Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Beskær landbrugets 'efterløn' på 18 milliarder kr.

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Med planerne om at afskaffe efterlønnen har statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnet valgkampen og sat en politisk dagsorden, der ser ud til at overskygge alle andre politiske skillelinjer det kommende år. Der er ca. 120.000 på efterløn, men spørgsmålet forventes at blive udslagsgivende i kampen om de mere end fire millioner danske vælgere - ikke fordi efterlønnere nødvendigvis er tungen på vægtskålen, men fordi de er blevet gjort til symbolet på den krise, som det imidlertid er nålestribede bankfolk på overløn, der har skabt.

Men Løkkes valgoplæg gør interessant nok alle partier glade, undtagen Dansk Folkeparti.

Liberal Alliance er glade, for det er dem, der har presset Løkke til kursskiftet. De Konservative er glade, fordi de er glade for hvad som helst, der kan handle om noget andet end De Konservative - og forsøge at overflødiggøre Liberal Alliance. Venstre er glade, fordi de er tvunget til at tone renere liberalistisk flag på et tidspunkt, hvor efterlønstilslutningen er dalende i meningsmålingerne. De Radikale er glade, fordi de længere end noget andet parti har søgt at afskaffe efterlønnen. Enhedslisten er glade, fordi der endelig kommer et valg, der også handler lidt om fordelingspolitik.

Og SSF er lige så glade som VK, fordi det bidrager til den lette iscenesættelse af de efterhånden færre og færre forskelle på SSF og VK, at der endelig er et spørgsmål, som pressen og politikerne i overskriftsform kan gøre til det enten-eller-valg om de større samfundsvisioner, vi aldrig får, men som det utvivlsomt vil blive forsøgt dramatiseret som.

Kun Dansk Folkeparti har ikke rigtig noget at være glade for. Vil de være efterlønnernes venner, bliver de Løkkes uvenner, vil de ikke, bliver de deres vælgeres uvenner.

Kjærsgaard må se i øjnene, at Liberal Alliance dermed gik ud af 2010 og ind i 2011 som den egentlige dagsordensætter i blå blok, hvor Dansk Folkepartis parabolforbud, bryste-påbud og påståede kagetyveri nok trak overskrifter, men mest i samme kategori som Jacob Haugaards valgløfter à la mere medvind på cykelstierne og flere hvaler i Randers Fjord. DF må finde på noget andet end udlændingehysteriet, hvis de skal bevare en nøglerolle.

Mens alle taler om efterløn, relancerer Danmarks Naturfredningsforening imidlertid et meget oplagt sted at spare, som vil gavne både de offentlige finanser og miljøet: landbruget.

Og at der er meget at spare, er ikke til at tage fejl af. Ifølge en analyse baseret på OECD-standarder af lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann, fik dansk landbrug allerede for år tilbage ca. 18 mia. kr. årligt i direkte og indirekte støtte - det er ca. 400.000 kr. pr. bedrift efter skat.

Smag lige lidt på de tal: Atten milliarder kroner. Firehundredtusinde kroner pr. bedrift. Om året.

I 2009 udtalte Ingemann: "Det beløb er særligt interessant i forhold til bedrifternes gennemsnitlige privat forbrug, som er 206.000 om året. Samfundet kunne altså med andre ord sige til landmændene: ‘Vi betaler hele jeres private forbrug mod, at I ingen statsstøtte får’. Hvis de sagde ja, ville samfundet spare 186.000 kroner pr. bedrift. (…) Opdaterede man analyserne ville statens tab formentlig være lidt større. I hvert fald ikke mindre, for der er ikke sket nogen radikal ændring i støtten eller den måde den bliver fordelt på." (jf. Information, 12.2.2009).

Vi hælder årligt omtrent en hel efterlønsordning ud i forurenet drikkevand og spoleret natur til det, som Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen kalder “det ekstreme landbrug” (Politiken, 2.1.2011).

Hun skriver bl.a.:

Vi står på vippen til et goldt Danmark med produktionsørkner, som vi kender det fra det amerikanske midtvesten. Det ekstremt dyrkede landbrug levner ikke plads til skel, hegn, vandhuller og små oaser for planter, dyr og insekter.

Når Danmarks Naturfredningsforening skal se få år ind i vores kommende 100 år, er opgøret med det ekstreme landbrug en helt afgørende værdikamp. Det er ikke et opgør med den enkelte landmand, men en appel til fremtidens politikere om at gennemføre nytænkning, så landbrugsdrift sker i harmoni med det omkringliggende samfund.

Med et forgældet landbrug i akut krise kan det virke som naiv ønsketænkning. Men i stedet for at køre videre i samme håbløse spor kunne krisen være et wake-up call for politikerne. Der findes en anden vej, og det er muligt, at landmanden skal hjælpes på vej. Danmarks Naturfredningsforening er ikke imod landbrugsstøtte.

Støtten skal imidlertid være målrettet natur- og miljøformål. Vi skal støtte den landmand, der vil bringe sin drift i balance med natur og miljø, og vi skal støtte den landmand, der vil pleje naturen og de goder, som samfundet efterspørger.

I dag er det vanskeligt at få ørenlyd for den type nytænkning. Og det er måske slet ikke så underligt.

Regeringen har udpeget en landmand som fødevareminister. Det vil sige en landmand, der får EU-støtte for at drive sin gård efter devisen: Jo større, des flere penge. Det er vanskeligt at se hans incitament til at dyrke sin gård på en ny måde. Men netop derfor er noget for noget-princippet anvendeligt. (...)

Problemet er, at støtten ikke gavner dansk landbrug. De mange støttekroner forplanter sig øjeblikkeligt i jordpriserne og gør det svært for kommende generationer af landmænd at skabe en rentabel drift. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan regeringen og Folketinget kan sætte en ny dagsorden, når landbruget har så stor en indflydelse på den siddende regering, ikke mindst i Fødevareministeriet.

Ella Maria Bisschop-Larsen Politiken, 2.1.2011

Nej, det er ikke let, når fødevareminister Henrik Høegh er landbrugets lobbyist og dermed dybt inhabil. Siden 2000 har fødevareministeren personligt ikke alene modtaget 5,3 millioner kroner i landbrugsstøtte fra EU (Altinget.dk, 9.12.2010), men betegnende for regeringens politiske nedprioritering af naturen og miljøet har man valgt en tidligere viceformand fra Dansk Landbrug.

Så her ruller støttemilliarderne fortsat lystigt, både direkte og indirekte.

Tænk om alle landets lederskribenter og kommentatorer havde samme øje for de kolossale besparelser, vi kunne hente hjem her - og gavne naturen og drikkevandet?

Danmarks Naturfredningsforening, der fylder 100 år i år, har i generationer ført en værdikamp på naturens og samfundets og fremtidens side, som politikere og presse passende kunne åbne det nye år med at tage ved lære af.

> Ny fødevareminister er dybt inhabil landbrugslobbyist
> Wilhjelm-konferencen 2010: Skaan os, Plovmand

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 2.1.2011