Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dansk Folkeparti, 1995-2005: Lig i lasten

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I denne uge kunne Danske Folkeparti fejre sin 10 års fødselsdag og se tilbage på en lang succeshistorie, hvor partiet er gået fra valgsejr til valgsejr til valgsejr. Balladen om Louise Freverts hjemmeside har imidlertid krakeleret den pæne facade og slået alvorligt skår i den mærkedag, som skulle have været en ren festdag for partiet.

Det er hidtil gået godt for det parti, der begyndte som miskrediterede udbrydere fra Fremskridtspartiets landsbytosser, men som på et tidligt tidspunkt headhuntede (eller rettere blev headhuntet af) strateger fra den lutherske ortodoksis højborg, Tidehverv, og den daværende intelligentsia i Den Danske Forening.

Med Søren Krarup i en nøglerolle som partiets fremmeste inspirator og støtte igennem et par hundrede kronikker i Ekstra Bladet i 1990erne, og med hjælp fra daværende chefredaktør, Sven Ove Gades indvandrerfjendske aviskampagner fik det marginaliserede parti et gevaldigt løft og bed sig for alvor fast.

Krarup så en dansk Jeanne D'Arc i Pia Kjærsgaard og roste hende som "sit undertrykte og kujonerede folks talsmand i dets folkelige eksistenskamp" - en kamp, som han sammenlignede med "sønderjydernes under fremmedherredømmet" (Ekstra Bladet, 2.4.1998).

Han sørgede for at få partiets retorik og selvforståelse helt på plads i direkte forlængelse af Den Danske Forening, som han og foreningen i årevis havde proklameret som en ny "modstandsbevægelse" imod "koloniseringen" og "besættelsesstyrkerne" (indvandrerne), "samarbejdspolitikerne" (1980ernes socialdemokrater og borgerlige), "feltmadrasserne" (antiracistiske debattører) og "godhedsindustrien" (Dansk Røde Kors).

Basale, upolitiske begreber som "tolerance" og "forståelse" blev endvidere med held hamret på plads som noget meget negativt i den offentlige debat. Jøder, som i 1990erne havde advaret mod Den Danske Forening og Dansk Folkeparti fik af Krarup at vide, at de selv skabte antisemitisme (DR, 10.9.98).

Dansk Folkeparti og Den Danske Forening var to rum i samme hus, og medlemmer vandrede ubesværet frem og tilbage imellem dem, snart under den ene, snart under den anden kasket. Det var derfor kun naturligt, da Søren Krarup til sidst også formelt gik ind i partiet og sikrede en teologisk og ideologisk tyngde, som man hidtil havde været foruden.

Den Danske Forenings grand old man havde sadlet op og var nået frem til Tinge i tide, og snart kunne Krarup triumferende konstatere, at Danmark havde gennemlevet et systemskifte med folketingsvalget i 2001. Ikke et øje var tørt.

Den Danske Forening kom nu helt tæt på magten med Krarup, Langballe og Espersen i Folketinget, og foreningen røg tilmed i Kirkeministeriet, da Tove Fergo ansatte Henrik Gade Jensen som spindoktor. Var de blevet "pænere" siden de vilde dage i Den Danske Forening i 1980erne og 1990erne?

Nej. I 1992 mente f.eks. Henrik Gade Jensen: "Det forfærdelige ved Nazi-Tyskland var ikke befolkningens racisme, men at staten gjorde den til tvang." (Berlingske Tidende, 16.11.1992). Otte år senere skrev han i Politiken: "Som en oprørshandling lufter jeg gerne min svinehund, vedstår mit fremmedhad, dyrker diskriminationen og plejer mine fordomme." Politisk og retorisk var og er alt ved det gamle.

Det store, imponerende kup, som Krarup & Co. har formået at føre igennem i løbet af to årtier, er hverken en afradikalisering af Den Danske Forenings fremmedhad eller en "lyssky" og strategisk indpakning af den, men tværtimod en uhyggelig, men redeligt gennemført radikalisering af de etablerede partiers indvandrerpolitik og -retorik, der har gjort fremmedhadet stuerent.

Med tilbagevendende udrensninger af små fisk og en formidabel vedholdenhed er det lykkedes højrenationalisterne i og uden for partiet at få os til at glemme alt om, at Dansk Folkeparti simpelthen bare er Den Danske Forening med et kæmpestort budget.

Den Danske Forening er det lig i lasten, som Dansk Folkeparti helst vil glemme. I ti år er vi mange, som har bestræbt os på at få dette lig frem i lyset, men tidsånden har været uovervindelig, og Dansk Folkeparti immunt.

Derfor har retorikken mod Dansk Folkeparti også til tider været skarp, herunder min egen. Med udsigten til endnu ti års succesrig fremgang for Den Danske Forening og yderligere normalisering af korstoget mod de humanitære organisationer, mod u-landsbistanden, mod retssikkerheden, mod menneskerettighederne, mod næstekærligheden og mod humanismen og basal anstændighed, er det ikke blevet mindre påkrævet at tale med store bogstaver.

Den 24.9. offentliggjorde Politiken min "lykønskning og krigserklæring til Dansk Folkeparti", hvor jeg i vendinger, der næsten var lige så skarpe som partiets egne, tog bladet fra munden og opfordrede andre til at tage fløjlshandskerne af og trække "sværdet og pennen". Det tog Søren Espersen mig meget ilde op, kaldte mig bl.a. "vulgær" og "et rigtigt dumt svin". Det gør åbenbart ondt at smage selv en mild udgave af sin egen medicin.

Men det har været nødvendigt at lukke op for Dansk Folkepartis lastrum, og med afdækningen af Louise Freverts hjemmeside er vi atter blevet mindet om, hvad partiet også rummer - alle de fikse udrensninger af partiets små fisk til trods. Racistiske holdninger af værste skuffe, som ikke desto mindre deles af flere i Dansk Folkeparti, hvis vi kan tro Freverts daværende webmaster og syndebuk, Ebbe Talleruphuus.

Skabet er blevet åbnet, og Dansk Folkepartis skeletter rasler ud. Mogens Camres svovlende hjemmeside skal undersøges, Pia Kjærsgaards propaganda mod somaliere er nu blevet en sag i FN, Morten Messerschmidt er kommet i søgelyset, og det står nu enhver klar, hvad det er for en skinger sammensværgelsesteori om muslimernes globale magtplaner, der dyrkes blandt hele raden af højrefløjsparanoikere. Farshad Kholgi, Lars Hedegaard, Helle Merete Brix, Torben Hansen, Jette Plesner Dali og mange flere boltrer sig i pressen med fremmedhadske indlæg af nøjagtigt samme slags, som Louise Freverts bog var fuld af, og som Dansk Folkepartis ledelse tvang hende til at trække tilbage!

Dybest set er det en uopfindsom gentagelse af den gamle, propagandistiske sammensværgelsesteori om jødernes globale verdensherredømmeplaner, som stadig trives blandt antisemitiske ekstremister på den yderste højrefløj og islamiske fundamentalister.

Samme propaganda florerer imidlertid også blandt andre af Dansk Folkepartis ledende politikere og sympatisører, der ikke tøver med at skyde samtlige landets muslimer i skoene, at de er led i en stor sammensværgelse, hvor alle med Koranen i hånd er forpligtet på at udslette de vantro danskere (den "3. jihad", som det hed på Freverts hjemmeside og i hendes egen bog, Kort og godt). De venter sådan set bare på ordren, og så kommer sablerne frem.

Muslimerne tror nemlig alle sammen, at de kommer i paradis ved at slå "ni andre for panden", og de "venter på at blive nok til at slå os ihjel", som henholdsvis Ole Hyltoft (18.9.2005) og Mogens Camre (17.9.2001) har hævdet uden at fortrække en mine. Islam sammenlignes med en "pest over Europa" af Jesper Langballe (31.5.2002) og Kristian Thulesen Dahl proklamerer rask væk, at islam "æder os op indefra og destabiliserer vores samfundsstruktur på ægte gøgeungemaner" (6.10.2001) [*].

Det er selvfølgelig alt sammen bare Den Danske Forening iklædt nye jakkesæt, der soler sig i en forarmet tidsånd, som de selv har skabt. Louise Frevert og Talleruphuus er blot toppen af isbjerget.

Det er Den Danske Forening som folkelige quiz-deltagere i underholdningsprogrammer på DR og TV2, realityshow-stjerner, pokerspillere og mavedanserinder, som i en nydelig annoncekampagne fejrer sig selv med sloganet "frisk pust over landet".

Dansk Folkeparti har just haft fødselsdag, men det er Den Danske Forening, som er kommet tæt på regeringsmagten ved at udrense de små fisk blandt ekstremisterne og lade de store hajer svømme lige ind i Europaparlamentet og Folketinget.

Hip hip hurra.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 8.10.2005


NOTE: Dette indlæg omhandler den kritik, som blev rejst af Dansk Folkepartis indvandrerhadske retorik på baggrund af partiets første tiår (1995-2005) med afsæt i nedenstående »krigserklæring«. Den blev siden fulgt op af afdækningen af stærkt fremmedhadske udsagn og propagandistiske konspirationsteorier på hjemmesider og i debatindlæg fra partiets toppolitikere (bl.a. Louise Frevert). LÆS OGSÅ:

> En lykønskning og krigserklæring til Dansk Folkeparti
> Inden racisme bliver politisk korrekt
> Hvorfor skarp retorik?
> Svar til Pittelkow: »Rotter« i politik


RETTELSE: Dette citat bliver tillagt Kristian Thulesen Dahl ved en fejl. I Information den 6.10.2001 får Thulesen Dahl den tvivlsomme ære af citatet, men en berigtigelse i avisen et par dage senere understreger, at det var Dansk Folkepartis Per Dalgaard, som stod bag udtalelsen, og jeg har siden fundet det korrekt anført i Jyllands-Posten. Jeg beklager over for Kristian Thulesen Dahl.

REL, 23.10.2005