Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Aldrig færdig med havet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

...

Fænø Sund, sydvest for Middelfart (foto: REL, januar 2008)

Danmark er et havland med over et halvt tusind øer, så det er vel ikke helt uforståeligt, at man aldrig bliver færdig med havet, når det handler om noter til en karakteristik af Danmarks landskaber?

Jeg har tidligere givet eksempler på malerier, digte og andre kunstneriske indtryk fra og af havet, herunder den i dansk kulturhistorie ikke uvæsentlige havfrue:

> Grenen og mødet mellem Skagerak og Kattegat
> Danmark, havet og havfruen
> Danmark kvindeliggjort: Havfruen

Her følger lidt flere indtryk fra dansk poesi og nogle fotos fra forskellige havområder - og det bliver ikke de sidste. Men apropos havfruen, kan vi jo passende begynde med J.P. Jacobsen:

Frem under Haarets ravnsorte Sky'r
Øjnenes blinkende Tvillingefyr
Straaler og flyr.
Aandedrags-Luftninger lune og blide
Henover Skuldrenes Klipper de hvide
Sagtelig glide.
Men imod Dragtens Kniplingekyst
Svulmende vugges det bølgende Bryst
Skumhvidt, men tyst.
- Ak om der lød dog
Smeltende blød og
Daarende mild,
Hen til sig dragende,
Kjerlighedsklagende
Havfruesang!

J.P. Jacobsen: »Marine« (1875)

Og fra Helge Rodes digt til fjorden:

Det store hav, som omspænder jorden,
er hvermands ven og er hvermands fjende;
men der hvor havet gik ind i fjorden -
- hvor blev det stille og dansk derinde!

Helge Rode: »Fjorden«
Den stille Have, 1923

...

Udsigt fra Hjortholm i Stavns Fjord på Samsø; Sværm kan skimtes i baggrunden til venstre (foto: REL, februar 2008)

På Bornholm har Eske K. Mathiesen skrevet en række digte, der bl.a. kredser om havet - og så er hun der igen, havfruen:

Både aggressivt og blidt bruser og glider
havet ind mellem klipper og skær, trænger sig
ind i de mindste sprækker, slikker
dem rene igen og igen
og uendelig langsomt større, trækker sig
ud gennem bølgende søgræs og tang,
havfruehår og brede, legende fingre, dansende
drift, lokkende afmagt.
At drukne.

Eske K. Mathiesen: »Havet«
Den blå kyst, 1998

...

Udsigt fra Nordby Bakker til Issehoved på Samsøs nordspids (foto: REL, februar 2008)

Et lillebitte udpluk af et af mine (mange) yndlingsdigte, Christian Braunmann Tullins maj-dag:

At Solens brudte Straaler som
I tusend Chrystalspeile spilled'
Paa Bølgerne, som tumled' om,
Og langsom ind paa Stranden trilled'.

Christian Braunmann Tullin: »En Maji-Dag«, 1758

...

Kysten nord for Gammel Skagen (foto: REL, december 2007)

I Karen Blixens fortælling, »Aben«, filosoferer Boris om havet:

»Der er intet, som man kan længes efter som efter Havet. Menneskets kærlighed til Havet er uselvisk. Vi kan ikke dyrke det, dets Vand kan vi ikke drikke, i dets Favn dør vi. Og dog, naar vi er borte fra Havet, føler vi at noget af vor egen Sjæl tørrer i os, forsvinder som en opskyllet Gople i det tørre Sand.«

Karen Blixen: Fra »Aben«
Syv fantastiske Fortællinger, 1935

I juli 1987 og juni 1988 var jeg på et par korte vikingetogter med Imme Slejpner, henholdsvis i det sydfynske øhav og nord for Fyn omkring Samsø og Tunø (foto: Laila Stenderup, 1988). Skibet var bygget af Rødding Friskole og ikke mindst takket være skipperen, Per Knudsen (1965-2007), blev det et par minderige sejladser.

... Vikingeskibet er ikke blot et fantastisk sødygtigt sejlskib, men det har også den kolossale fordel, at det kan sejle ind på meget lave vanddybder og dermed tilgængeliggøre øer, kyststrækninger og fjorde, som ellers kan være vanskelige at nå fra søsiden.

Det har utvivlsomt været en ekstra fordel for mange vikinger, f.eks. anno 988, når fremmede kyster skulle plyndres, eller ukendte handelsdestinationer udforskes.

Det var i hvert fald en fordel for os vikinger anno 1988, da det danske øhav skulle besigtiges på allernærmeste hold.

Og nærmere kommer man vist heller ikke havet i ret mange havgående skibe.

Rune Engelbreth Larsen
7. marts, 2008