The Village
Instrueret af M. Night Shyamalan (2004)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
The Village er endnu en god film af M. Night Shyamalan, der slog igennem med The Sixth Sense (1999) og den ligeledes anbefalelsesværdige Unbreakable (2000).
Som i flere af Shyamalans øvrige film hviler der en særegen stemning af foruroligende og forunderlig dobbelthed over The Village, som cementerer hans flair for skæbnedramaer iblandet en subtil, men aldrig overlæsset eller anmassende overnaturlig metaforik.
Fortolkningen heraf er ikke entydig, men i Signs (2002) og The Village tegner sig et lidt knugende billede af isolationistisk traditionalisme med en udtalt mistro over for forandringer og fremmede (i Signs i skikkelse af de dæmoniserede aliens, der giver visse mindelser om tidligere amerikanske films billedliggørelse af hysterisk kommunistskræk, f.eks. i Don Siegels ellers fremragende Invasion of the Body Snatchers, 1956).
Når dette trods min grundlæggende humanistiske indstilling ikke trækker fra i vurderingen af filmen(e), så skyldes det ikke blot, at kunsterisk værdi og kvalitet ikke afhænger af kunstnerens (eventuelle) standpunkter, religion eller ideologi, men også at Signs såvel som The Village har så mange andre kvaliteter. Det gælder ikke mindst i karaktertegningen af de centrale personer og den udmærkede fortælling, men også i den fundamentale insisteren på det enkelte menneskes værdi og styrke, der i særlig grad træder frem, når kærligheden og uselviskheden bliver den ultimative motivationsfaktor.
The world moves for love. It kneels before it in awe, som byens lederskikkelse, Edward Walker (William Hurt) udtrykker det i en scene, der betegner filmens vendepunkt, hvor det lille landsbysamfunds selvforståelse og overlevelse vakler. Landsbyens fremtid bliver lagt i hænderne på Walker's blinde datter, Ivy (Bryce Dallas Howard), der må risikere hele samfundets beståen og begive sig gennem den forbudte skov for at redde sin elskedes liv (Joaquin Phoenix).
Ikke alt fungerer lige overbevisende, men skuespillerne spiller solidt (især Bryce Dallas Howard), og historien er spændende og velfortalt. Et par af de fraklippede scener er absolut værd at se, og trods Shyamalans begrundelse for sine fravalg har jeg sjældent ærgret mig så meget over, at fraklippede scener ikke kom med i den endelige version. Se - og døm - selv.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk
