Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Afprøvning af racismeparagraffen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Vi anmelder Den 7. oktober offentliggør Politiken initiativet »Vi anmelder«, hvor en række professorer, lektorer, forfattere, præster, advokater og andre politianmelder navngivne folketingspolitikere fra Dansk Folkeparti for at afprøve racismeparagraffen, hvis status i de senere år har været fuldkommen lemfældig.

Enkelte medier har taget forskud på initiativet og skrevet om det på forhånd, og debatten er også gået i gang. F.eks. skriver Ulla Dahlerup bl.a.:

Nej, jeg er totalt imod, at nogle anmelder landets tredjestørste, folkevalgte parti og dets ledere til politiet, fordi man er uenig i partiets standpunkter og tanker. Anmeldelsen er jo et håb om at få kriminaliseret, straffet og fængslet politikere, altså at skabe et holdningspoliti, som skal sprede frygt og få politiske fanger ind bag tremmerne. (...)

Nej, den slags hører ingen steder hjemme og fører kun til al landsens ulykker. I et demokrati kan man diskutere alt, ellers er det ikke et demokrati.

Jyllands-Posten, 3.10.2006

Initiativet er hun komplet ubekendt med og skyder derfor i blinde. Hvad det handler om, er, at få afklaret, om racismeparagraffen har nogen som helst praktisk betydning, og hvor grænserne herfor går. Selvfølgelig kan man diskutere alt i et demokrati, og det er netop, hvad vi gør.

Men flere af Dansk Folkepartis ledende politikere overtræder efter en række advokaters overbevisning loven, og så må domstolene afgøre, om dette er korrekt eller ej. Det er helt i tråd med Grundlovens indskærpning af, at intet kan censureres, men at alle ytringer er under ansvar. Derfor risikerer man en (nærmest symbolsk) straf i tilfælde af grove tilsvininger af propagandistisk art mod trængte mindretal.

Undertegnede svarer i Jyllands-Posten på Ulla Dahlerups indlæg og et endnu mere perfidt indlæg af Retsforbundets Ib Christensen:

Det fyger i Jyllands-Posten med vilde overbud i forhold til et initiativ, der skal afprøve racismeparagraffen ud fra en simpel konstatering af, at retspraksis er alt for lemfældig. Initiativet tager ikke engang stilling til, om paragraffen bør skærpes, lempes eller afskaffes.

Allergrovest i sin bevidste misforståelse og citatfusk er Ib Christensen, der den 3.2. skriver, at hvis det stod til Minoritetspartiet, »ville både JP's redaktører og Muhammed-tegnerne ende i fængsel for ikke at tale om DF's ledende politikere«. Dette er lodret løgn.

Ikke alene har det omtalte initiativ intet som helst med Minoritetspartiet at gøre, men Ib Christensen omskriver ligefrem et citat fra partiets politiske program, der handler om straffen for trusler, så det bliver til en straf for at »forhåne og nedværdige« (dét er imidlertid slet ikke nævnt i programmet og står helt for Christensens regning!).

Til gengæld skulle det ifølge samme program netop være straffrit at »kritisere og debattere et hvilket som helst synspunkt«, så længe hensigten ikke påviseligt var trusler eller overgreb. Altså er konsekvensen den stik modsatte af, hvad Ib Christensen hævder - hvorfor heller ikke en eneste Muhammed-tegner eller JP-redaktør ville risikere skyggen af et fængselsophold (meget kan man mene om Muhammed-karikaturerne, men selvsagt ikke at de var udtryk for "trusler").

Ulla Dahlerup skriver, at hun er »totalt imod at nogle anmelder landets tredjestørste, folkevalgte parti og dets ledere til politiet, fordi man er uenig i partiets standpunkter«. Det handler det selvfølgelig heller ikke om. Vi anmelder en række ledende politikere for en række stærkt propagandistiske udsagn, der ifølge flere advokater er i modstrid med landets lovgivning. En lovgivning, vi har på grund af internationale forpligtelser, der bl.a. er et resultat af den kendsgerning, at systematisk dæmoniserende og generaliserende udsagn mod et trængt mindretal (i bedste fald) fører til en ond cirkel af radikalisering og gensidig konfrontation.

Vi ønsker derfor en afklaring af, hvilken status en omstridt paragraf har i en tid, hvor muslimer over én kam udstilles som kollektive løgnere og barbarer, og hvor bl.a. dyremishandling og massevoldtægter gøres til del af deres »kultur«. Det er propagandaen, der stilles skarpt på. Der er (og skal i mine øjne altid være) rigeligt med albuerum til at kritisere hvad som helst både skarpt og hårdkogt, men når flere ledende DF'ere tyr til skinbarlig propaganda, er hensigten ikke demokratisk debat, men tilsigtet dæmonisering.

Hvor går grænsen? Det må være i alles interesse at få afklaret. Derfor anmelder vi.

Jyllands-Posten, 5.10.2006

Sognepræst Leif Bork Hansen roser initiativet, men skriver også, hvorfor han ikke selv er blandt politianmelderne:

Det glædede mig, da Rune Engelbreth Larsen for nylig opfordrede mig til at støtte en anmeldelse til politiet af medlemmer af Dansk Folkeparti for at have overtrådt racisme-paragraffen. (...)

Politiet dukker op på alle mulige tidspunkter af døgnet i centrene og spreder på den måde den største angst blandt asylansøgerne. Der foretages vilkårlige frihedsberøvelser, uden at vedkommende får lejlighed til at tale med sin advokat eller uden at blive stillet for en dommer. Selv børn frihedsberøves på den lukkede afdeling af Sandholm.

Danmark har udleveret oplysninger om flygtninge til de lande, de er flygtet fra, på trods af at flygtningene har fået at vide, at de afgivne oplysninger er underlagt tavshedspligt. Danmark har forgæves forsøgt at tvangsudsende flygtninge til Iran. På trods heraf har man ikke bagefter tildelt asyl. Børnene i centrene går ikke i almindelig dansk skole, har ikke danske legekammerater. Asylansøgere får frataget deres privatliv ved at skulle bo sammen med andre - i samme rum. Ikke engang om natten er de alene. Sverige har taget konsekvensen og er begyndt at give opholdstilladelse til de flygtninge, som man forgæves har forsøgt at sende hjem. Danmark vælger at forøge retsløsheden endnu mere ved at tvangsudsende familier, der har været her så lang tid, at det skader Danmarks omdømme. (...)

I forbindelse med at jeg selv skjulte flygtninge, anmodede Dansk Folkeparti regeringen om at afskedige mig som præst. Alligevel ønsker jeg ikke at anmelde Dansk Folkeparti for racisme og har derfor takket nej til Rune Engelbreth Larsen. Skulle jeg ikke også anmelde partiet Venstre og De Konservative? Og hvor langt ind i oppositionen, f.eks. i Socialdemokratiet, strækker sig ikke denne udhængning af de fremmede? (...)

Forleden læste jeg med bestyrtelse, at imamen i Vollsmose, Abu Hassan, en fredag morgen fik sin ejendom stormet af 20 betjente, med rudeknusning og ødelæggelse af låsene. Han har været gæst i mit hjem i forbindelse med krisen om Muhammed-tegningerne. Abu Hassan har arbejdet intenst for integration i Vollsmose.

Der graves grøfter som aldrig før i tiden efter Anden Verdenskrig. Som en ubehagelighed har danske myndigheder anbragt Jellingstenen i de danske pas. Det er sket efter, at muslimske flygtninge har bedt om vores beskyttelse, og antallet af muslimske medmennesker i vort land er vokset. Når man tænker på, at Jellingstenen afbilder den forsonende Kristus med armene ude til siden, hvor ingen afvises, at vi har gjort denne til et: Her går grænsen! At forvandle kristendommen til en sten i ansigtet på de fremmede, de anderledes. Man kan blot tænke på, at ikke en eneste af Jesu handlinger var nationale.

I Sydafrika skete en af de største mirakler i overgangen fra apartheid til demokrati. Man kunne have ventet, at en Nelson Mandela ville have krævet hævn over de hvide, efter 27 års fængsel. Han sagde: Der har flydt blod nok i Sydafrika og nedsatte en Sandheds- og Forsoningskommision med ærkebiskop Desmond Tutu som formand. Lad os stoppe den måde grupper sættes op imod hinanden på, hvor ydmygelser og had bringer os længere fra hinanden. Er der andet end forsoningen tilbage til at gøre det?

Information, 5.10.2006

Forfatteren Jan Sonnergaard, der er blandt deltagerne i initiativet, har i samme avis redegjort for sine bevæggrunde til at skrive under:

Det er på høje tid, at der kommer en retslig afgørelse om, hvorvidt Dansk Folkepartis mange hadefulde udmeldinger om landets etniske og religiøse minoriteter overhovedet er lovlige.

I denne uge er der på Rune Engelbreths initiativ startet en interessant sag, nemlig politianmeldelsen af Dansk Folkeparti, hvor mere end et halvt hundrede personer kollektivt har meldt centrale personer i partiet for overtrædelse af racismeparagraffen.

Det er jeg af flere grunde glad for at være med i, og ikke kun fordi dette stor-sagsøgende parti blandt andre i sin tid sagsøgte mig (og tabte med et brag). Jeg skrev straks under på politianmeldelsen, også selvom der ved første øjekast kan være problematiske aspekter.

Det problematiske overskygges dog klart af det positive, for det er på høje tid, at der kommer en afgørelse om, hvorvidt Dansk Folkepartis mange hadefulde udmeldinger om landets etniske og religiøse minoriteter overhovedet er lovlige. (...)

'Men bidrager DF's mange radikale udmeldinger ikke til at nuancere debatten og dermed gøre den politiske debat rigere?' vil nogle sikkert spørge.

Jeg vil mene nej! DF har i årevis forsøgt at splitte debatten op i et 'dem' og et 'os', hvor 'de' ikke er værd at tale med, endsige tage alvorligt. Et andet citat fra anmeldelsen lyder: »Forestillingen om 'fornuftige muslimer', der støtter demokrati og menneskerettigheder, er en illusion.« (Mogens Camre, Kristeligt Dagblad, 8.3.2006).

Camres udmelding er central. 'De' bliver skildret som så radikalt anderledes, at man simpelt hen ikke kan føre dialog med dem. En slags undermennesker. Partiets postulat om bare at føre en åbenmundet, »fræk« tone i indvandrerdebatten holder ikke, når 'de andre' underkendes enhver form for fornuft eller menneskelighed. (...)

DF's velsmurte propagandamaskine var omgående klar med den sædvanlige strategi, nemlig martyriets. Ifølge Peter Skaarup i Jyllands-Posten d. 28. september var DF blot igen udsat for en »veltilrettelagt hadekampagne«. Igen er der 'dem' og 'os'. Og DF er de 'gode', i modsætning til stort set alt andet. (..)

Men sagen er i mine øjne, at Dansk Folkeparti i årevis har overtrådt racismelovgivningen. Der er god grund til at bede retsvæsenet om at undersøge, om partiets udtalelser overhovedet er lovlige. Naturligvis vil DF påstå, at anmeldelsen er et forsøg på at knægte ytringsfriheden. Her må man dog ikke glemme, hvor mange gange partiet selv har anlagt sag imod helt almindelige borgere.

Indtil afgørelsen foreligger, vil jeg glæde mig over, at de mange mugne citater kommer for dagens lys, især i denne tid hvor Pia Kjærsgaard forsøger at foregøgle vælgerne, at DF er en slags borgerligt socialdemokrati, som deler masser af værdier med partier som f.eks. Venstre, at partiet så at sige nu er blevet "stuerene". Men stuerene bliver de aldrig, dét havde Poul Nyrup aldeles ret i, og det viser politianmeldelsens mange citater også.

Information, 4.10.2006

Debatten kommer lige oven i Dansk Folkepartis interne problemer med eksklusionsiveren, hvor man senest har ekskluderet Vagn Christensen, der var lokalformand i Haderslev, for at have kritiseret partiet offentligt.

I Berlingske Tidende udtaler partiets (endnu ikke-ekskluderede) amtsformand i Nordjylland, A.C. Winther Hansen, at de kritiske folk i partiets bagland ønsker et stormøde om mere decentralisering i Dansk Folkeparti: »Politikken er vi overordentlig tilfredse med, men det er selve det med, at Dansk Folkeparti har ytringsfrihed som sit store slagnummer. Hvorfor pokker kan vi så ikke have det i egne rækker?«

Godt spørgsmål.

Og den seneste eksklusion kommer (for en gangs skyld, fristes man til at skrive) ikke på baggrund nazistiske eller racistiske sympatier, men alene på baggrund af kritik af, at man ikke må kritisere ledelsen.

Ytringsfriheden i Dansk Folkeparti er truet, men Dansk Folkepartis ytringsfrihed er selvfølgelig ikke truet af politianmeldelser. Hvis ikke de kan kritisere integrationspolitikken, indvandrerne og islam uden generaliserende dæmoniseringer, skyldes det, at det ikke er kritikken, men dæmoniseringen, der er pointen.

Rune Engelbreth Larsen
5. oktober, 2006

LÆS OGSÅ: DEFENDING DENMARK KONTRA DFU