Hannah Arendt (1906-1975) fik sit største internationale gennembrud med bogversionen af sine reportager fra retssagen mod Adolf Eichmann, Eichmann i Jerusalem (1963), der udkom i Danmark så sent som i 2008.
Af nogle kaldt »Totalitarismeteoriens moder« med henvisning til hovedværket, The Origins of Totalitarianism (1951), og i alle tilfælde en af det 20. århundredes betydeligste humanistiske røster i den internationale debat.
Senest er på dansk udkommet antologien Eksistens og religion - tænkning mellem tradition og modernitet (2010), og Arendt findes også i Citatsektionen på Humanisme.dk.
En lille smagsprøve:
»Uanset hvad han [Adolf Eichmann] gjorde, gjorde han det, så vidt han kunne se, som en lovlydig borger. Han gjorde sin pligt, som han igen og igen sagde til politiet og i retten. Han adlød ikke blot ordrer, han overholdt loven.«
Flere citater her: Hannah Arendt. Læs også: Hvorfor samle citater? - en introduktion til citatsamlingen.
Rune Engelbreth Larsen, 7.10.2010