Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Jesper Langballe, en antimuslimsk og antijødisk propagandist?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Med vanlig absurditet overtrumfer Dansk Folkepartis Jesper Langballe nu Lars Hedegaards negative generaliseringer om muslimer ved at indlede med et ordvalg, der lægger op til en afstandtagen: "Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt." (Berlingske Tidende, 23.1.2010).

Som dokumentation henviser Jesper Langballe til bogen Mødom på mode af Kristina Aamand og Asif Uddin, men den ære ser forfatteren sig på det bestemteste frabedt. Aamand udtaler: "I vores bog beskriver seks individuelle kvinder, hvordan det er at vokse op i en traditionel muslimsk familie. Eksemplerne tager fat på nogle tabuemner, som det er vigtigt at kunne tale om, men de kan slet ikke bruges til at generalisere over en hel befolkningsgruppe, så jeg kan bestemt ikke genkende det billede, som Jesper Langballe tegner her. Det er ærgerligt, at bogen bliver misbrugt til en hetz, det må jeg tage afstand fra." (Dr.dk, 23.1.2010).

Langballe, Hedegaard, Krarup & Co. har begravet sig i en skyttegrav af et parallelsamfund og er totalt immune over for fakta og nuancer - de er ganske enkelt blevet hjernevasket af deres egen årelange islamofobi.

Næsten intet er da heller for underlødigt eller grotesk, når det handler om at stigmatisere muslimer i Langballes univers - ikke blot de få burkaer, men også hvert eneste tørklæde på en muslimsk kvinde får ham helt op i det røde felt med de mest hysteriske associationer: "Jeg har som udgangspunkt, og det har vi vel alle sammen, ment, at det egentlig bør være frivilligt, hvordan man vil gå klædt, men med tørklædet er der jo tale om en beklædning, som har en så voldsomt stærk symbolværdi, at man kan sige, at det svarer til, at en rocker går med et hagekors malet på ryggen ..." (Folketinget, 4.11.2005).

Langballe kom selvfølgelig også fætter Krarup til undsætning, da sidstnævnte i sin tid udtalte: "Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan sammenligne islam med kommunismens og nazismens pest. Islam er en ny totalitær pest over Europa." (B.T., 23.3.2002).

Fra Folketingets talerstol udlagde Langballe identifikationen mellem islam og pest således: "Der er ikke tale om at tale nedsættende om mennesker. Der er tale om at bekæmpe en religion, som med det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa." (Folketinget, 31.5.2002).

Som jeg tidligere har kommenteret, formilder dette jo ingenlunde Krarups og Langballes ublu dæmonisering:

Pest-billedet blev først og fremmest brugt i nazisternes propaganda mod jødedommen, som Hitler i 1923 kaldte for "folkeslagenes racetuberkulose", og i 1924 "verdenspesten". En antisemitisk propagandabog af Hermann Esser bar titlen Den jødiske verdenspest (1939) og titlen på en bog af Robert Ley betegnede jødedommen som Verdens pest-ånde (1944). At gøre en religion, som kendetegner en specifik befolkningsgruppe, til en "pest", gør uundgåeligt de troende til dem, som spreder pesten, al den stund at ingen religion kan udbrede sig uden troende. Derved er muslimerne i Langballes begrebsramme både blevet til smittebærere af en ny tids pest og repræsentanter for en trussel, der sammenlignes med nazismen. Rune Engelbreth Larsen, Politiken.dk, 24.12.2008

Langballes aktuelle påstand om, at muslimske fædre "nøjes med at slå døtrene ihjel" og så "vender det blinde øje til onklernes voldtægt" er med andre ord blot det seneste udfald i en række - det bør med andre ord ikke komme bag på nogen, og da slet ikke Dansk Folkepartis top, der burde have ekskluderet manden for længst.

Karakteren af de værste af hans antimuslimske udfald minder vel til tider i sine generaliseringer om det groteske jødehad, som Tidehverv eksponerede i 1999 med udgivelsen af bogen Mod tyrken og jøden, der indeholder tre yderst kontroversielle skrifter af den protestantiske reformator Martin Luther.

Her udtrykkes den mest uforsonlige dæmonisering af islam og jødedom, sidstnævnte i skriftet Om jøderne og deres løgne (1543), som også nazisterne anvendte i deres antisemitiske propaganda.

Luther beskylder jøderne for at være "giftige, bitre, hævngerrige, lumske, slanger, snigmordere og djævleyngel, som dolker og gør fortræd i hemmelighed, så længe de ikke kan gøre det åbenlyst". De er simpelthen ondskabens udspring, og "de har forgiftet brønde, begået snigmord, stjålet børn".

'Kuren' mod jøderne parallelliseres med kirurgens indgreb mod koldbrand: "Når der er gået koldbrand i kroppen, går de ubarmhjertigt til værks og skærer, saver og brænder kød, årer, marv og ben bort. Således skal man også gøre her, nedbrænde deres synagoger …"

Dette møgfald af sludder, som ingen præst med respekt for sig selv længere kunne drømme om at tillægge saglig værdi i det 20. og 21. århundrede, og som hidtil kun var udgivet ufuldstændigt på dansk af nazisterne i 1938 og 1972, genudgav Tidehverv altså i 1999 - ikke som 'historisk kuriosum' eller 'kildeskrift', nej, som et epokegørende og fremragende skrift ifølge Jesper Langballe.

Han betegner det sågar som et af reformatorens teologiske hovedværker (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999) og kalder det for "Luthers fremragende teologiske stridsskrift", der har for hans eget vedkommende ligefrem var "noget af en bibel-teologisk åbenbaring med hensyn til Det gamle Testamentes kristelige placering".

Ifølge Langballe bliver det her "sagt og dokumenteret - jeg havde nær sagt videnskabeligt dokumenteret - at GT [Det Gamle Testamente] ikke er jødedommens bog".

Hele Det Gamle Testamente - der som bekendt er nedfældet af jøder, som blandt mange forskere kaldes den hebraiske bibel, og som indeholder jødernes helligste fundament, Torahen - bliver med Langballes pennestrøg revet ud af jødedommen.

Endelig tilføjer han, at "jødedommen i kraft af sin Kristus-fornægtendle lære er frafald og gudsbespottelse" (sic).

Man må afgøre med sig selv, om dette kvalificerer en betegnelse af Jesper Langballe som "antijødisk", men ét er sikkert: Det er i lighed med Lars Hedegaards voldsomt negative generaliseringer af muslimer, sludder og vrøvl - skinbarligt nonsens.

Og det samme gælder selvfølgelig også Langballes seneste generaliserende indspark om muslimske fædre, der "nøjes med at slå døtrene ihjel" og så "vender det blinde øje til onklernes voldtægt". Nonsens, men desværre også farligt og ubehageligt propagandistisk nonsens, som ikke så få antimuslimske aktører med ukritisk forkærlighed for Trykkefrihedsselskabet, Tidehverv og Den Danske Forening svælger i og ubegribeligt nok tror på.

Se også citatsamlingen: Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda af Jesper Langballe

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23.1.2010