Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Grenen og mødet mellem Skagerak og Kattegat

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

...

Holger Drachmann: Hvor Skagerak og Kattegat mødes på Grenen, 1906.

»Skagen mellem Hav og Hav / strækker ud sin blege Finger,« skriver Christian Richardt i Venner, seer paa Danmarks Kort fra 1889. Ovenstående er imidlertid Holger Drachmanns maleri af det dramatiske møde mellem Kattegat og Skagerak ved Danmarks nordligste punkt, Grenen, her i form af knap så tavs en finger.

Den temperamentsfulde digter var tillige billedkunstner og faldt for Skagen, hvor han også har fundet sit sidste hvilested - urnen er bisat i klitterne med 'udsigt' til Grenen.

Hør Havet, hvor det koger
de gamle Minder op,
mens Skum og Sand og Maager
er Sjæl i samme Krop.

Holger Drachmann, 1904

Da jeg selv var der for nylig, var der dog ikke meget skumsprøjt, som det fremgår af billederne herunder. De to første er taget sent om eftermiddagen den 14. december.

...

Udsigt til Grenen fra klitterne (foto: REL, 2007)

...

Få meter fra Grenen, næsten havblik (foto: REL, 2007)

Det tredje er taget et par dage senere om formiddagen, hvor havet rørte en smule på sig. Himlen var skyfri, men jeg tror alligevel godt, at mange vil skrive under på Sophus Claussens erfaring:

Den Blæst gennem Sandet paa Skagen
kan bide en kuldskær Hud
trods Morgensolens Bagen.

Sophus Claussen: Fra »Jeg kalder selv de døde«
Trefoden, 1901

...

Grenen (foto: REL, 2007)

Det følgende foto stammer til gengæld fra stranden mellem Skagen og Grenen, hvor man finder et landskab af tonstunge beton-minder fra besættelsestiden. Bunkerne ligger nærmest hulter til bulter, som var de tabt på må og få i sandet (i baggrunden skimtes Det Grå Fyr, der rager 46 meter i vejret).

...

Det Grå Fyr bag tyske bunkere. Nord for Skagen (foto: REL, 2007)

Grenen tilføjer årligt ti meter land til Danmark og er naturligvis et yndet udflugtsmål, men der er mange andre - og mere storslåede - naturområder at fordybe sig i, spredt ud over Skagen Odde. Det gælder ikke blot vandreklitten Råbjerg Mile, men først og fremmest det sælsomme landskab omkring Hulsig Hede, som i mine øjne er det mest gribende (hvilket jeg vender tilbage til ved en senere lejlighed).

Også af den grund kan jeg heller ikke lade være med at spekulere over, om ikke Benny Andersens glimrende digt »På det tørre« alligevel er temmelig unfair mod dansk natur - i det mindste, hvis jeg gør ret i at læse slutningen som ren sarkasme:

Granen saver løs på horisonten
mens klitterne forsigtigt
kigger frem bag hinandens skuldre.
Lavvande. Skulende sorte sten
stiger op og slikker sig om munden
med tunger af tang.

Fyrtårnet stirrer blegt og bittert
efter bådens hoverende underkæber.
Hvilke fjerne kyster har de smagt -
hvor findes der skønnere sted end her?

En indetørret søstjerne
peger i alle retninger.

Benny Andersen: »På det tørre«
Kamera med køkkenadgang, 1962

Ét af motiverne til undertegnedes igangværende (bog)projekt og genopdagelsesrejse i Danmark (hvoraf nærværende Danmarksnoter, som introduceret indledningsvist, blot er ledsagende strøtanker og overskudsfotos) er en bestræbelse på at så tvivl ved den udbredte desavouering af dansk naturs oplevelsespotentiale i almindelighed og dens kilde til kunstnerisk inspiration i særdeleshed.

... Et godt og helt konkret sted at begynde en sådan genopdagelse - forekommer det mig - er vel netop på Grenen.

Her ender Danmark ikke, her begynder det, for mellem de to haves møde og under dét særlige lys, som Skagensmalerne har gjort verdensberømt, bryder som nævnt hele tiden nyt og mere Danmark frem.

(At det nok snarere er tilfældet, at skagensmalerne har skabt det »særlige« lys, er så noget andet - for lyset er næppe anderledes end så mange andre steder i Danmark, om end der er mere af det, eftersom der er særlig mange årlige solskinstimer i Skagen).

Men nej, at Benny Andersens »indetørrede søstjerne« ikke behøver pege i alle (underforstået: alle andre) retninger, er en mistanke, selv en naturfremmed som jeg langsomt har fået - og som også har ansporet til et nærmere eftersyn på visit hos Moder Natur.

Rune Engelbreth Larsen
18. december, 2007