Humanisme.dk

      BLOG | OM | REGISTER | FORFATTERSKAB | FILM-ANBEFALINGER | BOGANMELDELSER | FOTOS | LINKS | SØGNING
      INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | POESI | KUNST | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

...
Aktuelt
Aktuelt
Alle månedens opdateringer
Se udvalgt film- eller tv-klip fra sektionen 'Levende billeder'
Dagens bevingede ord

HENRIK PONTOPPIDAN (Frk. Katinka): »Gennem sine halvfjerdsindstyve Aars Erfaringer var hun kommen til det Resultat, at af Alt i Verden var Intet saa omskifteligt som netop det 'ene Fornødne', Intet saa forgængeligt som netop de 'evige Sandheder'. Mens almindelig jordiske og derfor ret foragtede Sandheder, som at to og to var fire, og at Jern var tungere end Træ, stadig levede i bedste Velgaaende, hændte det Gang efter Gang deres himmelske Kolleger, at de døde en forsmædelig Død og stod op til et andet Liv som en beklagelig Misforstaaelse, en Oversætterfejl eller en slet og ret Løgn.«

Dagens filmanbefaling

50 millioner døde i verdens hidtil største krig, hvis systematiske folkemord på jøder og romaer er gået over i historien som racismens og kynismens ultimative rædselshistorie, hidtil kun overgået af Stalin. Hvordan i alverden kunne det ske? Hirschbiegels mesterværk, Der Untergang rejser ikke dette spørgsmål, men begynder i de dage i 1945, hvor det hele slutter - og måske den alligevel også her finder en del af svaret. Læs mere: Der Untergang ...

Dagens essay fra arkivet

Et forløbigt og uhøjtideligt (kanon)skud fra hoften på det, der kunne være (ikke den, men) én Dansk Friheds Kanon - eller Antikanon, om man vil. Her er fokus på nogle af den danske kulturarvs aspekter af menneskelig individualitet og integritet samt diverse udtryk for en inspirerende frihedsånd og magtkritik. Læs mere ...

Om Rune Engelbreth Larsen
Facebook-profil
Biografi
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danarige - en genopdagelse af Danmarks landskaber i ord og fotos
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti
Faklen.dk
Modspil.dk
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Øvrige anbefalede links
...
Kontakt Humanisme.dk

eXTReMe Tracker DanskeWeblogs.dk | Indeks over de danske blogs
Humanisme.dk

TV2's følgagtighed over for regeringen og politiet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

TV2 Nyhederne agerer ukritisk mikrofonholder for regeringen i tilbagevendende nyhedsindslag, og dækningen af klimatopmødet var ingen undtagelse.

I en nylig klumme var jeg inde på, hvordan TV2's til-lejligheden-udnævnte COP15-ekspert, Svenning Dalgaard, forstod at 'udlægge teksten' i rette regeringsånd.

Under samme topmøde havde politikerne udstyret politiet med yderligere beføjelser til at krænke indvidets integritet og rettigheder, og devisen om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, blev atter undermineret.

Næsten 2.000 demonstranter blev anholdt under topmødet - heraf ca. halvdelen alene under en demonstration på Amagerbrogade, hvor i hundredvis måtte sidde med plasticstrips i timer på kold asfalt uden adgang til toilet - ikke for ulovligheder (der blev kun rejst sigtelser mod et forsvindende fåtal), nej, de blev anholdt uden at have gjort noget som helst ulovligt.

Indtil videre har over 200 klaget over politiets fremfærd under noget så science-fiction-agtigt som præventive anholdelser - eller slet og ret politistatsmetoder.

Imidlertid var TV2's dækning af masseanholdelsen en sand opvisning i følgagtighed over for politiet.

Dét påpegede Erik Valeur i Politiken den 20.12., hvilket TV2-chef Michael Dyrby siden benægtede og i stedet hævdede, at dækningen havde været intet mindre end eksemplarisk.

I et efterfølgende indlæg redegør Valeur derfor i detaljer for sin kritik og skriver bl.a.:

»I TV 2/Nyhederne lørdag kl. 19 - medens det stadig stod på - så du masser af billeder af de anholdte på jorden«, skriver Dyrby.

Jeg så en kort billeddækning (12.12.), men hørte igen og igen - både denne og de følgende dage - TV 2 konsekvent betegne alle de anholdte som »aktivister« - ikke demonstranter.

Der var ikke én sproglig fravigelse fra dette verdensbillede, som var politiets og jo bruges til at fastholde forestillingen om, at alle på jorden var potentielt voldelige.

»Du hørte politiet og en demonstrant, der i øvrigt var rasende«, skriver Dyrby.

Jeg hørte en ung pige i en reportagesekvens - på 23 sekunder - hvorefter Per Larsen fik overladt billedet i flere minutter, mens han igen og igen opridsede politiets billede af begivenhederne - uden modspørgsmål. Manden må have været virkelig forbløffet.

»Hvis vi ikke havde grebet ind, er jeg sikker på, det dér ville være endt i en forfærdelig tumult«, sagde politichefen. Ingen modspørgsmål.

Politiet »beskyttede en meget, meget flot demonstration« mod en »massiv styrke af sortklædte«, der »forsøgte at lave voldelige aktiviteter«, sagde han. Ingen modspørgsmål. Osv. (...)

»Dagen efter - i Nyhederne kl. 19 - så du bl. a. landets justitsminister i en heftig debat med Johanne Schmidt-Nielsen«, skriver Dyrby.

Ja, men først så jeg i dagens nyhedsudsendelser atter den konsekvente betegnelse af alle anholdte som »aktivister« - og en Per Larsen, der igen-igen fik TV 2-mikrofonen holdt tavst frem. (...)

Jeg så en dækning, der var utrolig følgagtig.

Politiet mishandlede hundredvis af uskyldige borgere, og TV 2 kunne naturligvis have rullet det store skyts frem - som man gør i mange andre, langt mindre sager - i stedet blev Larsen båret i guldstol hen over skærmen tre dage i træk.

Per Larsen blev båret i guldstol hen over skærmen tre dage i træk. (...)

Erik Valeur Politiken, 28.12.2009

Dyrby forsvarer sig med, at man har bragt en debat mellem Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og justitsminister Brian Mikkelsen, men en debat er netop dét - en politisk debat mellem politiske modstandere. Her er ikke tale om nyhedsdækning, og denne undtagelsesvise detalje i det tilbagevendende nyhedsforløb over flere dage ændrer jo intet ved selve vinklingen og mikrofonholderiet i det løbende nyheds-tv, som selvfølgelig forventes at være neutralt public service tv, men så i realiteten blot er følgagtigt og ukritisk mikrofonholderi for den ene side af en sag.

Men sådan forvaltede TV2 højt vores besungne ytringsfrihed og pressefrihed under et klimatopmøde, hvor Nyhedernes 'topmøde-ekspert' var en af de mest regeringsloyale journalister, de kunne opdrive, og hvor en historisk masseanholdelse af 'præventiv' karakter stort set blev en videreformidling under en vinkling, der ikke kunne passe de politiske designere af politiets rettigheds-undergravende beføjelser ret meget bedre.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 29.12.2009