Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Hannah Arendt (1906-1975)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

HANNAH ARENDT: »Jeg må indrømme, at jeg har den største sympati for en tidsånd, der ville bringe de intellektuelle til det punkt, hvor man ikke længee betragter den enorme samling af tidligere filosofi som udtryk for 'fortidens fejl'.«

Fra essayet RELIGION OG DE INTELLEKTUELLE, 1950
(oversat af Joachim Wrang)


HANNAH ARENDT: »The historical truth of the matter is that race-thinking, with its roots deep in the eighteenth century, emerged simultaneously in all Western countries during the nineteenth century. Racism has been the powerful ideology of imperialistic policies since the turn of our century.«


HANNAH ARENDT: »Nature has been mastered and no barbarians threaten to destroy what they cannot understand, as the Mongolians threatened Europe for centuries. Even the emergence of totalitarian governments is a phenomenon within, not outside, our civilization. The danger is that a global, universally interrelated civilization may produce barbarians from its own midst by forcing millions of people into conditions which, despite all appearances, are the conditions of savages.«


HANNAH ARENDT: »Without the force of the movement, its members cease at once to believe in the dogma for which yessterday they still were ready to sacrifice their lives (...) The members of totalitarian movements, utterly fanatical as long as the movement exists, will not follow the example of religious fanatics and die the death of martyrs (even though they were only too willing to die the death of robots).«


HANNAH ARENDT: »The killing of man's individuality, of the uniqueness shaped in equal parts by nature, will, and destiny, which has become so self-evident a premise for all human relations that even identical twins inspire a certain uneasiness, creates a horror that vastly overshadows the outrage of the juridical-political person and the despair of the moral person.«


HANNAH ARENDT: »Totalitarianism strives not toward despotic rule over men, but toward a system in which men are superfluous. Total power can be achieved and safeguarded only in a world of conditioned reflexes, of marionettes without the slightest trace of spontaneity. Precisely because man's resources are so great, he can be fully dominated only when he becomes a specimen of the animal-species man. Therefore character is a threat and even the most unjust legal rules are an obstacle; but individuality, anything indeed that distinguishes one man from another, is intolerable.«

Fra THE ORIGINS OF TOTALITARIANISM, 1951 (new edition, 1973)


HANNAH ARENDT: »Deres [dommernes] sag hvilede på den antagelse, at den anklagede som alle 'normale personer' må have været bevidst om sine handlingers kriminelle natur, og Eichmann var da også normal, for så vidt som han 'ikke var nogen undtagelse under det nazistiske styre'. Det var imidlertid kun 'undtagelserne', som kunne forventes at reagere 'normalt' under forholdene i Det Tredje Rige. Denne enkle sandhed skabte et dilemma for dommerne, som de hverken kunne undslippe eller løse.«


HANNAH ARENDT: »På trods af alle anklagemyndighedernes bestræbelser kunne alle se, at denne mand [Adolf Eichmann] ikke var et 'uhyre', men det var så sandelig svært ikke at mistænke ham for at være en klovn.«


HANNAH ARENDT: »Den rolle, som de jødiske ledere spillede i tilintetgørelsen af deres eget folk [under Anden Verdenskrig], er for en jøde uden tvivl det mørkeste kapitel i hele den mørke historie. (...) I spørgsmålet om samarbejde var der ingen forskel på de stærkt assimilerede jødiske samfund i Central- og Vesteuropa og de jiddish-talende masser mod øst. I såvel Amsterdam som Warszawa, Berlin og Budapest kunne jødiske repræsentanter betros opgaver med at opstille lister over personer og deres ejendomme, sikre penge fra de deporterede til afholdelse af udgifterne ved deres deportation og udryddelse, holde styr på rømmede lejligheder, skaffe politistyrker til at pågribe jøder og få dem op i togene, indtil de, som en sidste gestus, i god orden afleverede det jødiske samfunds formuer til definitiv konfiskation.«


HANNAH ARENDT: »Det velkendte faktum, at selve arbejdet med at slå ihjel i udryddelsescentrene som regel blev varetaget af jødiske kommandoer, var blevet grundigt bevist af anklagemyndighedens vidner - at de havde arbejdet i gaskamrene og krematorierne, havde trukket guldtænder ud på ligene og klippet deres hår af; at de havde gravet gravene og senere åbnet dem igen for at slette sporene efter massemord; at jødiske teknikere havde bygget gaskamrene i Theresienstadt, hvor den jødiske 'autonomi' var blevet drevet så vidt, at selv bødlen var jøde.«


HANNAH ARENDT: »Hvor som helst der boede jøder, var der anerkendte jødiske ledere, og denne ledelse samarbejdede næsten uden undtagelse med nazisterne, på den ene eller den anden måde, af den ene eller den anden grund.«


HANNAH ARENDT: »Uanset hvad han [Adolf Eichmann] gjorde, gjorde han det, så vidt han kunne se, som en lovlydig borger. Han gjorde sin pligt, som han igen og igen sagde til politiet og i retten. Han adlød ikke blot ordrer, han overholdt loven


HANNAH ARENDT: »Alene det skræmmende sammenfald mellem den moderne befolkningseksplosion og opfindelsen af tekniske anordninger, der gennem automatisering vil gøre store dele af befolkningen 'overflødige', selv i arbejdsmæssig forstand, og som gennem atomenergi vil gøre det muligt at gøre noget ved denne dobbelte trussel ved hjælp af instrumenter, sammenlignet med hvilke Hitlers gasningsanløg ligner et ondskabsfuldt barns ubehjælpsomme legetøj, burde være nok til at få os til at skælve.«


HANNAH ARENDT: »Problemet med Eichmann var netop, at der var så mange som ham, og at de hverken var perverse eller sadistiske, men var, og stadig er, forfærdelig og forfærdende normale.«


HANNAH ARENDT: »Eichmann var hverken Iago eller Macbeth, og intet lå ham mere fjernt end ligesom Richard III 'at være besluttet på at blive en skurk'. Bortset fra usædvanligt flittige bestræbelser på at opnå forfremmelse havde han ingen motiver. Og denne flid var ikke i sig selv på nogen måde kriminel.«

Fra EICHMANN I JERUSALEM, 1963 (oversat af Mads Frese)