Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Art Bubble og tegneserien som litterær outsider

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Peter Madsen: Valhalla nr. 3

Tegneserien har altid været kunst i min bog. Ganske vist er der langt mellem snapsene, men derved adskiller mediet sig jo ikke den mindste smule fra enhver anden kunstart. Tegneserien kan kombinere grafisk elegance og litterære kvaliteter i sin egen ret og hører i bedste fald hjemme i den gode ende af den øvrige skønne litteratur det seneste århundrede, hvor den har været en forvandlingskugle af eksperimenterende kreativitet i både tekst og billeder.

Corto Maltese Jeg husker stadig springet fra de mere traditionelle seriehæfter som Serie Magasinet, Superman og Jonah Hex til komplekse fortællinger af Will Eisner, Jean-Claude Mézières, Hugo Pratt, François Bourgeon, Enki Bilal – og mange andre, som jeg har glemt eller ikke haft tid til at genlæse.

Man behøver vist ikke være tegneserieekspert for at blive både underholdt, udfordret og intellektuelt stimuleret i selskab med mediets koryfæer, fra de klassiske firkantede ruder, der i avisstribe efter avisstribe står som konventionelle kasser på snorlige hylder i f.eks. Charles M. Schulz' Radiserne og Bill Wattersons Steen & Stoffer, til Alan Moores skelsættende Watchmen, der sprænger og udvider superheltegenren, eller dansk tegneseries hæderkronede flagskib, Peter Madsens og Henning Kures Valhalla, hvor Midgårdsormen kan vride sig æstetisk ud over virtuost disponerede albumsider i gennemarbejdede fortællinger fra vor mytiske kulturarv.

Claus Deleuran Og selv om tegneserien ligesom andre trykte medier oplever faldende oplag, er der et væld af eksperimenterende og knap-så-eksperimenterende tegneseriekunstnere og dedikerede ildsjæle, der stadig udgiver og analyserer et frodigt landskab af spændende publikationer.

I den nørdede ende er der Dansk Donaldist-Forening, hvis energi er viet til Andeby, og der er dyrkere af den danske Jens Lyn, Willy på Eventyr, der blev skrevet af Aage Grauballe og tegnet af Tage Andersen til Familie Journalen i glansperioden 1956-1977 (og som gjorde et sådant indtryk på Claus & Jesper Deleuran, at de hyldede serien i en anden af dansk tegneseries helt store klassikere, Occidentens Lys 2. del: Den glemte dal fra 1982).

Der er nye udgivelser i den meget litterære ende som den anmelderroste Gensyn med Heisenberg af Oscar K. & Teddy Kristiansen fra 2010, hvor tiden og sproget vrides ud af led på en fiktiv ø: »Rundt om universet, som udvider sig, er alt rent og klart og uden lyde. Uberørt af tid og rum. Hverken dette eller hit. Ingenting. Ét. Men langt dernede, gennem gaståger, kvasarer og galaxer, planeter, sole, måner og satelitter, dukker havet op som en lille prik. Og i havet en ø.«

Teddy Kristiansen: Gensyn med Heisenberg Disse og utallige andre lokaliteter på tegneserieuniversets ø i litteraturens ocean kunne man for nylig besøge i et hjørne af provinsen, da Danmarks Industrimuseum sprængte egne rammer og åbnede hallerne i Horsens for den danske tegneserieverden og en håndfuld udenlandske tegneserieskabere.

Danmarks Industrimuseum? Ja – og langtfra at være et skævt og desorienterende mix, var rammerne perfekte for tegneseriefestivalen Art Bubble og den samtidige åbning af en helt unik udstilling af fransk-belgiske originaltegninger af Hergé, Franquin, Derib, Cosey, Hermann og Tardi m.fl.

Selv om festivalen kun stod på en weekend, er selve udstillingen atter åben fra den 21. april til den 21. august, hvor den udvides med en lang række danske originaltegninger fra mediets forgangne århundrede.

Tardi: Adéle Igen er spændvidden stor: Fra originaler af Palle Schmidts hårdkogte Blodets konkubine, der er på vej til udgivelse i USA, og til Henrik Rehr, der har tegnet alt fra Ferd'nand og Rasmus Klump til den smukke tegneserieversion af Federico Garcia Lorcas skæbnedrama Blodbryllup, og fra Sussi Bechs prisbelønnede serie om den kretensiske prinssesse Nofret i oldtidens Egypten til Thierry Cappezones & Jan Rybkas H.C. Andersen Junior – en af tidens bedst sælgende danske serier, der bl.a. er udkommet i Frankrig, Belgien, Tyskland og Vietnam.

Tegneserien er fortsat litteraturens outsider, og derfor er det måske symptomatisk, at man skal til Danmarks Industrimuseum i Horsens for at få dette unikke indblik i et stadig alt for underkendt univers af billeder og bobler. Men kulisserne er overraskende velvalgte.

Henrik Rehr: Blodbryllup

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 21.4.2011


MERE OM TEGNESERIER PÅ HUMANISME.DK

> Den hvide mands byrde og Tintin i Congo
> Komiks.dk: Besættelsestid og Ragnarok
> Pyongyang - orwellsk virkelighed i Nord Korea
> V for Vendetta - terrorisme eller frihedskamp?
> Watchmen