JOHN STUART MILL: »Vi bliver først store, beundringsværdige mennesker, når vi i stedet for at uniformere vores individuelle træk lærer at udvikle og fremme dem i respekt for andres rettigheder og interesser.«

En af Asiens mest bemærkelsesværdige nyere filminstruktører er Sydkoreas Ki-Duk Kim, som bl.a. har instrueret den fremragende The Isle (2000). Med Forår, Sommer, Efterår, Vinter har han skabt en buddhistisk fabel i kontrast til sin gennembrudsfilm. Læs mere: Forår, sommer, efterår, vinter ...

Danernes historie er historien om et rige, der altid er blevet og fortsat bliver beriget ved at ægte fremmed ånd. Den første halvdel af landets første årtusinde udvikledes runeskriften, der var inspireret af romerne, og landet indvaderedes af danerne, der kom fra Sverige. Læs mere ...

Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

>> SØREN ESPERSEN

Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med over 600 eksempler på forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der i stigende grad karakteriserer den offentlige integrations- og indvandrerdebat. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til anti-islamisk, antisemitisk og racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.

SØREN ESPERSEN (f. 1953)

Dansk Folkeparti, MF (2005-), pressechef (1997-2005), tidl. medlem af Den Danske Forening (1989-2002), tidl. folketingskandidat for Fremskridtspartiet

»Jeg synes, at islam er det største problem i verden.« (PET's ekstremisme-konference, 22.4.2009).

»Jo mere jeg beskæftiger mig med problematikken, jo mindre mening giver det for mig at adskille islam og islamisme. Mere og mere bliver det meningsløst for mig fortsat at hævde forskellen. (…) Det handler om, at islam indeholder anvisning på alle livets forhold – herunder samfundets indretning. Det handler om, at demokrati ikke kan eksistere, fordi formen strider mod Mohammeds lære. Det vil sige, at et islamisk flertal pr. automatik, medmindre man da vil optræde kættersk – nødvendigvis må afskaffe demokratiet.« (Jyllands-Posten, 25.6.2007).

»Hvor islam trænger frem, følger ørkenen med.« (Fra folketingsdebat; jf. Information, 24.5.2007)

»Hvorfor skulle man da spørge somalierne om, hvad de mener om det [pigeomskæring], når flertallet af somalierne gør det som noget helt naturligt.« (P1-debatten, 23.8.2006).

NOTE: Denne udtalelse stammer fra en radiodebat mellem Søren Espersen og Niels Erik Hansen, der er leder af Dokumentation- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Niels Erik Hansen fremhævede, at FN skarpt har kritiseret Danmark for ikke at rejse sag mod Pia Kjærsgaard for følgende udsagn:

»I årevis har vi talt om kvindelig omskæring. Vi har set rædselsvækkende skildringer i fjernsynet, vi har i aviserne fået dokumenteret, hvordan omskæringerne foretages med glasskår eller rustne barberblade og under de mest uhygiejniske forhold. Vi har næsten kunnet føle de små pigers smerte. Og vi har i alle detaljer fået udpenslet, hvad der sker med pigerne bagefter - når de vokser op. Når de skal føde deres børn, og hvordan deres seksualliv er ødelagt for altid. Vi har hørt om de livslange traumer, psykisk og fysisk med vandladningsproblemer og infektioner. Hvad var det nu lige, justitsministeren ville have uddybet? Men Lene Espersen har altså meddelt, at hun har behov for yderligere information, inden hun kan fremsætte lovforslaget. Og derfor sender hun nu lovforslaget i høring blandt 39 organisationer, som alle skal kunne gøre indsigelse. Nu er det jo helt efter bogen, at en justitsminister ønsker, at forskellige instanser skal høres om et lovforslag af vidtrækkende betydning: At domstolene skal høres, at rigsadvokaturet skal høres, at politiet skal høres etc. Men jeg må indrømme, at jeg spærrede øjnene op, da jeg på Lene Espersens liste af 39 organisationer så disse: Dansk-Somalisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Det Danske Center for Menneskerettigheder, De etniske Minoriteters Landsorganisation, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Jeg må spørge: Hvad har et forbud mod lemlæstelse og mishandling at gøre med racediskrimination? Og hvorfor skal Dansk-Somalisk Forening have indflydelse på en lovgivning, der vedrører en forbrydelse, som hovedsageligt begåes af somaliere? Og er det meningen, at somalierne skal vurdere, om forbuddet mod kvindelig lemlæstelse overtræder deres rettigheder eller krænker deres kultur? I mine øjne svarer det til at spørge de pædofiles forening, om de har noget at indvende overfor et forbud mod sex med børn. Eller at spørge voldtægtsmændene om de har noget imod at straffene for voldtægt forhøjes.« (Ugebrev, 23.12.2002. Også offentliggjort i Kristeligt Dagblad, 2.1.2003).

Søren Espersen tilsluttede sig i P1-debatten 100 procent Kjærsgaards udtalelse: »Jeg er fuldstændig enig med hende. Helt præcist. Helt præcist sagt.«

Til trods for at det allerede i januar 2003 kom frem, at der ikke fandtes ét eneste dokumenteret eksempel på omskæring af somaliske piger i de foregående ti år i Danmark, tilslutter Søren Espersen sig næsten fire år senere fortsat denne kriminalisering af en hel befolkningsgruppe i Danmark - på et fuldstændig usandt grundlag. REL.

»Vi vil simpelthen have en lovgivning, som forbyder Hjemmeværnet at optage udlændinge.« (soerenespersen.dk, 13.9.2005).

»Jeg ser, at Jyske Bank indfører Sharia-lovgivning! Banken har hørt, at nogle islamiske oldtidsfund har dekreteret, at muslimer ikke må hverken betale eller opkræve renter. Jyske Bank indfører så flux såkaldte sharia-lån - som kort fortalt er enorme gebyrer i stedet for renter. Resultatet bliver ens for Jyske Bank: de tjener det samme som de ville have gjort på renter. Men selvfølgelig er konstruktionen én stor løgnagtig gang miskmask, som kun tjener to formål: Endnu flere penge i kassen til Jyske Bank - og at smiske for de ekstreme muslimer. Den beklagelige sideeffekt er endnu et slag i ansigtet på de mange muslimer, som brænder efter mentalt at bevæge sig ud af middelalderen og nå frem til vor tidsalder. Og Jyske Sharia-Bank? Ja, dér sætter jeg ikke mine ben mere.« (soerenespersen.dk, 5.9.2005).

Om stormoské i København: »Men hvorfor skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det, vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk?« (JP København, 23.12.2004).

NOTE: Ovenstående passage mod en stormoské i København er ord til ord et genbrug fra en kronik af Pia Kjærsgaards fra 1998, hvor den var et udfald mod en stormoské i Århus. Nøjagtig samme ord var i øvrigt også en del af Kjærsgaards tale på Dansk Folkepartis årsmøde i 1999. REL.

Om Kamal Qureshi, som deltog i en fest hos Dronning Margrethe, iført shervani, en traditionel pakistansk dragt: »Han ville skille sig ud og være speciel. Han ville hæve sig over sine kolleger. Han ville hævde sig som pakistaner. Med sin egocentriske, trodsige og selvhævdende demonstration lige for næsen af dronningen og den kongelige familie nåede han også lige at få tørret næse i det land, der har givet ham indfødsret og gjort ham til dansk folketingsmand. Han kan simpelthen ikke fordrage Danmark«. (Dansk Folkeblad, marts 2004).

»Herhjemme har vi i årevis stået på hovedet for at gøre det så godt som muligt for de fremmede. Alt bliver der sørget for fra det øjeblik, de ankommer: Tøj, forplejning, bolig, uddannelse, sundhed, kontanter. Uden at det skal lyde selvrosende: Pænt, tolerant og dannet af danskerne! I det lønlige håb, at vi vil møde den samme tolerance, pænhed og dannethed, som vi udviser, accepterer vi endog middelalderlige levemåder som mandschauvinisme, voldelig opdragelse, adskillelse mellem kønnene, tvangsægteskaber, pigeomskæringer, prygl og hjernevask af skolebørn.« (Dansk Folkeblad nr. 7, 1998).

»Muhamedanismen og Islam er den største trussel. Det er fuldstændig væsensfremmede mennesker. Kampen mod muhamedanerne og EU hører til Danmarkshistoriens fire vigtigste (de andre er kristendommens indførelse og tabene af Skånelandene og Sønderjylland).« (Berlingske Tidende, 20.4.2000; gentaget i Danskeren nr. 4, 2000).

»'Jeg tror bestemt ikke, at dansk kultur vil tage skade af fremmed indflydelse,' er det normale standard-svar fra politikerne. Og disse politikere har da ret: Hvis det altså gælder bagning af pandekager efter gamle opskrifter, hvis det gælder om at danse folkedanse i sjove, finurlige og farverige kostumer, hvis det gælder om at blafre med Dannebrog og synge Alsang - og hvis det gælder om at synge 'Der er et yndigt land', når der er landskamp i Parken. Men dansk kultur er noget andet. Dansk kultur er det, der blomstrer inden for det danske riges grænser. Den kultur, der blomster, når danske - uden at skulle tænke over det - ved, hvad der er vort, og hvad der ikke er vort. Det er den kultur, som blomstrer, når vi stille kan sludre med vores nabo over hækken en sommeraften. Det er den kultur, som blomstrer, når vi tør sende vore teenagere ud på gaderne uden at skulle ryste for, om de kommer levende hjem igen. Det er den kultur, som blomstrer, når vi lever trygt i bevidstheden om, at der er danske politifolk til at sørge for ro og orden, at der er danske soldater, der står rede til at sikre vore grænser - og kun lukker dem ind, som har et gyldigt ærinde i vort land.« (Den Danske Forenings medlemsblad, Danskeren nr. 3, 1994).

»Så pludselig kom han. Ikke fordi nogen egentlig havde lagt mærke til ham, for der var så mange andre folk af så mange andre nationaliteter - og alle havde de det til fælles, at de bare sad og nød forsommeren på Kultorvet. (...) Men åbenbaret fra de talrige poser og kufferter trak fyren så et umanerligt væld af tam-tam-trommer og bongo-trommer i een lind strøm. Vi frygtede det værste - og vores bange anelser skulle blive opfyldt. (...) denne trommedoktor ikke alene slog rytmen - han hamrede. Han baskede løs, som om alle Kultorvets onde ånder skulle uddrives een gang for alle! (...) Han tævede løs og tam-tammede, så den gruppe af svenske turister, der lige var kommet op i Rundetårn et par hundrede meter længere væk, måtte holde fast i gelænderet for ikke at blive rystet af, og i Synagogen i Krystalgade måtte et par rabbinere gå sammen om at forhindre tora-rullerne i at rulle sig ud. Og Kultorvet selv! Ja, det var ubeskriveligt. Og så pludselig slog det mig, at ikke een - ikke een! Mig selv iberegnet - bad heksedoktoren om at holde op. (...) For manden, som spolerede freden, var jo afrikaner. Han var sort, og derfor var der ingen, der sagde noget. (...) Alle havde bare konstateret, at han var fremmed, og neger - og at enhver mishagsytring derfor ville være racisme. Jeg har brugt denne lille beretning for med et eksempel at beskrive, hvor langt vi er kommet i Danmark med hensyn til selvcensur. At vi - af frygt for at blive stemplet 'racist' - lægger bånd på os selv i en grad, der ikke længere kan siges at være rimelig.« (Danskeren nr. 5/1992).