|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Irak-krigens løgne undsiges af CIA-chef
Af Rune Engelbreth Larsen 
»Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han [Saddam Hussein] råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem.« (Anders Fogh Rasmussen, Ritzau, 6.9.2002).
»Kombinationen af masseødelæggelsesvåben og terrorisme er en trussel af uoverskueligt omfang. Vi bør alle være bekymret herom.« (Åbent brev fra otte statsledere, bl.a. Anders Fogh Rasmussen, 31.1.2003).
»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.« (Anders Fogh Rasmussen, Jyllands-Posten, 26.3.2003).
»USA vurderer, at Irak for tiden har 100-150 ton kemiske våben, nok til 16.000 sprænghoveder.« (Per Stig Møller, folketingsdebatten, 20.-21.3.2003).
»Man kan ikke redegøre for 8.500 liter miltbrand. USA mener, at de kan have produceret op til 25.000 liter, nok til 400 bomber.« (Per Stig Møller, folketingsdebatten, 20.3.2003).
»Det er ikke for et regimeskifte, vi er gået ind. Vi er gået ind for at afvæbne ham for hans masseødelæggelsesvåben.« (Per Stig Møller, folketingsdebatten, 26.3.2003).
Indtil den 15. maj 2003 havde udenrigsminister Per Stig Møller fastholdt, at Irak havde masseødelæggelsesvåben som et afgørende motiv for at gå med i den amerikansk-ledede krig. På ti møder havde han over en halvårig periode påstået eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben 34 gange - uden forbehold - men som løgnen løb ud i ørkensandet blev det efter den 15. maj til eventuelle masseødelæggelsesvåben og formodede masseødelæggelsesvåben.
I folketingsdebatten i marts 2003 er der i samtlige indlæg af såvel udenrigsministeren som statsminister Anders Fogh Rasmussen kun ét eneste argument for at gå i krig i Irak: masseødelæggelsesvåben (jf. Jørgen Steen Nielsen, Information. 3.6.2003). Der er ikke så meget som en reference til Saddam Husseins brud på menneskerettighederne eller andre årsager til at gå i krig.
Det har regeringen haft travlt med at bagatellisere, bortforklare og lave om på retrospektivt, i takt med at det er blevet fuldkommen evident for enhver, at det hele var fup, spin, løgn og gamle aviser.
I januar indrømmede præsident Bush sågar selv i CBS' 60 Minutes, at krigsiscenesættelsen hvilede på nonsens:
|
PELLEY: You know better than I do that many Americans feel that your administration has not been straight with the country, has not been honest. To those people you say what? CBS: 60 Minutes, 14. januar 2007 |
Karakteristisk nok gik den danske statsminister ikke ud og bekendte sine løgne, men sagde uden at blinke, at det var »fornuftigt« af præsidenten at være »ærlig og åben« (læs: Bush tør, hvor Fogh tier).
Det sidste hovedargument, nemlig at Irak skulle have haft terrorforbindelser til al Qaeda, er nu også blevet dementeret af en tidligere CIA-chef.
Tidligere chef for CIA's operationer i Nordirak, Robert Baer, har således forklaret til MSNBC-programmet Hardball, at hele krigsiscenesættelsen var propaganda, som CIA blev presset til at legitimere. Politiken skriver bl.a. herom:
|
»Der var kontakt mellem Irak og Al-Qaeda i 1994 og 1995. Det gælder i øvrigt alle arabiske lande. Vi kendte til det, men det blev aldrig til noget«, siger Robert Baer, der understreger, at det aldrig kom til samarbejde.
Politiken.dk, 9.4.2007 |
Det var CIA, som skrev Colin Powells tale til FN i 2003, hvor han skulle overbevise verden om den løgnagtige krigsiscenesættelse, indrømmer Robert Baer, men efterretningstjenesten gjorde det, fordi de blev tvunget til det.
Hele krigsgrundlagets forhistorie dokumenteres og analyseres i detalje i undertegnedes bog, Terrormyten og det amerikanske imperium.
Rune Engelbreth Larsen
9. april, 2007