Thorning-Schmidts farvel til Statsministeriet
Af Rune Engelbreth Larsen 
Den konservative partileder og udenrigsminister Lene Espersen har udstillet sin manglende dømmekraft og inkompetence ved gentagne fravalg af udenrigspolitiske topmøder, og den socialdemokratiske leder og statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt synes åbenbart at skalte og valte med informationerne om sin ægtemands ophold i Danmark, alt efter hvad der er mest økonomisk profitabelt.
Det, der oprindelig overhovedet ikke så ud til at være nogen substantiel sag om Thorning-Schmidts ægtemands skatteforhold, er med B.T.'s offentliggørelse af hendes usande oplysninger til Justitsministeriet pludselig endt som en politisk torpedo, der let kan ødelægge alle regeringsdrømme for Socialdemokraterne.
Både Espersens og Thorning-Schmidts eksempel viser, hvor lavt dansk politik kan synke - i flere henseender.
For det første fordi hverken Espersens eller Thorning-Schmidts synder når Anders Fogh Rasmussens og Per Stig Møllers manipulatoriske krigs-iscenesættelse til sokkeholderne, men i den politiske andedams snæversynede frøperspektiv alligevel vægtes langt langt værre.
Er Espersen og Thorning-Schmidt 'uværdige' til topministerposter, herunder statsministerposten, var Fogh og Møller det i endnu højere grad - det betyder bare ingenlunde, at den inkompetence og helt elementære politiske dumhed, som Espersen og Thorning-Schmidt har udstillet den seneste tid, kan forsvares.
For det andet: Den inkompetence, som Espersen allerede har demonstreret flere gange i sit hverv som udenrigsminister, ligger i direkte forlængelse af den overfladiske politiske populisme, som hun stod for, da Bendt Bendtsen var hendes partiformand. Og det hykleri, som er afsløret i Thorning-Schmidts skattetænkning, er ikke alene så usocialdemokratisk, som noget tænkes kan, det ligger i direkte forlængelse af den politiske kynisme, der har kendetegnet hendes politiske valg som socialdemokratisk leder.
Socialdemokratiske politikere er i historisk omfang og med rekordhast forsvundet fra Christiansborg, efter hun kom til magten i 2005 - allerede på to år drev 15 folketingsmedlemmer ud af Folkeringet, og vel at mærke ikke fordi de blev stemt ud, men fordi de undlod at genopstille. Thorning-Schmidts interne opposition er blevet udmanøvreret, tidligere socialdemokratiske toppolitikere har kritiseret partilinjen skarpt, og prominente politikere som bl.a. tidligere minister Torben Lund har helt forladt partiet.
Det politiske paradoks er nu, at hvor Lene Espersen p.t. er oppositionens bedste kort for at kunne overtage regeringsmagten efter næste valg, er oppositionens leder, Helle Thorning-Schmidt, blevet regeringens bedste kort for at forhindre oppositionen i at komme til magten.
For om Espersen så aflyser de næste ti års ferier, bliver hun ikke, hvad hun aldrig har været: En kvalificeret udenrigsminister. Og Thorning-Schmidts skattesag driver afgjort ikke over, om så hun går nok så meget bodsgang. Den er simpelthen for tyk.
Både De Konservative og Socialdemokraterne er med andre ord nødt til at komme af med hver deres Sorteper.
De Konservative kan muligvis 'nøjes' med at lade Espersen skifte ministerpost, men Socialdemokraterne slipper ikke udenom et formandsskifte, hvis partiet skal bevare troværdigheden.
Dertil er opgøret med social ulighed og kampen mod udspekuleret skattetænkning for personlig vinding alt for stor en del af partiets ånd.
APROPOS
> Den driftsikre båndoptager, Lene Espersen
> Flugten fra Thorning-Schmidts folketingsgruppe
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 30.7.2010
