Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.


Jesper Langballe (f. 1939)

Dansk Folkeparti, MF (2001-), tidl. medlem af DDF (1987-2002), sognepræst Thorning-Grathe Sognekald (1975-)

»Forældrevoldtægter af børn er et kulturtræk - ikke hos flertallet af muslimer - men det er et fast kulturtræk hos dem, ligesom æresdrab er det.« (Politiken.dk, 24.1.2011).

»Islam og kristendom kan ikke forliges. Og det har de ikke kunnet i de 1500 år, islam har eksisteret. Jeg betragter religionen islam som en fare for ethvert samfund, hvor den slår sig ned.« (Ritzau, 23.1.2010).

»Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt.« (Berlingske Tidende, 23.1.2010).

NOTE: For ovenstående udtalelse blev Jesper Langballe den 3. december 2010 idømt 10 dagbøder à 500 kr. i Randers byret for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf (tiltalen blev rejst af Rigsadvokaten i juni 2010) - læs også:

> Jesper Langballe og paragraf 266 B
> Langballe, en antimuslimsk og antijødisk propagandist?
> Har Krarup ret? Generaliserer Langballe slet ikke?

»Her er tale om en så alvorlig trussel [islam] for hele Europa, at det ikke betyder noget, om nogen bliver krænket.« (Fra folketingsdebatten, jf. Information, 24.5.2007).

»De udspreder jo den løgn i den muslimske verden, at de ikke må blive begravet i Damark. Men det er jo en kæmpe misforståelse. Det er tværtimod muslimerne, der ikke vil begraves på de danske kirkegårde. Ideologien er jo, at det ikke er indviet jord, og at de derfor ikke kan ligge der sammen med os andre urene svin. Det er en mærkelig tankegang.« (APN, Avisen på Nettet, 21.9.2006).

»Engang vil vores børnebørn spørge: Hvor stod du, da islam tromlede hen over landet og forvandlede os til dhimmier. Løb du med i usselheden, eller var du med til at protestere.« (Fra Dansk Folkepartis årsmøde, 2006; Information, 18.9.2006).

»Jakob Knudsen har et sted fortalt, at han og hans broder som børn kom op at skændes om, hvorvidt 2 var et godt eller et dårligt tal. De spurgte så deres far, præsten Jens Lassen Knudsen. Og han sagde, at tallet to er det værste tal, der findes. For to - det er ja og nej, Fandens tale. Og det er måske den inderste kerne i en biskoppelig bekendelse, der vil give plads til både evangeliet og Koranen. Det er ja og nej - Fandens tale.« (Berlingske Tidende, 20.6.2006).

Ifølge Danmarks Radio mener Jesper Langballe, at det er på tide at indføre forskelsbehandling mellem etniske grupper, og vil opsige konventionerne, hvis de står i vejen for en frasortering af flygtninge og indvandrere med specifik entisk baggrund: »Vi ved, at problemet ligger i de muslimske grupper, som kommer fra Mellemøsten, og at de andre indvandrergrupper er uskadelige. Så hvis Danmark ikke totalt skal lukke sig inde, så er vi nødt til at skelne mellem etniske og religiøse grupper - ja, jeg mener faktisk slet og ret muslimer fra alle lande og ikke blot i Mellemøsten.« (Dr.dk, 4.12.2005).

»Jeg har som udgangspunkt, og det har vi vel alle sammen, ment, at det egentlig bør være frivilligt, hvordan man vil gå klædt, men med tørklædet er der jo tale om en beklædning, som har en så voldsomt stærk symbolværdi, at man kan sige, at det svarer til, at en rocker går med et hagekors malet på ryggen, for det første, fordi det er kvindeundertrykkende, for det andet, fordi tørklædet er et klart signal om, at man vil have indført sharia-lovgivningen her til lands, og for det tredje, fordi der ingen tvivl er om, at det er en stærk barriere for en integration på arbejdsmarkedet og andre steder.« (Folketinget, 4.11.2005).

»Altså, hvis f.eks. en mand under påberåbelse af sin religion vil slæbe sin kone gennem gaderne i fodlænker og i upåklædt tilstand, ja, så vil vi sige - jeg kender ikke nogen religioner, der påbyder det, men det er sådan rent hypotetisk - at det vil vi ikke acceptere. Det samme bør for en ligestillingsminister være tilfældet med burkaen - vi har ikke herhjemme så mange af dem, der går med burka - og også med det tørklæde, der, som hollænderne har ment, sender ganske klare, bevidste signaler om indførelse af sharia-lovgivning, om kvindeundertrykkelse, og som har manglende integration til følge.« (Folketinget, 4.11.2005).

»Nu er loven [blasfemiparagraffen] imidlertid pludselig blevet højaktuel, efter at muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at krænke deres religiøse følelser ved at vise Theo van Goghs film 'Submission' – et gribende kunstværk og et forpint nødskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali, der er slæbt gennem omskæring, fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og voldtægt i en forholdsvis normal mus­limsk familie. Hvis ikke hun skulle have ret til at bruge den vestlige verdens ytringsfri­hed, hvem skulle egentlig så? Det er religionskritik fra dybet af en lemlæstet sjæl.« (Folketinget, 17.12.2004: http://www.folketinget.dk/samling/20041/lovforslag/l157/som_fremsat.htm).

NOTE: Ovenstående er den officielle begrundelse for et lovforslag om lovændring, der er fremsat af Dansk Folkeparti, og som Langballe ligeledes anfører i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 16.12.2005. Bemærk at det senere viste sig, at der ikke var nogen muslimer, som havde sagsøgt DR og TV2 - og bemærk især partiets karakteristik af »en forholdsvis normal muslimsk familie«. REL.

»Der er mange lighedspunkter mellem Hitler og islam.« (Søndagsavisen, 18.7.2004).

»... vi har sagt, at islam skal bekæmpes, for selvfølgelig skal den da det, ligesom nazismen og kommunismen skulle bekæmpes. Men der er tale om en åben kamp med ord i modsætning til dem, som er opflammet af islam og bruger ganske andre midler og udøver terror. (...) Se, jeg er nødt til at sige nu, at jeg har beskæftiget mig med islam som teolog ca. 10 år. Og det, mener jeg selv, forholdsvis kvalificerede standpunkt, jeg har dannet mig, er, at islam og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en fredelig sameksistens i det samme land, og at islam er en tikkende bombe under den vestlige verden med den tilstrømning, vi har, herunder Danmark, et synspunkt, som nu bekræftes af respekterede og fremragende folk som Poul Erik Andersen og Helle Merete Brix, der i den nye bog om islam, Islam i Vesten – På Koranens vej?, gør opmærksom på det samme. Ja, det var egentlig det, jeg ville sige. Der er ikke tale om at tale nedsættende om mennesker. Der er tale om at bekæmpe en religion, som med det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa.« (Fra Folketingets talerstol, 31.5.2002).

»Han [Leif Grane] forholder sig ikke til Luthers fremragende teologiske stridsskrift [Mod jøderne og deres løgne, 1543], men kun til grovhederne på bogens sidste side - Luthers opfordring til afbrænding af jødernes synagoger m.m. - grovheder af en karakter, som også virker ubehageligt på mig, men som dog ikke er ligegyldige i sammenhængen. De siger nemlig dels noget om lidenskaben i Luthers opgør med jødedommen - at det er alvor og ikke spilfægteri.« (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999).

»Fra sit reformatoriske gennembrud skrev Luther sig til stadig større klarhed. Sagt med en anden og såvist ikke mindre betydelig Luther-specialist, Johannes Horstmanns, vurdering: Skriftet mod jødedommen hører til Luthers teologiske hovedskrifter. Da jeg selv læste det for første gang, var det noget af en bibel-teologisk åbenbaring med hensyn til Det gamle Testamentes kristelige placering. (Siden blev indtrykket udbygget ved læsning af Luthers kommentar til 1. Mosebog - det sidste han lavede i sit liv.) Her så man pludselig Det gamle Testamente hævdet som kristen kanon på en måde og med en myndighed, som man aldrig havde mødt hos »Luther-eksperterne«. Her blev det sagt, at jødedommen ikke er en anden tilgang til evangeliets Gud, men er ren og pur fornægtelse af evangeliets Gud. Ja, her bliver det sagt og dokumenteret - jeg havde nær sagt videnskabeligt dokumenteret - at GT ikke er jødedommens bog, som de kristne læner sig op ad, men at GT er en helt og holdent kristelig bog, som jødedommen har misbrugt og sagligt set ingen ret har til.« (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999).

»Vi er Abrahams børn! råbte jøderne. Og evangeliet svarede, at Gud kan opvække Abrahams børn af stenene. Som prædikant ved Luther selvfølgelig godt, at den dom, Jesu forkyndelse fælder over de jødiske præster, skriftkloge og farisæere, fældes over enhver af os. Men det skal da ikke dække for, at jødedommen i kraft af sin Kristus-fornægtende lære er frafald og gudsbespottelse.« (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999).

»Den bornerte kosmopolitiske pronvinsialisme er konsekvent udfoldet i indvandrerlobbyen. I fuldt alvor kalder den det kulturberigelse at møde tyrkere og pakistanere, der i deres hjemlands kultur har båret hovedet stolt og frit, som forkomne bistandsmodtagere på Ishøjs stenbro - blottede for værdighed og kun holdt i live af en social pengetanks kunstige lunge, samt, for deres rodløse og desperate børns vedkommende, af voldskriminalitet.« (Tidehverv, 1998, s. 9).

»Er det gud eller satan, der åbenbarer sig? - Er de skriftsteder, man påberåber sig, guddommelige eller sataniske? Kun eet svar er sikkert: Den, der kan besvare spørgsmålet så afgjort, at han identifieerer sin egen vilje med guds, han er satans talerør. Thi djævelen klæder sig gerne i en lysengels skikkelse - med et udtryk, der ikke er hentet fra Rushdie, men fra Paulus. Altså er Muhammed og Islam satans talerør.« (Tidehverv, 1989, s. 63).