|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Danskhedens kvindelige tørklæder
Af Rune Engelbreth Larsen 
Betydningen af det kvindelige hovedtørklæde er mangfoldig og kontekstafhængig - det kan signalere religiøst tilhørsforhold på mange individuelle måder, det kan signalere modebevidsthed og erhverv såvel som politisk symbolik, og det kan signalere lokal historisk bevidsthed, når mange danske kvinder ifører sig traditionelle historiske klædedragter og tørklæder.
At reducere betydningen til entydig religiøsitet, endsige parallellisere det med et nazistisk hagekors, som bl.a. Dansk Folkepartis Søren Krarup og Pia Kjærsgaard har gjort, er henholdsvis ekstremt misvisende og afsindigt propagandistisk.
Her følger en illustrativ anskuelsesundervisning i hovedtørklædets naturlige indpas i Danmark og danskheden:
 |
Muslim? Nej, Camilla Plum på forsiden af bladet 'Ud & Se' i januar 2009 |
 |
Muslim? Nej, en porcelænsfigur af en amagerpige (Dahl Jensens nationaldragter) |
 |
Statue af en muslim, placeret et par hundred meter fra Folketinget? Nej, granitstatue af fiskerkone (af Charles Svejstrup Madsen, foto: Kbh. Kommune) |
 |
Muslim i midten? Næppe - tre feminister på en plakat for Femø kvindelejr i 1974 |
 |
Muslim? Nej, porcelænsfigur af frederiksborgpige (Dahl Jensens nationaldragter) |
 |
Muslim? Nej, Fanøpige med tørklæde og strude, dvs. en sort klædesmaske til beskyttelse mod stærk sol og vind (tegning: F.C. Lund / Illustreret Tidende 1860) |
 |
Muslim? Næppe - rødstrømpernes plakat til EF-afstemningen i 1972 |
 |
Muslim? Nej, Vivian Roses statue af fiskerkone fra Skovshoved, såkaldt skovserpige (foto: Gentofte Kommune) |
 |
Muslim? Nej, den afdøde danske sangerinde, Natasja Saad (1974-2007) |
 |
Muslim? ja, med hovedtørklæde og i selskab med Anders Fogh Rasmussen |
Som det fremgår af billeder ovenfor, har det kvindelige hovedtørklæde også været et almindeligt forekommende feministisk symbol i 1970'erne, bl.a. i skikkelse af den såkaldte lilla ble, der også i lyset af tidens tørklædekrig har sin egen interessante kulturhistorie:
Den lilla ble. Blød, batikfarvet og med blikfang. De fleste ved, hvad den lilla ble er, men den præcise historie fortaber sig, oplyser bibliotekar på Kvinfo, Katarina Blomqvist.
Googler man et af 1970'ernes stærkeste symboler, kan man konstatere, at bleen kun optræder i sammenhænge, der er negativt ladet. Information ringer til Kvindemuseet i Århus, som har en lilla bomuldssag udstillet. Restaureringstekninker Bente Larsen kan oplyse, at bleen blev landskendt, da daværende folketingsmedlem og stifter af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup fra Folketingets talerstol udtalte, at "de der pædagoger med lilla ble, hvad har de af forstand på børneopdragelse?"
Kønsforsker og lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet, Karen Klitgaard Poulsen, fortæller, at bleen ikke er noget dansk fænomen. Ideen er ligesom så meget andet importeret fra Tyskland i 1960'erne, hvor mange blandt den revolutionære ungdom tog ned på atommarcher og lignende, mener Klitgaard Povlsen. "Bleer er et traditionelt kvindesymbol. Og lilla er luder- og oprørsfarven. Den lilla belysning på bordellet; lilla velour. Min mor var ved at brække sig over den farve. Pæne piger kunne ikke gå i lilla, så var man løs på tråden og fortabt," forklarer hun.
(...)
Men den lilla ble er også et seksuelt statement, mener Karen Klitgaard Povlsen: "Kvinderne sagde, 'jeg har en seksualitet. Jeg tør godt gå med luderfarven. Jeg ligger ikke under for mændene. Om dagen skjuler jeg mit hår med et tørklæde på arbejdet, og om aftenen slår mit lange hår ud.' Mange havde jo meget langt hår, som de brugte til at vise sanselighed for alle pengene..."
- Men hov, de frigjorte kvinder i 70'erne skjulte deres hår for mændene på samme måde som det udskældte religiøse hovedtørklæde bruges blandt muslimske kvinder? "Det at skjule sit hår blev også opfattet som frigørende. Men kunne selv bestemme over sin seksualitet, hvornår man ville spille på den og hvornår, man ville gemme den væk. Man gik også uden bh. Det er der blevet tolket som en aseksualisering i 70'erne, opfatter jeg klart som en seksualisering. Kroppen blev friere og mere tydelig i de år," siger Karen Klitgaard Povlsen.Mette-Line Thorup: "Historien om den lilla ble og luderfarven" (uddrag)
Information, 31.7.2006
Tiderne og betydningerne ændrer sig, og det samme gør hovedtørklædet fra sammenhæng til sammenhæng. Det gør det ikke mindre hjemmehørende i Danmark, heller ikke i det tredje årtusind, hvor det utvivlsomt vil optræde i flere sammehænge igen.
Og som et illustrativt punktum - kronprinsesse Mary (24timer/Polfoto, 30.8.2006) under et besøg i Vollsmose i august 2006 ...
Kvindelige hovedtørklæder er slet og ret en del af den mangfoldige vifte af danskhedens mange udtryksformer. Muslimske kvinder med hovedtørklæde er blot et nyt aspekt af en både gammel og ny kvindelig udtryksform, der (også) er og bliver dansk.
Rune Engelbreth Larsen
26. januar, 2009