Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Motorsavsmassakren i Svanninge Bakker

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Svanninge Bakker

Panorambillede af Svanninge Bakker - på afstand forholdsvis idyllisk ... (foto: REL, 2008)

Tilgiv den vel sensationalistiske overskrift - det er ikke agurketiden, som har indfundet sig på Humanisme.dk, men en umiddelbar indskydelse under et besøg i et af den sydfynske naturs kendteste områder.

Under udarbejdelsen af et natur-, landskabs- og kulturportræt af Danmark (se også Danarige.dk) er jeg gang på gang blevet overrasket over storslået dansk natur. Ser man bort fra den intensive natur-ødelæggelse, landet har været genstand for fra især landbrugets og uansvarlige politikeres side i første halvdel (og langt ind i anden halvdel) af det tyvende århundrede, og den hastige deroute for natur og dyreliv, som regeringsskiftet i 2001 medførte (og det kan være svært nok at overse), er der dog heldigvis fortsat vidstrakte vidder af betagende skønhed i Danmark.

Der er imidlertid også eksempler på fatalt mislykket naturpleje ud fra rent æstetiske kriterier - i det mindste blev jeg for en gangs skyld negativt overrasket på min danmarks-odyssé i en række udvalgte danske landskaber, da jeg var i Svanninge Bakker.

Bakkerne holdes ryddet for hovedparten af træbevoksningen af hensyn til udsigten, hvilket giver god mening - men er resultatet virkelig videre natur-skønt, eller giver de mange stubbe ikke snarere indtryk af et brutalt 'arret' område?

Se en række udsnit af ovenstående panoramabilledet nedenfor, hvor Svanninge Bakkers uskønne stubbe-karakter fremstår klarere - eller se panoramabilledet i høj opløsning (2500 x 683 pixel) her: Panoramabillede over Svanninge Bakker (2 GB).

Svanninge Bakker

Udsnit af venstre del af panoramabilledet - bemærk på dette og de tre følgende fotos de mange stubbe, der giver området et hærget og skamferet præg (foto: REL, 2008)


Svanninge Bakker

Yderligere forstørret udsnit af ovenstående (foto: REL, 2008)


Svanninge Bakker

Udsnit af midterdelen af panoramabilledet (foto: REL, 2008)


Svanninge Bakker

Udsnit af højre del af panoramabilledet (foto: REL, 2008)


Det tager 20-30 år for træstubbe at nedbrydes naturligt - i uplejet natur vil de dog hurtigt gro til med krat og græsser, hvorimod de i mere eller mindre 'velplejede' naturområder som Svanninge Bakker, hvor bevoksningen holdes nede af græsning, bliver stående som gabende vidnesbyrd om ufuldendt - eller slet og ret uskøn - naturpleje, hvis indsatsen (eller ressourcerne) begrænser sig til motorsaven, og ikke også til efterfølgende at fjerne stubbene.

Jeg mener ikke, at naturoplevelsen nødvendigvis er størst, hvor den overlades 100 procent til sig selv - naturpleje kan være både nødvendigt og gavnligt af mange grunde, men i udvalgte områder også af æstetiske grunde, fordi naturen selvfølgelig også tjener tiltrængte rekreative formål.

I mine øjne måtte man dog hellere overlade Svanninge Bakker til naturens egne kræfter og se stort på tabet af de rekreative kvaliteter, når nu resultatet ikke omgående kunne fuldendes med større omhu, end tilfældet er her.

Rune Engelbreth Larsen
16. juli, 2008