Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.
Tidl. folketingskandidat for Fremskridtspartiet
Allan Fuglsang skriver i maj 2002 en e-mail til 44 folketingsmedlemmer, hvor det bl.a. hedder:
»Ikke nok med at asylanter og indvandrere koster samfundet milliarder af danske skattekroner hvert eneste år - næh, vi skal oven i købet finde os i at blive forhånet, tilsvinet for vores tro, se på misbrug af vores kirker, misbrug af vore børn, misbrug af vores tillid og så videre og så videre.«
»Etniske danskere har ret til at kalde sig et folk, med eget sprog, egen oprindelse eget land, eget flag og egen kultur - ja, faktisk er en af de ældste danskere dateret til ca. 50.000 f.kr., så det er ikke bare en påstand. Det er en kendsgerning - og I vil vel ikke være med til kulturdrab, folkemord og etnisk udrensning?«
»Så, hvad med at I begyndte at synes bedst om jeres eget folk i stedet for at være så forliebt i disse samfundsnedbrydende, halv- og helkriminelle, potentielle samfundsnassere og tillidsmisbrugende, psykopatlignende 'vantrobekæmpere' - det ville klæde jer!«
NOTE: I juni 2003 bliver Fuglsang idømt ti dagbøder à 400 kr. ved byretten i Herning for overtrædelse af racismeparagraffen pga. ovenstående, og i februar 2004 stadfæstes dommen af Vestre Landsret. I november 2004 får han samme dom ved Herning Byret for siden at have offentliggjort ytringerne på Ekstra Bladets internet-debatside. REL. |