Ambassadørbrevet til statsministeren
Af Rune Engelbreth Larsen 
I artiklen "Regeringen, der partout ville misforstå" (Information, 12.4.) dokumenterede jeg, hvorledes regeringen i månedsvis uberettiget har skudt muslimske ambassadører krav om strafferetlige sanktioner mod Jyllands-Posten i skoene. Det har fortørnet Gorm Winther, som i et indlæg (19.4.) giver udtryk for sit ukendskab til, hvilke sprogeksperter der har fastlået, at Anders Fogh Rasmussen fejlfortolkede brevet fra de 11 muslimske ambassadører.
Lektor i engelsk juridisk sprog ved Copenhagen Business School, Helle Pals Frandsen påpeger, at det "er en moralsk bebrejdelse, ambassadørerne efterlyser, og man skal strække formuleringen meget langt, hvis den skal fortolkes som en opfordring til at tage retslige skridt" (Information, 18.2.2006), tidligere lektor i statskundskab og international politik ved Københavns Universitet, Michael Wolfe konkluderer, at det er "en decideret forkert oversættelse at sige, at de beder Fogh tage retslige skridt mod Jyllands-Posten." (Politiken, 19.2.2006).
Jeg skriver i min artikel, at brevets indhold "kan diskuteres", men modsat sprogeksperterne læser Gorm Winther brevet ligesom statsministeren og anfører brevets passage om, at man ikke bør "tillade" pressen at "misbruge islam". Men hvad han helt undlader at tage i betragtning, er, at de eksplicit refererer direkte til statsministerens egen åbningstale den 4. oktober 2005, hvor Fogh siger, at terroristerne har "misbrugt islam til at begrunde deres afskyelige forbrydelser".
Brevets parallel går naturligvis på, at ambassadørerne her er enige med statsministeren og derfor heller ikke mener, at man skal "misbruge" islam fra anden side - den mest kritiserede af JP-karikaturerne fremstiller som bekendt Muhammed som terrorist. Derfor er det klart, at de forventer en tilkendegivelse fra statsministerens side i overensstemmelse med hans åbningstale.
Som nævnt kan indholdet af brevet diskuteres, men at de på den baggrund skulle kræve "retslige skridt" mod Jyllands-Posten, afvises altså i bedste fald som en tendentiøs tolkning. Til gengæld står det klart, at ambassadørerne kritiserer en veldokumenteret smædekampagne mod muslimer i Danmark og anmoder om et møde, som statsministeren arrogant afviser.
Min pointe er derfor, at hvis brevet kan misforstås, er ambassadørerne umisforståelige i deres omgående afvisning af statsministerens udlægning - men til trods herfor vælger statsministeren i månedsvis at vildlede befolkningen ved at fastholde et fiktivt angreb på pressefriheden, hvorved han kortslutter diplomatiet og eskalerer krisen.
Gorm Winthers afsluttende kobling af ovenstående problematik med hans paranoia for at blive udslettet i et atomragnarok som følge af "religiøse uoverensstemmelser" skal jeg undlade at kommentere.
Rune Engelbreth Larsen
Information, 22.4.2006
