Som tidligere bemærket har Udlændingeservice fungeret som Kjærsgaards forlængede arm ved at tilbageholde relevante oplysninger om EU-retten til familiesammenføring. Danskere med udenlandske ægtefæller kunne således have bosat sig i Danmark betydeligt lettere, end 24-års reglen umiddelbart foreskriver - men disse oplysninger er i talrige tilfælde blevet fortiet.
Nu viser det sig ifølge Berlingske Tidende, at også tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj i skriftelige svar har fortiet rettighederne:
Tidligere integrationsminister, Rikke Hvilshøj (V), svarede i sin tid som øverstbefalende også på henvendelser fra danske borgere, heriblandt højgravide Sarah Assenbjerg, der af Udlændinge-service havde fået besked om, at hendes eneste mulighed for at leve sammen med sin ghanesiske mand var at flytte til Ghana.
I brevet beskriver Sarah Assenbjerg over fire sider, hvordan parret uden held har forsøgt sig med alle de muligheder, Udlændingeservice har vejledt om, og hun slutter med sætningen:
»Essensen af ovenstående kan kortes ned til følgende: Vores eneste ønske er at være en selvforsørgende familie i Danmark. Hvordan kan det lade sig gøre?«
I integrationsministeriets to sider lange svar, der er underskrevet af Rikke Hvilshøj selv, redegør hun for – og forsvarer – de stramme regler og konkluderer, at parret må indsende en ansøgning om familiesammenføring for at få deres sag prøvet, selvom de ikke lever op til kravene.
Hun beskriver samtidig de samme undtagelser fra reglerne, som Sarah Assenbjerg i brevet allerede har beskrevet, at de ikke lever op til.
Til gengæld undlader Hvilshøj – som Udlændingeservice gjorde det i samme sag – at oplyse om EU-retten, der betyder, at Sarah og hendes partner kunne flytte kortvarigt til et andet EU-land for siden at vende tilbage sammen. Helt lovligt.
Berlingske Tidende, 15.7.2008
Ifølge eksperter er dette på kant med loven, fremgår det af samme artikel, hvor f.eks. professor i forvaltningsret, Claus Haagen Jensen udtaler: "Ministeren har fuldstændig samme pligt som en ansat. Hun bør nævne EU-retten, for det er en del af den gældende ret i kongeriget Danmark. Og selvom det formentlig er embedsmænd, der har vejledt om svaret, så har ministeren også et personligt ansvar."
Om Hvilshøjs fortielse så er på kant med selve loven eller ej, er én ting - hvis ikke det er en klokkeklar lovovertrædelse, er loven ikke meget værd på dette felt. I det mindste skal ministeren ifølge ethvert tænkeligt kriterium for politisk redelighed naturligvis oplyse om alle rettigheder og muligheder, når et spørgsmål indlysende implicerer et sådant svar.
Det er derfor i alle tilfælde et utilsløret eksempel på en ministers magtmisbrug, som direkte manipulerer med ægtepars mulighed for lovligt at bosætte sig i Danmark under gældende vilkår.
APROPOS: Fra Rikke Hvilshøjs tid som integrationsminister
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 16.7.2008