Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Præventive anholdelser hører til i en politistat

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.« Verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 9).

Politiets historiske masseanholdelser under den store klimademonstration »Planet first - People first« lørdag den 12. december, hvor 968 blev anholdt og kun 13 sigtet for noget som helst, er politistatens indtog i retssamfundet. Applauderet af Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti (med Trine Mach som beundringsværdig undtagelse).

Amnesty Internationals kommunikationschef Ida Thuesen udtaler: »Det er helt ude af proportioner. Med så mange præventive anholdelser bekræfter det, at lømmelpakken ikke fungerer, og den bør gås grundigt efter i sømmene.« (Politiken.dk, 13.12.2009).

Ifølge Dansk Journalistforbund er fotografer og journalister endvidere blevet udsat for chikane og sågar vold fra politiets side under deres dækning af klimademonstrationerne og en af de største masseanholdelser i danmarkshistorien.

Formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, udtaler: »Det er en helt uacceptabel behandling, som medierne har været udsat for. Det er meget kritisabelt, det her. Jeg har aldrig været ude for, at der var så mange episoder på en gang.« (Politiken.dk, 13.12.2009).

Ikke alene er både fremfærden over for pressen og det kolossale antal vilkårlige anholdelser et retssikkerhedsmæssigt helt uacceptabelt træk - det er også kontraproduktivt. Enhver burde vel kunne sige sig selv, at de mange demonstranter, der oplever vilkårlig masseanholdelse, sammenstuvet i plastichåndjern i timevis på kold asfalt og efterfølgende indespærring - uden at have gjort noget som helst ulovligt - fuldkommen forudsigeligt vender tilbage til den næste demonstration en tand eller to mere offensive og aggressive.

Og de mest radikale demonstranter - hvad enten de er anholdt eller ej - vil selvfølgelig bare finde et andet tidspunkt at aktionere på, og så har vi den fortsatte spiral, der fører til yderligere forargelse, yderligere krav om yderligere retssikkerhedsindskrænkning og politistatsmetoder fra politisk hold, og som atter fører til intensivering og radikalisering af flere demonstranter og aktivister.

Du er anholdt; ikke fordi du har gjort noget ulovligt, men fordi vi gætter på, at du kan finde på at gøre noget ulovligt - eller fordi du bare var i nærheden, punktum.

Det er devisen for præventive anholdelser.

Velkommen til en bid af Steven Spielbergs dystopiske Minority Report - velkommen til Bush-doktrinens udenrigspolitiske preemptive strikes overført til indenrigspolitik på dansk gadeplan.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.12.2009