan efterleve tidsåndens kvælende normalitetskrav.

Derfor er læren af det seneste tiår, at de, der står uden for de professionelle medier, bliver så meget desto mere mediepolitisk ukorrekte og kalder en spade for en spade og en fascist for en fascist.

Derfor er læren af det seneste tiår, at bevægelser, foreninger, og enkeltpersoner, som kæmper for social retfærdighed, fokuserer på den ene, altafgørende hovedopgave at forhindre, at også det næste tiår bliver Dansk Folkepartis tiår.

Derfor er læren at erstatte al den velmenende foreningssnak i 117 retninger med denne invitation til målrettet handling i én eneste retning: At afsløre Dansk Folkepartis propaganda kategorisk. At afvise Dansk Folkepartis stuerenhed absolut. At afvikle Dansk Folkepartis eksistens permanent.

Af med fløjlshandskerne.

Rune Engelbreth Larsen
P1, Dagens Spids, 27.9.2005


NOTE: Denne kommentar fra P1 er skrevet i tilknytning til en klumme i Politiken, som blev offentliggjort få dage tidligere som respons på Dansk Folkepartis første tiår (1995-2005): En lykønskning og krigserklæring til Dansk Folkeparti. Efterfølgende fulgte afsløringen af racistiske artikler på Louise Freverts hjemmeside og en omfattende storm over partiet i medierne. Læs også:

> Hvorfor skarp retorik?
> Svar til Pittelkow: »Rotter« i politik
> Dansk Folkeparti, 1995-2005: Lig i lasten