Bestil ny bog af Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomse
Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Borgerlig kritik af Dansk Folkeparti

Et udpluk af borgerlig kritik af - og til tider ramsaltede advarsler imod - Dansk Folkepartis udlændingepolitik og -retorik, der illustrerer, hvilken radikal yderposition partiet indtager. For et hurtigt overblik - scroll ned og læs de med rødt fremhævede udtalelser. Enkelte af nedenstående er politikere, der ikke desto mindre til tider selv er helt eller delvist politisk allierede med samme parti. Finder du citater, der skal med på listen: Kontakt. REL.


> Ammitzbøll, Simon Emil (MF, RV/LA)
> Christensen, Villum (MF, LA)
> Ellemann-Jensen, Uffe (forh. MF og udenrigsminister, V)
> Hecht-Nielsen, Johannes (borgmester, V)
> Hermansen, Niels Ulrich (borgmester, V)
> Holberg, Britta Schall (MF, V)
> Hornbech, Birthe Rønn (MF, V)
> Kastrup, Mads (kommentator, Berlingske)
> Khader, Naser (MF, NA/LA/K)
> Kolind, Lars (direktør)
> Lilleør, Kathrine (kommentator, Berlingske)
> Melchior, Bent (forh. overrabiner)
> Nielsen, Flemming Chr. (forh. lederskribent, JP)
> Norsk, Peter (forh. FV-kandidat, K)
> Nyholm, Per (journalist, JP)
> Poulsen, Jørgen (MF, NA/RV)
> Samuelsen, Anders (MF, NA/LA)
> Jakob Engel Schmidt (VU)
> Seeberg, Gitte (forh. MF, K/NA)
> Vesselbo, Eyvind (MF, V)

APROPOS

> Billedsamling: Indvandrerfjendsk billedpropganda
> Citatsamling: Indvandrerfjendsk polemik og propaganda


Borgerlig kritik af Dansk Folkeparti


SIMON EMIL AMMITZBØLL (f. 1977)

MF for Radikale Venstre (2005-2008), Borgerligt Centrum (2009) og Liberal Alliance (2009-)

Som formand for hovedbestyrelsen i Radikal Ungdom var Ammitzbøll allerede i 2000 skarp kritiker af Socialdemokraternes, De Konservatives og Venstres tilnærmelser til Dansk Folkepartis udlændingepolitik, som han karakteriserede med ordene »Massehysteriet breder sig« ...

»Massehysteriet breder sig. De seneste par måneder er debatten om flygtninge og indvandrere gået amok. Socialdemokratiet, Venstre og de konservative har indledt et kapløb om at foreslå flest stramninger. Alt sammen for at stjæle nogle af de mange vælgere som i følge meningsmålingerne vil flygte over til Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti . Men jo flere stramninger der bliver foreslået fra de ellers stuerene partier, desto flere vælgere søger over imod Dansk Folkeparti. Og flygtningene og indvandrerne? Ja, det fremmer i hvert fald ikke deres integration, at de danske politikere konkurrerer om at udpege dem som et stort problem for det danske samfund.« (Jyllands-Posten, 12.1.2000).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


VILLUM CHRISTENSEN (f. 1953)

MF for Ny Alliance / Liberal Alliance (2008-)

Efter at Jørgen Poulsen har forladt Ny Alliance til fordel for De Radikale, kommenterer hans afløser i Ny Alliance (i dag: Liberal Alliance) Poulsens omdiskuterede kritik af Dansk Folkepartis fremgangsmåde og istemmer, at partiets metoder »ligner da fælt meget« 1930'erne ...

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at nogle af de ting som Dansk Folkeparti gør brug af - og som man slet ikke tager afstand fra hos de konservative og Venstre - ligner da fælt meget, det der skete dengang [1930'ernes Nazityskland].« (Politiken.dk, 8.7.2008).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


UFFE ELLEMANN-JENSEN (f. 1941)

Tidl. formand for Venstre (1984-1998) og tidl. udenrigsminister (1982-1993)

Dansk Folkeparti indrykker i maj 2008 en række annoncer i danske dagblade, hvor partiet bl.a. advarer imod danske dommere iført burkaer. Det får Uffe Ellemann-Jensen og en række andre forfattere og tidligere politikere (bl.a. Palle Simonsen, Anker Jørgensen, Lise Nørgaard, Inger Christensen og Benny Andersen) til at skrive et fælles debatindlæg, der bl.a. konstaterer, at »ikke siden 1930'erne« har Danmark »oplevet tilsvarende hetz« ...

»Dansk Folkepartis burka-annonce og forslag om, at muslimer skal afsværge dele af Koranen, hvis de vil opnå dansk statsborgerskab, markerer et højdepunkt i partiets mistænkeliggørelse af et mindretal. Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz - og slet ikke fra et stort, indflydelsesrigt politisk parti.« (Politiken, 8.5.2008).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


JOHANNES HECHT-NIELSEN (f. 1956)

Borgmester i Helsingør Kommune (2005-), Venstre

NOTE: Ifølge en undersøgelse fra Momentum mener 12 ud af de 23 borgerlige borgmestre, som har deltaget i undersøgelsen, at landspolitikerne har for meget fokus på stramninger af udlændingepolitikken. Det er meget uheldigt at fortsætte »den meget negative retorik,« fastslår Venstre-borgmester Johannes Hecht-Nielsen ...

»Vi har nået grænsen nu. Der er ikke brug for flere stramninger. Vi har brug for arbejdskraften. Alene af den grund er det meget uheldigt, hvis landspolitikerne fortsætter den meget negative retorik.« (Information, 7.6.2011).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


NIELS ULRICH HERMANSEN (f. 1956)

Borgmester i Ringsted Kommune (2005-), Venstre

NOTE: Ifølge en undersøgelse fra Momentum mener 12 ud af de 23 borgerlige borgmestre, som har deltaget i undersøgelsen, at landspolitikerne har for meget fokus på stramninger af udlændingepolitikken frem for brugbare løsninger i hverdagen. »Der bliver trådt på indvandrerne,« fastslår Venstre-borgmester Niels Hermansen ...

»Det drejer sig ikke om andet end stramninger. Der bliver trådt på indvandrerne og retspolitikken, hver gang regeringens støtteparti skal lægge stemmer til noget. Det bryder jeg mig ikke om.« (Information, 7.6.2011).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


BRITTA SCHALL HOLBERG (f. 1941)

MF for Venstre (1984-1988 og 2005-), tidl. minister

NOTE: Dansk Folkepartis indflydelse på værdipolitiken og partiets krav om repressalier over for professor Marlene Wind, fordi hun som ekspert har kritiseret grænsebomme, har fået Britta Schall Holberg til at protestere imod, at Venstre med Søren Pind i front »kommer ned på for lavt et niveau« ...

»Det har generet mig i de 10 år, vi har arbejdet sammen med DF, at det var dem, der dikterede værdidebatten. For vi kommer ned på for lavt et niveau, vi nivellerer os selv. Også i udlandets øjne.« (Fyens Stiftstidende, 18.6.2011).

»DF må have alle de synspunkter, det vil. Men vores problem i Venstre bliver, at vi bliver fedtet mere og mere ind, fordi DF har haft så meget at sige. Se bare, hvordan Søren Pind har talt i sagen om professor Marlene Wind.« (Fyens Stiftstidende, 18.6.2011).

»Jamen, så kommer mit liberale hjerteblod i kog. Det kan da ikke være sådan, at dem, vi ikke er enige med, bare skal holde kæft.« (Fyens Stiftstidende, 18.6.2011).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


BIRTHE RØNN HORNBECH (f. 1943)

MF for Venstre (1990-), integrationsminister (2007-)

NOTE: I en kronik tager Birthe Rønn Hornbech afstand fra Dansk Folkepartis kampagne imod burkaklædte dommere og betegner i 2008 partiet som »fanatiske antimuslimer«. I 2011 kalder hun Pia Kjærsgaard for »udansk« ...

»Når andre ikke vil, så vil jeg sige det. Du er udansk, Pia Kjærsgaard, og dine bestandige udfald mod Tyskland viser ikke blot mangel på god tone, mangel på kendskab til diplomatisk stil og EU-samarbejdet med Tyskland i udlændingespørgsmål.« (Berlingske, 18.6.2011).

»Knebent har Domstolsstyrelsen nøgternt meddelt retterne i Danmark, at loven ikke hjemler mulighed for generelt at forbyde de muslimske tørklæder på dommersædet, før fanatiske antimuslimer forsøger at bilde befolkningen ind, at dommersædet nu vil blive invaderet af kvinder i burka med en hammer i hånden. Som om Domstolsstyrelsens personalevejledning nogensinde har omtalt burka, eller som om hammer anvendes ved domsafsigelse i Danmark.« (Politiken, 14.5.2008).

NOTE: Daværende MF og overborgmesterkandidat for Dansk Folkeparti Louise Frevert offentliggør i september 2005 en række racistiske artikler på sin hjemmeside, hvor muslimer bl.a. kaldes for »cancer«, hvilket Birthe Rønn Hornbech karakteriserer som »det mest menneskefjendske, jeg har hørt i hele mit liv« ...

»Det, jeg har set og hørt, er det mest menneskefjendske, jeg har hørt i hele mit liv. Og jeg må da sige, at det er vanskeligt for mig at forstå, at Louise Frevert vil være i Folketinget under en Grundlov, der i den grad gør religionsfriheden og den enkeltes rettigheder gældende. Fordi det er det, som Louise Frevert med sine udtalelser totalt kaster vrag på.« (30.9.2005, Radioavisen kl. 14).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


MADS KASTRUP

Forfatter og journalist ved Berlingske Tidende

I oktober 2007 offentliggjorde Dansk Folkeparti valgplakater, der viste en tørklædeklædt kvinde, der hævede penge ved en kontant-automat med teksten: »Stil krav til udlændninge - nu skal det nytte!« Mads Kastrup kritiserede partiets »muslim-dæmoniserende plakater« og fastslog, at partiet er bygget på et »had til alt fremmed« ...

»Dansk Folkeparti er hastigt på vej til at fuldbyrde, hvad partiets argeste og ellers hidtil mest fordomsfulde modstandere altid har tilskrevet dem: At blive et parti, hvis kærlighed til fædrelandet er falsk, fordi det er bygget på had. Et had til alt fremmed. Partiet stiller op med muslim-dæmoniserende plakater. Med forslag om love mod alt muslimsk som tørklæder eller halalkød eller bederum i offentlige institutioner.« (Berlingske.dk, 28.10.2007).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


NASER KHADER (f. 1963)

MF for Radikale Venstre (2001-2007), Ny Alliance / Liberal Alliance (2007-2009) og De Konservative (2009-), tidl. medlem af Trykkefrihedsselskabet

I januar 2010 bakkede Dansk Folkepartis Jesper Langballe op om Lars Hedegaards stærkt nedsættende generaliseringer om muslimer og sagde: »Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt.« Khader skrev på Facebook, at Langballes holdninger »afspejler Dansk Folkeparti bag facaden« ...

»Uanset hvad Pia Kjærsgaard siger, så afspejler Langballes holdninger Dansk Folkeparti bag facaden. Langballe siger bare, hvad mange andre i Dansk Folkeparti mener. (Khaders Facebook-profil; citeret efter 180grader.dk, 23.1.2010)

I et videointerview i december 2009 udtalte Trykkefrihedsselskabets formand og daværende medlem af Dansk Folkeparti Lars Hedegaard stærkt nedsættende generaliseringer om muslimer, bl.a.: »De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«. Det fik bl.a. Naser Khader og Kathrine Lilleør til at melde sig ud af selskabet ...

»Jeg er chokeret over at Søren Espersen (DF) og Søren Krarup (DF) går ud og bakker hans oprindelige synspunkter op, altså de synspunkter Lars Hedegaard selv prøver at løbe fra. Det kan jeg ikke være med til. Trykkefrihedsselskabet har udviklet sig til at være en underafdeling af Dansk Folkeparti, og det kan jeg ikke være med til. Så jeg går.« (Politiken.dk, 22.12.2009).

Dansk Folkepartis Søren Espersen udtaler på en konference arrangeret af Politiets Efterretningstjeneste, at islam er verdens største problem og bakkes op af Pia Kjærsgaard. Khader konstaterer, at »nu er det ikke bare Søren Espersen, men Dansk Folkeparti, der putter sig under dynen med Taleban og andre islamister« ...

»PET-konference onsdag den 22. april: Dansk Folkepartis Søren Espersen siger: Islam og demokrati kan ikke forenes. (...) Hidtil har det kun været 'mine sorte fætre' Langballe og Krarup, der ikke har villet skelne mellem islam og islamisme. Men nu går Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard ud og bakker Søren Espersen op, og så må vi jo antage, at der er tale om hele partiets holdning. (...) Så nu er det ikke bare Søren Espersen, men Dansk Folkeparti, der putter sig under dynen med Taleban og andre islamister. Hidtil har det kun været ’mine sorte fætre’ Langballe og Krarup, der ikke har villet skelne mellem islam og islamisme. Før prøvede Pia Kjærsgaard i det mindste at skelne, men hun havde åbenbart ikke rigtig hjertet med og er nu konverteret til et rendyrket lighedstegn mellem islam og islamisme. Så nu er det ikke bare Søren Espersen, men Dansk Folkeparti, der putter sig under dynen med Taleban og andre islamister. (...) Derfor må jeg da sige, at når Søren Espersen går ud og er generaliserende, ja så føler jeg mig faktisk også sat i den bås, som Søren Espersen har sat op. Jeg er lige så lidt muslim, som Søren Espersen er kristen. Eller lige så meget. Men vi har begge fødderne plantet i den demokratiske muld. Det er ikke, fordi jeg føler mig hverken såret eller krænket over det, jeg er ikke tyndhudet - heller ikke på det punkt. Men jeg f@?ler mig i den grad ærgerlig over, at Søren Espersen på den måde efter min opfattelse kæmper på den forkerte side af den demokratiske streg med sin hjælpsomhed over for islamisternes sag. (...) Søren Espersens udfald smadrer nogle af de broer, vi forsøger at bygge.« (Berlingsketidende.dk, 24.4.2009).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


LARS KOLIND (f. 1947)

Koncernchef i Oticon og tidl. folketingskandidat for Ny Alliance (2007)

Dansk Folkeparti kræver på deres sommermøde i august 2010, at det skal udregnes, hvor meget indvandrere »koster« det danske samfund, og Lars Kolind kalder partiets »menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme« ...

»Opskriften er enkel: find en svag gruppe i samfundet og udstil hvor meget de koster os andre sådan at vi andre kan få nogle håndfaste argumenter for at udstøde de svage. Historien har vist at den taktik er særlig effektiv over for svage grupper der er let at kende i forhold til os andre; fx. folk med en bestemt religion (jøder) eller med en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse. Lad os få bevis for at det er deres skyld at vi andre skal betale så meget i skat eller at vi andre skal vente længe på hofteoperationer. Jeg er enig med Pia Kjærsgaard: Lad os slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at kalde det menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme. Tak til Integrationsministeren fordi hun afviste forslaget netop med henvisning til menneskesyn.« (Kolindkuren.dk, 8.8.2010).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


KATHRINE LILLEØR (f. 1964)

Sognepræst, forfatter, blogger for Berlingske Tidende, tidl. medlem af Trykkefrihedsselskabet

I et videointerview i december 2009 udtalte Trykkefrihedsselskabets formand og daværende medlem af Dansk Folkeparti Lars Hedegaard stærkt nedsættende generaliseringer om muslimer: »De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«. Det fik bl.a. Kathrine Lilleør og Naser Khader til at melde sig ud af selskabet, fordi Hedegaard »i den grad opfordrer til hate-speech« ...

»Han [Lars Hedegaard] må gå som formand, hvis jeg skal blive ved med at være i den baggrundsgruppe. Når man i den grad opfordrer til 'hate speech', er det ikke Trykkefrihedsselskabets anliggende. (...) Hvis man er kommet til at sige noget, som kan opfattes, som om man kommer alle muslimer i den sorte gryde, skal man bare sige undskyld - ikke polemisere videre.« (Politiken.dk, 22.12.2009).

Dansk Folkepartis Søren Espersen udtaler på en konference arrangeret af Politiets Efterretningstjeneste, at islam er verdens største problem, og Espersens »massive generalisering« om islam chokerer, »som havde han bokset mig i solar-plexus« ...

»'Jeg synes, at islam er det største problem i verden,' sagde Søren Espersen mindre end en time ind i PETs netop overståede ekstremisme-konference. Vi fyldte den nydelige konferencesal i Eigtveds Pakhus, politifolk, politikere, journalister, udenlandske talere, kristne og muslimer mellem hinanden. Den godmodige PET-chef Jakob Scharf havde netop leveret en afvægtet tale om, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke generaliserer, så vi skubber folk, der kun er ekstreme ud i det voldeligt ekstreme. Et nøjagtigt og oplyst ordvalg er vigtigt i terrorbekæmpelsen, ellers går vi uafvidende terroristernes ærinde. (...) Søren Espersens råb illustrerede imidlertid det indlysende rigtige i PET's anliggende. Hans massive generalisering udvirkede, at to muslimer forlod salen, og personligt havde jeg det, som havde han bokset mig i solar-plexus. (...) Da PET første gang lancerede dette med, at vi skal overveje vores sprogbrug især i forhold til de ekstreme islamister, blev de skudt ned overalt i pressen – og i dele af regeringen. Jeg vil opfordre til, at man lige overvejer PET’s pointe en gang til. Som jeg har forstået det, skal vi bestemt sige lige det, vi vil. Vi skal bare vægte vores generaliseringer og vide, hvordan nogle af de mest gængse generaliseringer bliver opfattet.« (Berlingsketidende.dk, 24.4.2009).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


BENT MELCHIOR (f. 1929)

Tidl. overrabiner, Mosaisk Trossamfund

I en kronik i Politiken kritiserer Bent Melchior VKO's bebudede stramninger for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark: »De fremmede er dæmoniseret (...) kan kun tolereres, hvis de har en god handelsværdi. Var det ikke det, man tidligere kaldte slaveri?« ...

»Men for mig er det helt afgørende, at man nu accepterer et system, hvor mennesker vurderes efter deres værdi i kroner og øre. Det er en overskridelse af en grænse, som skulle have vækket befolkningen, og som skulle have kaldt på reaktioner, hvor protesterne kommer i tusindvis, og hvor demonstrationerne skulle fylde gaderne. Men hvad sker der? Nogle få – og fremragende – undtagelser har fattet, hvad dette forslag rummer. Den store tavse majoritet er sløvet. Salamitaktikken har virket. De fremmede er dæmoniseret, især hvis de er fra ikkevestlige lande. De skal ikke tro, at de har rettigheder. De kan kun tolereres, hvis de har en god handelsværdi. Var det ikke det, man tidligere kaldte slaveri?« (Politiken, 14.11.2010).

»Det, der gør stærkest indtryk på mig, er den overfladiske reaktion, som flertallet af vore politikere fra højre og venstre udviser, når de indgår den slags aftaler. Af religiøse årsager spiser jeg ikke valgflæsk, men er varen virkelig jeres ledetråd, når I sidder og forhandler med truslen om, at hvis I ikke accepterer næsten hvad som helst, så ryger regeringsmagten eller mulighederne for at nå den? (...) Men i denne sag er det krystalklart, at I har bevæget jer ind i en zone, hvor hverken I eller vores dejlige land hører hjemme. Det er i strid med al anstændighed, at danske borgeres mulighed for at leve et liv med deres lovformelige partner og deres børn skal gøres afh@?ngig af, om de er rige, har den rigtige adresse og har en IQ, der gør dem til en overskudsforretning. Alt andet er udenomssnak.« (Politiken, 14.11.2010).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


FLEMMING CHR. NIELSEN (f. 1943)

Forfatter og oversætter, tidl. journalist og lederskribent ved Jyllands-Posten

I en tale af Flemming Chr. Nielsen, der blev holdt foran Iraks ambassade, beskyldte han daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for en »hellig alliance med bødlerne i Dansk Folkeparti« ...

»Da statsministeren retter ind efter Dansk Folkepartis rocker-brutalitet, er irakiske børn fanget i et ingenmandsland uden fremtid. De og deres forældre er pint med psykiske sår og traumer. De er det, fordi statsministeren først i alliance med præsident Bush påførte det irakiske folk de uskyldiges lemlæstelse. Og dernæst fordi han vendte ryggen til de afmægtige ofre, så regeringen kunne fastholde sin hellige alliance med bødlerne i Dansk Folkeparti. Og som om det ikke var skændsel nok, klynger regeringen sig fortsat til Dansk Folkeparti. Så skamløst agerer magthaverne over for dem, som besættelsen af Irak og krigens dæmoni har påført en katastrofal livsskæbne. Men se, om politiet af den grund jagter statsministeren og Pia Kjærsgaard. Supporter-regeringen og dens rocker-parti betror os endda frimodigt, at deres religion er den bedste i verden. Den er lige så prima som dansk bacon og dansk smør. Og den er lige så naturlig som dansk påklædning og det danske håndtryk. Hvis man ikke kender den danske regerings Krarup-kristendom og kan sin kristne danmarkshistorie på fingrene, har man ingen ret til at opholde sig i den danske rocker-borg. Sådan har de stærke altid vist deres foragt for de svage.« (Tale ved Iraks ambassade, 14.3.2009).

Til demonstrationen »Luk Lejren« foran Sandholmlejren tog Flemming Chr. Nielsen afstand fra Dansk Folkepartis »menneskesyn, man skal tilbage til 1930erne for at finde magen til i Europa« ...

»Det er uvant for mig at stå på en lastbil og holde tale, mens ordensmagten holder opsyn, og S-togene holder stille. Masser af gange har jeg nemlig ved Folketingsvalg stemt på partiet Venstre. Det sluttede den dag, Venstre allierede sig med Dansk Folkeparti og gjorde Danmark afhængigt af de sorte præster og Pia Kjærsgaard. Se bare, hvordan statsministeren nu kryber for et menneskesyn, man skal tilbage til 1930erne for at finde magen til i Europa. I sin tale ved Folketingets åbning pralede statsministeren af, at 'vi med en fast og fair udlændingepolitik har reduceret det antal, der kommer hertil, til omkring en tredjedel af niveauet i 2001. Og det har skabt mere tryghed i befolkningen. Med millioner af mennesker på flugt fra død, fængsel og tortur praler statsministeren altså af, at han har lukket døren til Danmark. (...) Sådan var flertallets opfattelse i 1930erne. Sådan er flertallets opfattelse i 2008.« (Tale ved Sandholmlejren, 25.10.2008).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


PETER NORSK (f. 1953)

Tidl. EU- og folketingskandidat for De Konservative

NOTE: Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har fået megen kritik for i 1999 at udtale, at Dansk Folkeparti ikke er »stuerene«, men han gentog udtalelsen med eftertryk i november 2010. Peter Norsk bakkede Nyrup op og advarede imod, at der er en »risiko for, at det bliver den rene fascisme, hvis man hele tiden strammer op,« og tilføjede: »Man kunne også sige, at nazisterne ikke var stuerene, selv om de fik 48 procent af stemmerne« ...

»Nyrup fortjener at få støtte så hurtigt som muligt. Der er risiko for, at det bliver den rene fascisme, hvis man hele tiden strammer op.« (Ritzau, 13.11.2010).

»Man kunne også sige, at nazisterne ikke var stuerene, selv om de fik 48 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti er en større trussel mod frihedsrettighederne end islamisterne.« (Ritzau, 13.11.2010).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


PER NYHOLM

Forfatter og journalist ved Jyllands-Posten, tidl. korrespondent i Rom

NOTE: Daværende MF og overborgmesterkandidat for Dansk Folkeparti Louise Frevert offentliggør i september 2005 en række racistiske artikler på sin hjemmeside, hvor muslimer bl.a. kaldes for »cancer«; Jyllands-Postens korrespondent i Rom kommenterer sagen og ser ingen oprigtig afstandtagen fra Dansk Folkepartis side i forhold til Freverts »fascistiske og racistiske udgydelser« og konstaterer, at »så ved vi det om Dansk Folkeparti« ...

»Louise Freverts omtale af unge danske muslimer som gangstere, der ikke tænker på andet end at voldtage kvinder og slå folk ned for fode - Jeg er overbevist om, at dette er den nu orlovsramte dames oprigtige mening. Jeg er også overbevist om, at mange i hendes parti, Pias parti, altså Dansk Folkeparti, deler denne mening. Hvorfor står Pia og partiet så ikke ved hende? (...) Man antyder og generaliserer, man hvisker og tisker, man bagtaler og bagvasker, men man går ikke ud i en ærlig, velfunderet diskussion. Man viser statsministeren med en rød fez, man udskriger tusinder af muslimske borgere som kræftsvulster, og så stikker man halen mellem benene. (...) Hendes parti opfatter hendes fascistiske og racistiske udgydelser som 'en svipser', men i øvrigt får de ingen konsekvenser. Så ved vi det, og så ved vi det om Dansk Folkeparti.« (Jyllands-Posten, 7.10.2005).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


JØRGEN POULSEN (f. 1943)

tidl. generalsekretær for Dansk Røde Kors og MF for Ny Alliance (2007-2008) og De Radikale (2008-)

På Ny Alliances sidste landsmøde inden partinavnet ændredes til Liberal Alliance, rettede partiets daværende folketingsmedlem Jørgen Poulsen en hård kritik mod Dansk Folkeparti og fastslog, at partiets metoder er sammenlignelige med dem, »som blev anvendt mod jøderne i tredivernes Tyskland« ...

»Senest har vi fået et - efter eget udsagn - på lange stræk anti-muslimsk parti. Et parti, som ikke viger tilbage for at udslynge nedværdigende bemærkninger om menneskers nationalitet, etniske tilhørsforhold eller dyrke hadet mod religiøse grupper med metoder, som godt kan sammenlignes med de metoder, som blev anvendt mod jøderne i tredivernes Tyskland. (...) Vi oplever her i vores eget land et parti, der som led i en partipolitisk propaganda, indrykker annoncer i danske aviser med danske dommere iklædt burka og med hammer i hånden. Vi oplever også en presse, som skulle forestille at være demokratiets vogtere, falde i næsegrus beundring over håndværket bag propagandanummeret. Det ligner uhyggeligt den beundring for håndværket bag 'Der ewige Jude' og andre af Goebbels' og Riehfenstahls filmiske værker.« (Ny Alliances landsmøde, citeret efter Ritzau, 24.5.2008).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


ANDERS SAMUELSEN (f. 1967)

MF og MEP for Radikale Venstre (1998-2007), MF for Ny Alliance / Liberal Alliance (2007-)

NOTE: Til Liberal Alliances landsmøde 2009 garanterede Samuelsen, at hans parti vil »blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter« ...

»Det vil Liberal Alliance under ingen omstændigheder lægge navn til. Jeg kan love 100 procent, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til effektivt at blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter. Der bliver ingen opbakning fra Liberal Alliance til en VKO-regering.« (www.liberalalliance, 25.4.2009).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


JAKOB ENGEL SCHMIDT (f. 1983)

Formand for Venstres Ungdom (2009-), folketingskandidat for Venstre

Dansk Folkepartis krav om at blive accepteret af Venstre og Konservative som regeringspotentiale afvises af formanden for Venstres Ungdom, der »hellere vil se os tabe regeringsmagten, end at se Pia Kjærsgaard dele ministerbiler med Lars Løkke Rasmussen« ...

»Jeg vil hellere se os tabe regeringsmagten, end at se Pia Kjærsgaard dele ministerbiler med Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen. (...) Dansk Folkeparti skal under ingen omstændigheder være med i en borgerlig-liberal regering. Partiet har tre mærkesager. De er rigtig glade for ældre mennesker og dyr, og så er de ikke særlig glade for indvandrere. Og når man mener det kan man ikke komme i regering med Venstre og Konservative.« (Avisen.dk, 5.9.2010).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


GITTE SEEBERG (f. 1960)

Tidl. MF og MEP for De Konservative (1994-2004 / 2004-2007) og MF for Ny Alliance (2007-2008)

Gitte Seebergs kontante udmelding under det første pressemøde for Ny Alliance, skabte en helt ny kurs i borgerlig dansk politik, der sigtede efter et opgør med Dansk Folkeparti og erkendte, at »den borgerlige side burde på et langt tidligere tidspunkt have lagt afstand til Dansk Folkeparti« - eller med de ord, der sammenfattede en hel agenda i sig selv: »Nok er nok« ...

»Vi udelukker ikke nogen partier på forhånd. Men jeg skal ikke lægge skjul på at jeg synes at Jesper Langballe og Søren Krarup har fået for meget indflydelse. Vi på den borgerlige side burde på et langt tidligere tidspunkt have lagt afstand til Dansk Folkeparti. At tie er at samtykke. Samarbejdet med Dansk Folkeparti er blevet for meget. Nok er nok.« (Berlingske.dk, 7.5.2007).

Kort efter karikaturkrisen fastslog Gitte Seeberg, der dengang var Europaparlamentsmedlem for De Konservative, at vi »står ved en korsvej og skal vælge« mellem Dansk Folkepartis »kolonihavehus« og globaliseringen ...

»Vi står ved en korsvej og skal vælge. Vil vi følge Dansk Folkeparti ind i kolonihavehuset, eller vil vi vende ansigtet udad og tage udfordringen fra globaliseringen op? Man kan ikke begge dele. (...) Dansk Folkeparti har meget klart vist, at de ikke vil være med til at løse de udfordringer, som globaliseringen stiller. (...) Der er brug for et opgør med en forstenet udlændingedebat, hvor hver en mørklødet, der krydser grænsen ved Kruså opfattes som en potentiel trussel mod det danske velfærdssystem. Det er ikke klogt at forhindre gode, positive mennesker i at forsøge at skabe sig en tilværelse i Danmark.« (Berlingske Tidende, 22.3.2006).

TILBAGE TIL SIDENS TOP


EYVIND VESSELBO (f. 1946)

MF for Venstre (2001-)

I et interview med svenske 'Ekot mandag' advarer Eyvind Vesselbo den svenske regering mod at give Sverigedemokraterna indrømmelser, sådan som den danske regering har gjort det over for Dansk Folkeparti. Den danske regering burde have sagt nej til partiets retorik og mange af dets krav, og Vesselbo har »aldrig forstået, at min egen regering ikke har sagt nej til lange flere ting« fra Dansk Folkeparti ...

»Undgå Sverigedemokraterna. Det har kostet, at arbejde sammen med Dansk Folkeparti. (...) Jeg synes, det er et problem, at udlændinge i Danmark hver morgen skal vågne op og høre, at de er et problem i Danmark. (...) På en lang række områder er vi gået for langt. De [Dansk Folkeparti, red.] presser og presser, og vi er gået for langt i vores indrømmelser til dem. (...) Dansk Folkeparti vil aldrig vælte en borgerlig regering. Derfor har jeg aldrig forstået, at min egen regering ikke har sagt nej til lange flere ting. De kunne have sagt nej.« (Citeret efter Ritzau, 20.9.2010).

Eyvind Vesselbo advarer imod det skråplan, som Dansk Folkeparti tvinger Danmark ud i, hvor det hele tiden handler om at stramme, regulere og forbyde. »Som liberal politiker er det mig så inderligt meget imod, at vi fortsætter ad denne politiske vej«...

»Dansk Folkepartis retorik er stort set kun centreret omkring begreber som at stramme, at regulere, at forbyde, om sanktioner, om minimumsstraffe mv. Store dele af den politiske debat følger trop. Det er simpelthen et skråplan, vi er på vej ud på. Vi bør stoppe op og tænke over, om det er et sådant samfund, vi vil have. Vi må tænke over, hvor vi er på vej hen, og hvor denne udvikling skal ende. Som liberal politiker er det mig så inderligt meget imod, at vi fortsætter ad denne politiske vej. (...) Problemet er nemlig, at Dansk Folkeparti aldrig kan få nok. De stopper aldrig. Hvis de gjorde, ville hele deres eksistens være truet. Sagen er jo, at det ikke er det parlamentariske resultat af råbene, som er det interessante for Dansk Folkeparti. Det er ikke nødvendigvis en ændring af lovene i Folketinget, der er det vigtigste. Det er derimod retorikken. Det er alene signalet ud til befolkningen, der er af betydning. Det er grundlæggende ikke et ønske om at få løst nogle problemer i det danske samfund, der er baggrunden for den voldsomme retorik. Det er alene et spørgsmål om hele tiden at overskride de retoriske grænser med de forslag, der bliver stillet. (...) Ledelsen i Dansk Folkeparti må finde sig i at blive sagt imod. De må forstå, at vi lever i et demokratisk samfund, og at i et demokratisk samfund kan man blive modsagt, også af dem, man er støtteparti for. De må også forstå, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Vi har ikke brug for et Vogternes Råd, ligesom i Iran, til at styre meningsdannelsen og den politiske debat.« (Berlingske Tidende, 22.9.2009).

TILBAGE TIL SIDENS TOP