Citatsektionen

---

Introduktion: Hvorfor samle citater?

Af Rune Engelbreth Larsen

---

Det gode ved (gode) citater er ikke så meget, at de eventuelt vender en problemstilling uventet eller overrasker med en god punchline til brug ved festlige lejligheder. Det gode er, at de dels kan inspirere til et videre bekendskab med den kilde, udsagnet oprindelig er fremkommet i, og dels at de skriver sig ind i en videre - eller helt ny - sammenhæng end den, hvori de er undfanget, og dermed beriger tanken med ekstra foregreninger.

Montaigne skriver i sine Essays om sin egen brug af utallige autoriteter og et hav af citater: »Der er måske også nogen der vil sige om mig, at jeg her kun har samlet en buket fremmede blomster og ikke selv har leveret andet end snoren til at binde dem sammen med.«

Men hvilken »snor«, han vikler omkring sin buket!

Citatsamlinger er i modsætning til essays vel blot en bunke blomster uden snor eller vase og derfor alt andet end »buketter«, men det gør naturligvis ikke nødvendigvis blomsterne i sig selv mindre betagende.

Der er flere citatsamlinger på Humanisme.dk, som har hver deres specifikke emner, men den tilstræbte fællesnævner ved netop at bringe dem her, er (selvfølgelig) humanistisk - derved at de (i bred forstand) udtrykker en humanistisk vinkel på et forhold, eller derved at de belyser forhold, der af andre grunde er relevante for en humanistisk verdensanskuelse.

Eksempler på det første er oversigten over humanistiske citater, der spænder over kulturhistoriske tænkere og forfattere, som ikke behøver være »humanister« ud fra nogen som helst definition af begrebet, men hvis udsagn i de pågældende tilfælde enten fortæller noget om humanismens idéhistorie eller kan bidrage til en større humanistisk forståelse på den ene eller anden måde, herunder også antinationalistiske citater fra Danmarks kulturarv. Det samme gælder også de særskilte citatsamlinger af mindre kulturhistorisk og mere samtidig art, f.eks. borgerlønscitater og filmcitater.

Citatsamlinger af den anden type, der ikke uden videre afspejler humanisme, er f.eks. citaterne fra Kierkegaards kirkekamp, som primært er med for at kaste lys over et underbetonet, men centralt aspekt af Kierkegaards forfatterskab og virke, der har kulturhistorisk relevans ved at problematisere dele af en udbredt, kirkedogmatisk selvforståelse.

Oversigten over indvandrerfjendsk polemik og propaganda i den danske debat fra slutningen af 1980erne og frem til i dag tjener så til gengæld det humanistiske formål at dokumentere islamofobi og xenofobi i mere eller mindre udtalt propagandistisk øjemed - muligvis den største antihumanistiske trussel mod Danmarks sammenhængskraft i nyere tid.

Endelig er der tekstsamlingen Frihedsbiblioteket, et lille udvalg af historiske tekster, der på prægnant vis fremhæver forskellige, essentielle aspekter af menneskelig integritet: Redelighed, Kærlighed og Frihed.