Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Wilhjelm-konferencen 2010: Skaan os, Plovmand

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Velkomst til Wilhjelm+9-konferencen den 5. november 2010: »En fattig natur i et rigt samfund - biodiversitet fra ord til handling«

»Skaan os, Plovmand, lad os staa! / I min Busk en Hare laa!« Sådan bønfalder sivet landmanden i et af Jeppe Aakjærs digte fra Rugens Sange og andre Digte (1906).

Et århundred senere har ordene fået yderligere dybde, for nu er haren så presset af ploven, at den er kommet på listen over truede og sårbare arter i Danmark. Dette tidligere så almindelige danske dyr er lokalt udryddelsestruet, fordi naturen taber terræn til produktionslandskabet.

Og haren er ikke alene. I 2008 blev storken erklæret uddød i Danmark, og ifølge den seneste opdatering af den danske rødliste er ca. hver fjerde af de undersøgte arter truet. I halvdelen af landets åer, i to tredjedele af vore søer og i næsten 90 procent af vore kyster og fjorde er vandkvaliteten for dårlig. Havbundens dyre- og planteliv langs kysterne forsvinder med katastrofal hastighed, og alene fra 1994 til 2007 er antallet af arter mere end halveret.

Biodiversiteten svinder ind år for år, og på en skala fra 1 til 100 scorer Danmark nu kun 14, hvilket er betydeligt under det europæiske gennemsnit på 35 og langt, langt under foregangslandet Sverige, der ligger på 58.

Men problemet er globalt. 60 procent af Jordens økosystemer er forringet det seneste halve århundred, og omkring en tredjedel af alle vurderede arter trues af udryddelse. Vi lever i en masseudryddelsestid, der er sammenlignelig med dinosaurernes forsvinden - intet mindre. Men gøres der tilnærmelsesvis nok for at vende afviklingen af Jordens mangfoldige dyre- og planteliv? Hvad kan der overhovedet gøres?

I 1992 underskrev Danmark FN's Konvention om Biologisk Mangfoldighed, der blev vedtaget under topmødet i Rio de Janeiro, og i 2002 forpligtede vi os i EU-regi til at standse biodiversitetens tilbagegang, men 2010-målene er slet ikke blevet indfriet. Tværtimod går det i den stik modsatte retning, og vi må nu fæste lid til 2020-mål. Hvor vanskeligt det er at forklare problemets omfang og relevans stod allerede klart, da den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne proklamere i 2003: »Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.« Det fortæller desværre heller ikke så lidt om, hvor vanskeligt det er at få ændret den politiske dagsorden, når 70 procent af danskerne ifølge et EU-barometer i 2010 slet ikke aner, hvad biodiversitet er.

Måske skal vi turde være endnu mere direkte, når vi fastslår en af de absolutte hovedårsager til, at det går så elendigt, og sige som sivet i Jeppe Aakjærs digt: »Skaan os, Plovmand ...«

Der er simpelthen alt, alt for lidt natur, og der er alt, alt for meget landbrug. Eller med en formulering af Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, inspireret af professor i makrobiologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek: »Det vigtigste mål er, at naturen skal have mere plads, og at naturen skal have mere plads, og at naturen skal have mere plads.«

Danmark har absolut EU-rekord, hvad angår omfanget af landbrugsarealet. 63 procent af kongeriget er landbrugsjord, og hele 57 procent er under plov. På andenpladsen følger Ungarn med 48 procent af arealet under plov, og der er et tilsvarende spring ned til Polen på tredjepladsen med 39 procent under plov.

Derfor bliver Jeppe Aakjærs digt også i vor tids kontekst meget andet og mere end et sentimentalt udtryk for lidt siv og en nuttet lille hare, der uheldigvis møder en landmands plov. »Skaan os, Plovmand, lad os staa! / I min Busk en Hare laa!« bønfaldt et siv forgæves, og et andet siv istemte: »Og min Mus har fire Smaa!« Men ak, det første siv måtte snart erkende, at klagesangen ikke hjalp spor og udbrød: »Av! nu kløved han min Rod!« Og bedre gik det såmænd ikke digtets andet siv, som klagede: »Aa! nu sled han bort min Fod!«

Aakjærs digt slutter nærmest som et lille epigram over plovmandens indhug i den danske natur: »Vi er Siv, vi er Siv! / Vi har intet krav paa Liv!«

Digtet burde trykkes sammen med hver udgave af rødlisten.

Den tabte biodiversitet og de tabte naturlandskaber er også tabte naturrigdomme - tabt naturlig æstetik, synes jeg. Det fragmenterede danske landskab, hvor naturen i alt for mange tilfælde er henvist til marginale frimærker frem for store sammenhængende områder, er jo også et trist vidnesbyrd om tabt oplevelsesværdi.

Biodiversitet er vigtig af mange grunde, men at en vendt tilbagegang for naturens mangfoldighed netop også kunne få stor og uvurderlig oplevelsesværdi, synes jeg nu også, at det er værd at slå et slag for.

Rune Engelbreth Larsen, 5.11.2010

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Den danske Rødliste (Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet), Environmental Performance Index (Center for International Earth Science Information Network, Columbia University), EU's Statistiske Kontor, Global Diversity Outlook 3

Wilhjelmkonferencen 2010