Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ledighed og ledighad | Forord

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

BESTIL BOGEN HER

I det 20. og 21. århundrede har få samfundsforhold været genstand for så megen diskussion som arbejde og arbejdsløshed.

I de senere år, hvor ledigheden er vokset, mens samfundsøkonomien har været præget af et stigende antal overførselsindkomster, rettes opmærksomheden ikke blot mod ledigheden og dens konsekvenser, men stadig oftere mod de lediges adfærd. I hvilken grad er ledighed f.eks. 'selvforskyldt', og hvor langt rækker samfundets 'ansvar' for at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under borgere, der ikke 'bidrager' som skatteydere? Hvad kan og bør man som samfund 'kræve' som modydelse for et økonomisk sikkerhedsnet for den ledige? Beskyldninger om et »normskred« blandt ledige, der skulle være præget af »krævementalitet«, følges op af en intensiv fokus på socialt bedrageri.

Aktiveringspolitikken skærpes for at øge det, som politikere kalder »motivationseffekten«, men som i forskningen også ofte kaldes »skræmmeeffekten« eller »trusselseffekten«. Adfærdsregulerende kontrol, sanktioner og overvågning er blevet en voksende del af indsatsen over for ledige, der i en række tilfælde skrider langt ind over privatlivets intimsfære.

Hensigten med denne bog er at belyse, hvorvidt omfanget og karakteren af ledigheden virkelig betinger de politiske intitiativer i form af øget kontrol, mere overvågning og skærpede sanktioner, og om det er samfundsøkonomisk nødvendigt, endsige menneskeligt rimeligt med de stadig mere grænseoverskridende indgreb.

Indledningen ser blandt andet på, hvordan vi historisk har ændret perspektiv på fritid og arbejde, og hvordan ledighedsdebatten har forskudt sig i forhold til herskende opfattelser af, hvad eller hvem der er skyld i fattigdommen og ledigheden.

Bogens første del består af to kapitler, der giver et kort historisk rids over udviklingen af synet på fattige og ledige i perioden 1500-2000:

Kapitel 1 handler om synet på tiggeri, fattigdom og ledighed fra 1500tallet til begyndelsen af 1900tallet. I århundreder skelner man mellem uarbejdsdygtige legale tiggere (det kan være uhelbredeligt syge, invalide eller gamle, der ikke er i stand til at arbejde) og arbejdsdygtige illegale tiggere, hvoraf de sidste er genstand for fordrivelser og klapjagt, indtil arbejdsanstalter i anden halvdel af 1800tallet systematiserer indsatsen under frihedsberøvende og fængselslignende rammer. Arbejderbevægelsens kamp for lediges og lønmodtageres vilkår i samme periode er en af de afgørende historiske faktorer bag en gradvis forbedring af forholdene.

Det herskende syn på de (arbejdsdygtige) ledige i perioden 1500-1900 forbliver imidlertid, at ledighed i reglen er selvforskyldt, og at love og vilkår primært skal tilstræbe en afskrækkende effekt, så 'de dovne' motiveres eller tvinges i arbejde.

Kapitel 2 udfolder debatten om ledighed og de forbedrede vilkår og ydelser efter flere generationers arbejdskampe og politiske kompromisser i det meste af 1900-tallet.

Den grundopfattelse, der får størst politisk gennemslagskraft og præger socialpolitikkens retning gennem det meste af århundredet, ser ledighed som et samfundsonde og sigter mod en indkomst og arbejdsfordelende socialpolitik, der formindsker økonomisk ulighed og sikrer stadig bedre vilkår for både lønmodtagere og ledige. Ledighed anskues med andre ord hovedsageligt som uforskyldt, og regler og vilkår skal primært tilstræbe en tryghedseffekt.

Det er en politisk udvikling, der kulminerer omkring 1980, og som i 1980'erne følges op af en blanding af forringelser og forbedringer, før kursen begynder at vende i 1990'erne.

Bogens anden del belyser udviklingen i synet på de ledige og ledigheden siden årtusindskiftet - eller mere præcist fra og med Venstres og De Konservatives overtagelse af regeringsmagten i 2001:

Kapitel 3 følger nogle af de mest principielle forandringer i den politiske tilgangsvinkel til de ledige i perioden 2001-2013 og ser bl.a. på Beskæftigelsesministeriets mindre demokratiske metoder og på de politiske slagsmål (og kovendinger) i forbindelse med halveringen af dagpengeperioden og afviklingen af efterlønnen.

Den dominerende ledighedsopfattelse i denne periode hævder, at høje sociale ydelser har skabt en ny »krævementalitet«, der skal imødegås ved en yderligere skærpelse af overvågning, aktivering og kontrol. Ledigheden anskues i stigende grad atter som selvforskyldt, og love og vilkår skal primært tilstræbe en afskrækkende effekt for at »motivere« ledige til at finde arbejde.

Kapitel 4 eksemplificerer og problematiserer effekterne af den adfærdsregulering, der karakteriserer samtidens politik over for ledige, og som i mindre grad skelner mellem, om de er raske eller syge, arbejdsmarkedsparate eller ej.

Kapitlet ser endvidere på rimeligheden og omfanget af beskyldninger om socialt bedrageri i forhold til de omsiggribende tendenser til kommunal kassetænkning og de forbløffende mange eksempler på fejl i sagsbehandlingen.

Kapitel 5 undersøger opfattelsen af den historisk lave arbejdstid i begyndelsen af det 21. århundrede, og hvordan den understøtter forestillingen om dovenskab og selvforskyldt ledighed. Desuden analyseres arbejdsløshedstallene og de mange definitionsspørgsmål, der slører omfanget af den reelle ledighed og dens udsving.

Renser vi derimod statistikkerne for den politiske tilbøjelighed til at flytte rundt på ledige i en række forskellige kategorier, viser det sig, at ledighedens omfang ikke er udtryk for den historiske anomali, som mange politikere giver udtryk for. Sammenholdt med den høje beskæftigelsesfrekvens og det betydelige omfang af frivilligt arbejde i Danmark problematiseres forestillingen om »krævementalitet« og »dovenskab«.

Kapitel 6 går nærmere ind på de tvivlsomme økonomiske langtidsforudsigelser, der danner grobund for megen reformpolitik. I virkeligheden har toneangivende økonomer ikke blot taget fejl mange gange, hvad angår den samfundsøkonomiske udvikling, men makroøkonomien er nærmest umulig at forudsige.

Efterskriftet samler trådene og konstaterer bl.a., hvordan økonomers og politikeres bestræbelser på at »redde« velfærdssamfundet i form af en »reform«-politik bestående af yderligere nedskæringer og stadig mere grænseoverskridende adfærdsregulering, snarere er ved at tage livet af det.

For en ordens skyld

I en tid, hvor den offentlige debat fylder mere og mere i kraft af den lette adgang til meningsudvekslinger via onlinemediers kommentarfelter, hjemmesider, blogs og Facebook osv., er risikoen for forenklinger og fortegninger af synspunkter ikke blevet mindre. Mere end nogen sinde før er det blevet nødvendigt på forhånd at »tage afstand« fra intentioner og standpunkter, man ikke har, for i det mindste at begrænse omfanget af stråmænd.

For en ordens skyld skal det derfor bemærkes, at selv om denne bog f.eks. rummer et kritisk perspektiv på aktiveringspolitikken og det stigende omfang af pligter, som ledige bliver underlagt, skal det understreges, at intentionen ikke af den grund hverken er et arbejdsfrit eller pligtløst samfund. Endvidere kan det oplyses, at forfatteren i øvrigt hverken er kommunist, maskinstormer eller arbejdssky, tværtimod.

Det er en bog, der argumenterer imod generelle forringelser af lediges vilkår og grænseoverskridende krænkelser af flere og flere lediges privatliv og integritet.

Og det er en bog, som søger at vise, hvorfor disse forringelser bl.a. har et overordnet lønpres som mål, og at ledige og lønmodtagere derfor har samme interesser i at bekæmpe markante sociale forringelser - modsat de udbredte forsøg på at italesætte den ledige som en tung klods om benet på lønmodtageren.

En note om noter

Hvor citater stammer fra trykte og elektroniske medier, fremgår kilden i reglen af en parentes. Er der tale om andre kilder, findes henvisningen i noteapparatet, hvor der også i ganske få tilfælde er enkelte uddybende bemærkninger.

Tak

Mange har været behjælpelige med at fremskaffe materiale til denne bogs research, og det vil føre for vidt at nævne alle - men jeg vil dog gerne takke de ledige, der har bidraget med inspiration til bogen ved at øse af egne erfaringer. Også mange tak for hjælp og råd til to af mine gode venner, forfatter og oversætter Flemming Chr. Nielsen og layouter Leo Scherfig. Og ikke mindst en særlig tak til professor Jørgen Goul Andersen, professor Henning Jørgensen og professor Kjeld Schmidt, der har bidraget med uvurderlige faglige input. Som altid hæfter naturligvis kun jeg selv for fejl og mangler.

Rune Engelbreth Larsen, september 2013
Forord til: Ledighed og ledgihad


Bogen kan købes og tilsendes portofrit: BESTIL HER

Forside til 'Ledighed og ledighad' af Rune Engelbreth Larsen