Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Stranger Than Fiction

Instrueret af Marc Forster (2006)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Stranger Then Fiction handler om den helt igennem kedsommelige og forsagte medarbejder i skattevæsnet, Harold Crick (Will Ferell), hvis skemalagte hverdag rystes i sin grundvold efter en mistanke om, at hans tilværelse skrives af en forfatter - og at det er forfatterens hensigt at lade romanen ende med hans død.

Ved at fodre en litteraturprofessor med oplysninger, så han kan genkende 'skrivestilen', leder Harold efter forfatteren for at forhindre sin tragiske skæbne.

Emma Thompson spiller forfatteren, Kay Eiffel, der bogstaveligt talt har Harolds liv i sine hænder, og Dustin Hoffmann litteraturprofessoren, der forsøger at hjælpe ham. I lighed med Will Ferell, der er udmærket i hovedrollen, overskygges de dog af Maggie Gyllenhall (Secretary, Paris, je t'aime) som den charmerende Ana Pascal, der fordrejer hovedet på Harold.

Filmen er instrueret af Marc Forster (Monster's Ball) og er vel et langt stykke hen ad vejen, hvad man kalder en feel good-film med en række søde, hverdagsfilosofiske pointer, de færreste kan blive rigtig stødt af, endsige erklære sig dybt uenige i.

Da Harold får fingre i selve det skæbnesvangre manuskript, konstaterer professoren imidlertid, at det er intet mindre end et litterært mesterværk - og at Harold derfor bare har at dø for romanens og kunstens skyld. At litteraturprofessoren i den grad er slået ud af den fortælling, der synes at være det litterære forlæg for Harolds liv, men snarere end et skelsættende mesterværk er en lidt kejtet, charmerende romance, virker lige lovligt 'Oprah-litterært'.

Alligevel er denne lille skæbnefortælling båret af en medrivende følsomhed og et ikke helt udramatisk memento mori, som folder filmen ud af den ordinære sødme, der kendetegner så mange mere konventionelle romancer.

Harold finder ud af, at han skal dø, men den forfatter, der vil klippe hans livstråd over, befinder sig også i et nyt dilemma, da hun bliver klar over sin skæbnefortællings karakter. For at blive bevidst om sin skæbne, giver både livet og døden mening for Harold, og forfatteren kommer i tvivl:

»Because it's a book about a man who doesn't know he's about to die. And then dies. But if a man does know he's about to die and dies anyway. Dies - dies willingly, knowing that he could stop it, then - I mean, isn't that the type of man who you want to keep alive?«

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk