Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danskhedens kvindelige tørklæder

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Betydningen af det kvindelige hovedtørklæde er mangfoldig og kontekstafhængig - det kan signalere religiøst tilhørsforhold på mange individuelle måder, det kan signalere modebevidsthed og erhverv såvel som politisk symbolik, og det kan signalere lokal historisk bevidsthed, når mange danske kvinder ifører sig traditionelle historiske klædedragter og tørklæder.

At reducere betydningen til entydig religiøsitet, endsige parallellisere det med et nazistisk hagekors, som bl.a. Dansk Folkepartis Søren Krarup og Pia Kjærsgaard har gjort, er henholdsvis ekstremt misvisende og afsindigt propagandistisk.

Her følger en illustrativ anskuelsesundervisning i hovedtørklædets naturlige indpas i Danmark og danskheden:

kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Nej, Camilla Plum på forsiden af bladet 'Ud & Se' i januar 2009


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Nej, en porcelænsfigur af en amagerpige (Dahl Jensens nationaldragter)


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Statue af en muslim, placeret et par hundred meter fra Folketinget? Nej, granitstatue af fiskerkone (af Charles Svejstrup Madsen, foto: Kbh. Kommune)


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim i midten? Næppe - tre feminister på en plakat for Femø kvindelejr i 1974


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Nej, porcelænsfigur af frederiksborgpige (Dahl Jensens nationaldragter)


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Nej, Fanøpige med tørklæde og strude, dvs. en sort klædesmaske til beskyttelse mod stærk sol og vind (tegning: F.C. Lund / Illustreret Tidende 1860)


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Næppe - rødstrømpernes plakat til EF-afstemningen i 1972


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Nej, Vivian Roses statue af fiskerkone fra Skovshoved, såkaldt skovserpige (foto: Gentofte Kommune)


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? Nej, den afdøde danske sangerinde, Natasja Saad (1974-2007)


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Muslim? ja, med hovedtørklæde og i selskab med Anders Fogh Rasmussen
(uddrag fra Venstres hjemmeside)

Som det fremgår af billeder ovenfor, har det kvindelige hovedtørklæde også været et almindeligt forekommende feministisk symbol i 1970'erne, bl.a. i skikkelse af den såkaldte lilla ble, der også i lyset af tidens tørklædekrig har sin egen interessante kulturhistorie:

Den lilla ble. Blød, batikfarvet og med blikfang. De fleste ved, hvad den lilla ble er, men den præcise historie fortaber sig, oplyser bibliotekar på Kvinfo, Katarina Blomqvist.

Googler man et af 1970'ernes stærkeste symboler, kan man konstatere, at bleen kun optræder i sammenhænge, der er negativt ladet. Information ringer til Kvindemuseet i Århus, som har en lilla bomuldssag udstillet. Restaureringstekninker Bente Larsen kan oplyse, at bleen blev landskendt, da daværende folketingsmedlem og stifter af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup fra Folketingets talerstol udtalte, at "de der pædagoger med lilla ble, hvad har de af forstand på børneopdragelse?"

Kønsforsker og lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet, Karen Klitgaard Poulsen, fortæller, at bleen ikke er noget dansk fænomen. Ideen er ligesom så meget andet importeret fra Tyskland i 1960'erne, hvor mange blandt den revolutionære ungdom tog ned på atommarcher og lignende, mener Klitgaard Povlsen. "Bleer er et traditionelt kvindesymbol. Og lilla er luder- og oprørsfarven. Den lilla belysning på bordellet; lilla velour. Min mor var ved at brække sig over den farve. Pæne piger kunne ikke gå i lilla, så var man løs på tråden og fortabt," forklarer hun.

(...)

Men den lilla ble er også et seksuelt statement, mener Karen Klitgaard Povlsen: "Kvinderne sagde, 'jeg har en seksualitet. Jeg tør godt gå med luderfarven. Jeg ligger ikke under for mændene. Om dagen skjuler jeg mit hår med et tørklæde på arbejdet, og om aftenen slår mit lange hår ud.' Mange havde jo meget langt hår, som de brugte til at vise sanselighed for alle pengene..."

- Men hov, de frigjorte kvinder i 70'erne skjulte deres hår for mændene på samme måde som det udskældte religiøse hovedtørklæde bruges blandt muslimske kvinder? "Det at skjule sit hår blev også opfattet som frigørende. Men kunne selv bestemme over sin seksualitet, hvornår man ville spille på den og hvornår, man ville gemme den væk. Man gik også uden bh. Det er der blevet tolket som en aseksualisering i 70'erne, opfatter jeg klart som en seksualisering. Kroppen blev friere og mere tydelig i de år," siger Karen Klitgaard Povlsen.

Mette-Line Thorup: "Historien om den lilla ble og luderfarven" (uddrag)
Information, 31.7.2006

Tiderne og betydningerne ændrer sig, og det samme gør hovedtørklædet fra sammenhæng til sammenhæng. Det gør det ikke mindre hjemmehørende i Danmark, heller ikke i det tredje årtusind, hvor det utvivlsomt vil optræde i flere sammehænge igen.

Og som et illustrativt punktum - kronprinsesse Mary (24timer/Polfoto, 30.8.2006) under et besøg i Vollsmose i august 2006 ...


kvindeligt dansk hovedtørklæde

Kvindelige hovedtørklæder er slet og ret en del af den mangfoldige vifte af danskhedens mange udtryksformer. Muslimske kvinder med hovedtørklæde er blot et nyt aspekt af en både gammel og ny kvindelig udtryksform, der (også) er og bliver dansk.

Rune Engelbreth Larsen
26. januar, 2009