Unbreakable
Instrueret af M. Night Shyamalan (2000)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
Shyamalans Unbreakable opstiller en enkel, men effektiv filosofisk præmis, der dybest set lader »Helten« og »Skurken« være gensidigt betingende størrelser i en verdensorden, hvor disse karakterer udgør hver deres yderpunkter af menneskets karakter-spektrum, med alle »almindelige mennesker« placeret imellem.
Der er en mening med tilværelsen, og det gælder om at finde den mening, dvs. finde sin plads i dette spektrum, og David Nunn (Bruce Willis) finder langsomt ud af, at han er placeret som det ene, ekstreme yderpunkt: Han har aldrig været syg, han overlever mirakuløst ulykker, som er fatale for andre, og måske er hans heroiske skæbne givet på forhånd.
Elijah Price (Samuel L. Jackson) befinder sig i den modsatte ende af spektret. Han lider af en sjælden knoglesygdom, og selv de mildeste knubs kan medføre brækkede knogler i hele kroppen, hvorfor denne, »Mr. Glass« har måttet tilbringe en tredjedel af sit liv på hospitaler.
Elijah opsøger David og hjælper ham med at opdage og muligvis realisere sin skæbne som den arketypiske helt. Først ved at finde sin givne plads i verden, »meningen med tilværelsen« forsvinder den sære melankoli, som ifølge filmens logik griber enhver, der ikke har taget sit eget livs fordringer på sig.
Hvad er Helten uden Skurken, Ridderen uden Dragen - eller Superman uden Lex Luthor, for den sags skyld? Shyamalan leger intelligent med tegneseriens halvmytologiske univers og dets mest grundlæggende (og mest firkantede) kategorier i en film, der måske ikke så meget gør op med disse, som den udvikler dem i deres gensidige afhængighed og derved alligevel relativiserer den stereotype kamp imellem dem.
Det er en stramt komponeret intrige, der holder til det sidste - skønt man godt kunne have været de allersidste, ordinære bemærkninger til Elijahs fremtidige skæbne foruden, der som i en dokumentarudsendelse står skrevet over billedet efter filmens afslutning og trækker fortællingen lidt for meget ned på jorden og ud af sit eget, foruroligende univers.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk
