Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.
Socialdemokraterne, MF (2000-), formand for DSU (1992-1996)
»Generelt synes jeg ikke, at [indvandrer]debatten herhjemme går ved siden af. Jeg mener sådan set, at den er fair og direkte.« (Berlingske Tidende, 18.12.2005).
»Antallet af familiesammenføringer skal begrænses. Hver sten skal vendes, også hvis det betyder, at retskravet skal fjernes. Det her skal ikke ramme en lægestuderende, der finder en kæreste i USA, men vende sig mod indvandrernes familiesammenføringer i anden og tredje generation. Derudover skal integrationen styrkes: Alle indvandrere og flygtninge skal lære dansk og ud på arbejdsmarkedet. Samtidig betyder det her en reel aflivning af de konservative muslimske friskoler. Endelig skal de mennesker, der ikke bryder sig om danske værdier og normer, kunne få et engangsbeløb for at tage hjem igen - til et samfund, de befinder sig bedre i. Jeg er helt sikker på, at dette nu er socialdemokratisk politik.« (udtalt til B.T. om Socialdemokratiets oplæg til en ny udlændingepolitik under valgkampen, november 2001; gengivet i Weekendavisen, 14.12.2001).