Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Diplomatisk kortslutning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er et fremskridt, at Gorm Winther (26.4.) nu erkender, at der står fageksperter bag kritikken af regeringens vildledende fremstilling af ambassadørbrevet til statsministeren, som han imidlertid fortsat har mistet konteksten bag. Imidlertid fremturer han atter med sin paranoia om masseødelæggelsesvåben og hævder, at jeg skulle ønske "forsoning" med "mørke kræfter" - og så er vi ovre i bodega-retorikkens Star Wars-univers igen. Her betyder dokumentation af statsministerens kortslutning af diplomatiet, at man har forskrevet sig til The Dark Side of The Force og tilskrives "forsoning" med islamiske regimer, der bruger "tortur, voldtægt og barbariske henrettelsesmetoder" (sic!).

Winther er desværre symptomatisk for de fundamentalistiske islamofober på venstrefløjen, der i lighed med Dansk Folkeparti fuldkommen sammenblander globale konfliktscenarier med de basale bestræbelser på at få det danske samfund til at fungere på en gensidigt hensynsfuld måde. I dansk sammenhæng er Muhammed-karikaturerne et propagandistisk angreb på et trængt mindretal og en gave til Dansk Folkeparti - i det globale spil er det en tåbelig håndsrækning til anti-vestlige islamister. Det førstnævnte var Jyllands-Posten i sin ret til, hvor usympatisk det end var, det sidstnævnte kunne den danske regering have undgået gennem en smule diplomatisk professionalisme - men døren blev smækket i. Derved hånede man på samme tid de muslimer, som ønsker menneskerettigheder og bekæmper autoritære regimer i den islamiske verden, som man forærede islamisterne en helt unødvendig propagandatrumf. Det er dér, hunden ligger begravet.

Rune Engelbreth Larsen
Information, 29.4.2006


NOTE: Dette indlæg er det andet svar på kritik af Gorm Winther - der tog udgangspunkt i undertegnedes artikel i Information den 12.4.06: Regeringen, der partout ville misforstå. Min respons på Winthers første replik blev bragt i Information den 22.4.06: Ambassadørbrevet. REL.