Ophavsret eller ophavschikane? Uriasposten m.fl.

Af Rune Engelbreth Larsen

Kim Møller fra Uriasposten.net er blevet mødt med et krav om godtgørelse og vederlag på 5.408 kr. fra Nyhedsavisens journalist Knud Brix, fordi Møller har gengivet en af Brix' artikler fra avisen som billede.

Uden så meget som en venlig henvendelse først vælger Brix at udstede sig selv en check på stedet.

Det er desværre en praksis, som er vidt udbredt, og det forekommer ofte at lugte mere af et billigt forsøg på at krydre sommerferien fra journalistens side, end det med rimelighed er begrundet i en bekymring for »ophavsretten«.

I 1999 blev undertegnede i egenskab af redaktør for tidsskriftet Faklen afkrævet en erstatning på 2.500 kr. af Århus Stiftstidendes journalist, Søren Willumsen, fordi Faklen nr. 13 havde afbildet en fjerdedel af en forside fra Århus Stiftstidende, hvorpå en del af den pågældende journalists historie om tvangsfjernelser var trykt.

Vi nægtede at betale, bl.a. under henvisning til, at der var tale om en blot og bar nedfotograferet illustration til en kritisk artikel om de hyppige tvangsfjernelser, og at det, som journalisten kaldte »gengivelse af en artikel« skete med minimal punktstørrelse, som slet ikke er at sammenligne med almindelig brødtekst; samt at det i øvrigt er kutyme i pressen at gengive hele og dele af relevante forsider (og andre sider) fra bøger, aviser, tidsskrifter osv. som illustration til en historie.

Vi blev ikke desto mindre sagsøgt af den pågældende journalist og tabte sagen.

Siden er undertegnede blevet mødt med et endnu højere krav om »godtgørelse« fra Jakob Kvist, daværende journalist på Berlingske Tidende, fordi hans anmeldelse af min bog, Det nye højre i Danmark blev gengivet uforkortet i et genmæle på Humanisme.dk i 2001.

I stedet for at sende en email og bedyre, at journalisten gerne så sig dette frabedt, faldt regningen på stedet.

I Faklens tilfælde var der altså tale om en dokumenterende illustration blandt talrige andre, og i tilfældet med Jakob Kvists anmeldelse var der som nævnt tale om en hel anmeldelse af en bog - men dog en bog af undertegnede.

I tilfældet med Faklen kunne en trykt illustration naturligvis ikke fjernes, men at journalistens motiv skulle være en form for krænkelse af ophavsretten, er absurd. Det havde været rimeligt, hvis vi havde trykt hans artikel i fuldt læselig tilstand som almindeligt indlæg i bladet - hvilket imidlertid ingenlunde var tilfældet.

Sagerne ligner altså hinanden (og der er utvivlsomt flere af dem):

1) der er tale om gengivelsen af en artikel som illustration (Faklen + Uriasposten.net), 2) der er tale om ikke-kommercielt medie (Faklen + Humanisme.dk + Uriasposten.net), 3) der er indlysende ikke tale om at lukrere på journalistens arbejde, men loyalt om at dokumentere et emne (Faklen + Humanisme.dk + Uriasposten.net), 4) journalisten er i alle tre tilfælde blottet for det minimum af redelighed, at vedkommende henvender sig og drøfter 'problemet' først i stedet for straks at henvise til betaling ved kasse 1 (Faklen + Humanisme.dk + Uriasposten.net).

Enhver kan ud fra konteksten se, at ingen har handlet i ond tro. Der er i ingen af disse tilfælde tale om at forsøge på at »snyde« nogen journalist for noget som helst - det turde være åbenlyst ud fra konteksten i alle tre tilfælde.

Der er naturligvis en afgrundsdyb forskel herfra og så til forsøg på at misbruge eller tjene penge på et andet menneskes faglige eller kunstneriske arbejde.

Det er selvfølgelig ikke mindst denne dimension sammenholdt med det refleksagtige krav om økonomisk »godgørelse«, der gør Søren Willumsens, Jakob Kvists og nu Knud Brix's fremgangsmåde så usympatisk.

Jeg afviser ikke, at der kan være tilfælde, hvor juraen må komme på bordet, hvis bloggere eller andre forbryder sig mod ophavsretten, men almindelig menneskelig omtanke og fleksibilitet er selvfølgelig at foretrække - i det mindste som det første træk.

Jeg mener afgjort, at man er nødt til at bevare ophavsretten i en årrække, fordi forfattere, journalister, musikere, fotografer, kunstnere osv. ofte (over)lever i kraft af de indtægter, de har fra deres arbejde.

Men truslen mod ophavsretten og (betydeligt vigtigere) den kunstneriske/faglige integritet kommer ikke fra ikke-kommercielle fildelere, bloggere og hjemmesider osv., men fra de storøkonomiske interesser, som pladeselskaber og bogforlag repræsenterer (jf. min kommentar: Fair use, copyright og forlagsmisbrug).

Andre udvalgte indlæg om kravet mod Uriasposten:

> Betal Kr. 5.408 eller ... (af Kim Møller, Uriasposten.net)
> Støt Kim Møllers retssag (Politiken.dk, Engelbreth)
> Støt Uriasposten! (af Carsten Agger, Modspil.dk)
> Er det en krænkelse at bringe dette billede? (af Carsten Agger, Modspil.dk)
> Om ophavsrets-overtrædelser (af Morten Nielsen, Midtimod.dk)
> NA-journalist truer blogger (af Allan Hansen, Mavepusteren)
> Uriasposten truet - blogosfæren lige så (af Raapil, Raapil Unblogged)
> Den store ophavsrets-kerfuffle (The Citizen)

Rune Engelbreth Larsen
8. juni, 2007

APROPOS:

> Støt Kim Møllers retssag (Engelbreth, 7.6.2007)
> Ophavsret eller ophavschikane? Uriasposten m.fl. (Humanisme.dk, 8.6.2007)
> Ophavschikane og dobbeltmoral (Humanisme.dk, 11.6.2007)
> Journalistforbundet, ophavsretten og bagatelgrænsen (Engelbreth, 12.6.2007)
> Forliget mellem Uriasposten og journalisten (Engelbreth, 24.6.2007)