|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Uhyggen breder sig
Af Rune Engelbreth Larsen 
"Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen."
Anders Fogh Rasmussen, 21. oktober 2005
Brev til 11 ambassadører fra muslimske lande
Det var dengang i 2005. Det var dengang, hvor det handlede om en avis' ret til at håne, spotte og latterliggøre et befolkningsmindretal i Danmark. Statsministeren kunne end ikke udtale sig i sagen, hed det. Det ville krænke ytrings- og pressefriheden.
I 2009 ser statsministeren, forsvarsministeren og den øvrige regering derimod forarget til, mens Politiken til fulde lever op til pressefrihedens egentlige magtbegrænsende tradition. Nej, de ser ikke alene forarget til - de bifalder tavst eller aktivt Forsvarskommandoens (sic) politianmeldelse (sic) af en avis, som ikke vil acceptere Forsvarets forhåndscensurret (sic) over en bogudgivelse ...!
I samlet magtfuld front smider man om sig med "trusler mod rigets sikkerhed" som blankocheck for kravet om censur, ransagning af et forlag og udlevering af adresser på journalister, der har fået kopier ...?!
Der er her tale om et vanvittigt misbrug af sprog og magt fra Forsvarets side - og hvis ikke dét er alarmerende, så ved jeg sgu, hvad der er.
Jeg kan ikke være den eneste, som føler, at den forgangne og indeværende måned har været (og er) både dramatisk skræmmende og overraskende opløftende på mange niveauer ... Sjældent har vi set så mange udtryk for interne opgør i DF's medløberpartier, sjældent har vi set så mange mennesker gå aktivt i brechen for et humanistisk kursskifte i en lang række sammenhænge (jf. Modstandskamp og momentum).
Og sjældent har vi set så determineret et udtryk for reel ytrings- og pressefrihed som Politikens resolutte bestræbelse på at gøre Forsvarets fogedsag meningsløs og udstille det helt uacceptable i militærets voldsomt politiserende indblanding (jf. Forsvarets censurkrav er en bananrepublik værdig).
Og sjældent har politikere og andre magthavere ageret så entydigt ensrettende med det ene groteske forbudskrav efter det andet.
Jeg kan ikke være den eneste, som føler, at det er nu og her, der kan og skal rykkes afgørende fronter i den såkaldte værdi- og kulturkamp? At det er lige nu og her, det begynder at rykke mere end almindeligt - den ene eller anden vej. At det er i disse dage og uger, der skal protesteres, skrives til aviser og politikere, råbes op og siges fra med større intensitet end noget tidligere tidspunkt i lang, lang, lang tid ...
Rune Engelbreth Larsen, 17.9.2009