Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Defending Denmark vs. Dansk Folkepartis Ungdom

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Sagen om konkurrencen i vulgære forhånelser af Muhammed på Dansk Folkepartis Ungdoms sommermøde har udviklet sig til en omgang ynkelige bortforklaringer fra ungdomsformand Kenneth Kristensens side (læs baggrunden her: Dansk Folkeparti under indre og ydre pres).

Præcis hvad der ligger bag de trusler, som deltagere fra sommermødet ifølge DFU har modtaget, er vanskeligt at vurdere, når Kenneth Kristensen ikke vil oplyse, om det er konkrete trusler, men i stedet siger: »I hvert fald to medlemmer har taget meget vidtrækkende skridt for at komme i sikkerhed. Og det forstår jeg godt. Vi ved, at fundamentalistiske muslimer kan finde på at gå til yderligheder.« (24timer, 10.10.2006).

DFU forsøger samtidig intensivt at tørre skylden af på Martin Rosengård Knudsen fra kunstnergruppen Defending Denmark, som har optaget og offentliggjort videooptagelserne fra sommermødet (Martin Knudsen var medlem af DFU i 18 måneder for at afdække ungdomsorganisationen indefra).

Sådan her udlægger Kenneth Kristensen hændelserne på sommermødet: »Martin Knudsen var en del af en seks-otte mand stor gruppe, som skulle stå for underholdningen. Ifølge mine oplysninger har Martin Knudsen nikket til og tilskyndet, at der skulle laves satire over Muhammed.« (MetroXpress, 10.10.2006).

Faktisk er der ifølge Kristensen sågar »en rimelig sandsynlighed for«, at det hele var kunstnerens egen idé.

Javel. Men når MetroXpress så refererer, at DFU samtidig medgiver, »det står ikke helt klart, da medlemmerne på det tidspunkt var påvirkede af alkohol«, er det vist ved at kvalificere sig til at være den tyndeste bortborklaring i dansk politik siden Louise Freverts gennemskuelige løgne om ukendskabet til de racistiske artikler på hendes egen hjemmeside.

Martin Rosengård Knudsen afviser over for samme avis at have »nikket til« eller »tilskyndet« håne-konkurrencen: »Jeg forholdt mig som en god antropolog. Jeg satte mig med en øl, sagde ingenting og forsøgte at være en flue på væggen. Men jeg skal da indrømme, at jeg tænkte på de gode billeder, jeg kunne få, hvis forslaget om at håne Muhammed kom igennem.«

Der var flere ideer til DFU's aftenunderholdning under sommermødet, men de handlede alle om at håne Muhammed, bortset fra et enkelt forslag om en drikkeleg, som gik ud på at smide tøjet.

DFU's bortforklaringer forekommer ærlig talt så ynkelige, at ungdomsorganisationen havde stået sig bedre ved at erkende, at den slags vulgære hån af islam falder helt i tråd med tankegangen blandt de unge medlemmer af Danmarks mest indvandrerfjendske parti. Så havde de i det mindste haft samme rygrad som Søren Espersen, der indrømmede, at han fandt »underholdningen« pragtfuld.

Uanset de nærmere omstændigheder er det et faktum, at deltagerne på sommermødet livligt og ivrigt deltog i idiotien.

Idéhistoriker Lars Gorzelak Pedersen påpeger her træffende de nærmest monty-pythonske dimensioner i sagen og skriver bl.a.:

Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, har derimod tilsyneladende ingen problemer med den generelle holdning, der kommer til udtryk i DFU's sommerkonkurrence. Pia Kjærsgaard mener således, at der var tale om harmløse fjollerier fra DFU's side, og tilføjer - tankevækkende - at »det kan ske for enhver«.

Nyhedsavisen beskrev den 6. oktober en af scenerne i videoen således: »Et hold opfører en art drikkeleg, hvor en pige - et menigt medlem - lægger sig på alle fire og lader sine fem 'patter' malke øl ned i de plastik-kopper, der er placeret under hende. Imens synger herrerne (med turban-håndklæder om hovedet) drikkeviser.«

Pia Kjærsgaards reaktion er forbløffende: »Det er den slags ting, der sker, når man drikker sig fuld.« Man kan kun gisne om, hvad der foregår af løjer ved partiledelsens egne festlige komsammener.

Jeg vil ikke anfægte DFU's ret til at more sig med bizarre selskabslege. Blot synes jeg, at Dansk Folkeparti - for helhedsbilledets skyld - skulle supplere deres utallige reklameplakater af to smilende, ældre danskere i idylliske haveomgivelser, der p.t. pryder landets busstoppesteder, med en plakat af en plørefuld DFU'er på alle fire i færd med at få malket sine fem patter. Så ved de vælgere, der evt. har fået indtryk af, at Dansk Folkeparti står for autentisk Far til fire-danskhed som mormor lavede den, ligesom hvad de går med til.

Lars Gorzelak Pedersen, Information, 11.10.2006

Rune Engelbreth Larsen
11. oktober, 2006