Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danmark, havet og havfruen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

...

Johan Thomas Lundbye: Den opgående sol over havet, 1838.

Bøgetræer er vel ét af de mest besungne danske landskabstræk og utvivlsomt blandt de første associationer, mange får, om man bliver bedt om at tænke på noget »karakteristisk« dansk. Det skylder vi ikke mindst guldalderen - til trods for at bøgeskov som landskab betragtet også dengang i virkeligheden var atypisk for det skovfattige Danmark.

Hvis noget er karakteristisk dansk, er det kysterne og havet. Danmark er næsten et ø-rige, og intet er vel så typisk for landets placering som havene omkring det. Alligevel har det ikke fyldt alverden i kunsten, påpegede Holger Drachmann:

De blomstrende Øer har fostret en Flok
Af Sønner med Sangens Evne;
Store Sangere var der nok,
Besunget har de det meste,
Som var i Landet at nævne.
Men Havet glemte de fleste.

Holger Drachmann

Det er måske ikke helt ved siden af?

...

Udsigt til Grenen (foto: REL, 2007)

I Oehlenschlägers nationalsang fra 1819 lærer vi godt nok, at gamle Danmark skal bestå, »Saalænge Bøgen speiler / Sin Top i Bølgen blaa«, og den store eventyrdigter H.C. Andersen placerede siden Jylland solidt og poetisk »mellem tvende Have« i det kendte digt, men det gik jo mere lokaliseringen af hovedlandet end på havet og kysterne som sådan.

Johannes Jørgensen skrev i 1891 »Nu lyser løv i lunde« om det grønne Danmark »imellem blanke sunde«, der ligger som »et skjold med sølver rand«, men havet selv er heller ikke her nogen særskilt inspirationskilde.

Til gengæld har vi f.eks. både »Agnete og Havmanden« og »Den lille Havfrue« fra H.C. Andersens hånd, men i det store hele er det nok ikke helt forkert, at de fleste danske digtere paradoksalt nok har glemt eller i det mindste negligeret havet indtil Drachmann.

...

Vadehavet ved Mandø Ebbevej (foto: REL, 2007)

Drachmann både malede og digtede igen og igen om havet, ikke mindst fra sit foretrukne opholdssted, Skagen:

Og Solen skinner paa Stranden ned,
den misser med Øjet og drysser
en Regn af Glimmer langs Havets Bred,
og Bølgen, som skummede før saa vred,
den knæler galant nu og kysser
det Vrag, som den slog igaar.

Holger Drachmann: »Fra Klitten«
Dæmpede Melodier, 1875

Helge Rode havde også siden øje for havet som det karakteristiske og så selve landet som »en rejselysten flåde«:

Som en rejselysten flåde
ankret op ved Jyllands bro
under vejrs og vindes nåde
ligger landet dybt i ro.

Helge Rode: Fra »Sangen om Danmark«
Moderen. Et eventyrspil i syv Billeder, 1921

I Kai Hoffmanns Den danske Sang fra 1924 er ikke blot den danske sang »en ung blond pige,« men hun er tillige »et barn af det havblå rige«.

Det store gennembrud for havets rolle og betydning i dansk litteratur sker imidlertid først så sent som i 2006 med Carsten Jensens bestseller, Vi, de druknede, men i billedkunsten har det til gengæld været tilbagevendende - ikke mindst siden guldalderen. Det gælder bl.a. Eckersbergs maritime motiver og den generelle optagethed af Møns Klint med havet som kulisse, om end det næppe kendetegner specifikke, kendte billedkunstnere i større stil (ser vi bort fra Drachmann).

...

L.A. Ring: Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900.

I slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede var Skagen dog valfartssted for en hel lille koloni af billedkunstnere, digtere og skribenter, men selv om det affødte en række motiver fra fiskersamfundet, er det først og fremmest lyset, snarere end havet, der siden bliver periodens vartegn.

Af og til går begge dele dog op i en højere helhed, f.eks. i afbildningen af den blå time, som især P.S. Krøyer har fanget i flere af sine berømte billeder af det blå hav, der går i ét med den blå himmel - det gælder ikke mindst nedenstående værk, hvor hans hustru, Maria Krøyer, og kunstner-kollegaen Michael Ankers hustru, Anna Ancher, spadserer i strandkanten.

...

P.S. Krøyer: Sommeraften på Skagen Sønderstrand med Anna Ancher og Marie Krøyer, 1893.

Siden vikingetiden har havet været særdeles betydningsfuldt for dansk historie og identitet, men havets rolle i litteraturen har mestendels været som kulisse eller eventuelt metafor for underverdenen, f.eks. havfruen, der dukker op i en række af romantikkens digte af bl.a. Baggesen, Oehlenschläger, H.C. Andersen og Ingemann.

Det går hende næsten altid bedrøveligt - men H.C. Andersen indrømmer hende en plads i hjertets alfeland:

Den Havfrue kjæmmer sit lange Haar,
Og Perlerne rigt falde fra det som Draaber;
Den Sømand det seer, forude han staaer,
Hans unge Hjerte paa Livet haaber;
Den Havfrue er ham ei Skum paa Vand,
Og Sangen naaer Hjertet og Tanken.
Forstaaer Du hans Hjertebanken?
Hvert Bryst har sit hellige Alfeland!

H.C. Andersen: Fra »Romance«

Så meget har vi altså alligevel indrømmet gælden til havet, at havfruen trods alt er gået hen og blevet national-ikon i form af en af verdens bedst kendte små kunstværker, Edvard Eriksens statue Den lille havfrue, som titusinder af turister hvert år fotograferer på Langelinie i København.

Med hende kan vi passende afslutte for denne gang - om end i en anden kunstners afbildning. Her er hun så, et af de fremmeste danmarks-ikoner i Vilhelm Pedersens streg: Havfruen.

...

Vilhelm Pedersen: Fra H.C. Andersens 'Eventyr og historier', jubilæumsudgave for børn, 1905.

Rune Engelbreth Larsen
8. januar, 2008