Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Har Jesper Langballe taget ved lære af § 266 b?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jesper Langballe blev den 3. december 2010 idømt 10 dagbøder à 500 kr. i Randers byret for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf (tiltalen blev rejst af Rigsadvokaten i juni 2010) for følgende udtalelse:

»Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt.« (Berlingske Tidende, 23.1.2010).

Jeg har tidligere skrevet om Langballes indlæg og hans forsvar for Lars Hedegaard:

Der er ingen tvivl om, at Hedegaard brugte den altfavnende dæmoniserende pensel, og ved at bagatellisere hans udsagn som »eventuelle overdrivelser« og »uforsigtighed« fortsatte Langballes indlæg den samme islamificering af børnedrab og incest.

Jeg ved så ikke, om det taler til Langballes forsvar, at det næsten ligner et gennemgående patologisk virkelighedsfravær, når han ved samme lejlighed luftede sin konspiratoriske mistanke om, at kritikken af Hedegaard blot var en »afledningsmanøvre« for at dække over kvindeundertrykkelse? Forbløffende nok bedyrede Langballe således: »Og denne afledningsmanøvre skal i virkeligheden tjene til forsvar for islams kvindenedværdigelse. Weekendavisens medarbejdere har gjort dette forsvar til deres speciale.«

Tjah, hvad skal man sige til en så skarpsindig afsløring?

Politiken, 12.6.2010

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat vil gerne have afskaffet den såkaldte racismeparagraf, straffelovens § 266 B, men flertallet er ikke til stede, og selv om Jesper Langballe tordner imod paragraffen, fristes man til at spørge, om har alligevel har taget ved lære: »Jeg har en tilbøjelighed til at udtrykke mig i sarkasmer, men denne gang var det lidt upassende. Det er det eneste, jeg beklager.« (Politiken.dk, 3.12.2010).

Svaret er næppe bekræftende. For det forhindrer ham ikke i atter at fordreje det begrænsede forsøg på substans, der ligger bag udtalelsen, idet han endnu engang misbruger Kristina Aamand og hendes bog Mødom på mode som sit eget 'vidne': »Jeg kan her blot henvise til Ayaan Hirsi Alis skildringer og her i Danmark til Kristina Aamands gribende bog Mødom på mode om unge i herboende muslimske familier. Det var den saglige baggrund for den passage i et indlæg i Berlingske Tidende, jeg er tiltalt for.«

Det har Aamand imidlertid allerede samme dag, som Langballe offentliggjorde sit indlæg for næsten et år siden, frabedt sig og taget afstand fra: »I vores bog beskriver seks individuelle kvinder, hvordan det er at vokse op i en traditionel muslimsk familie. Eksemplerne tager fat på nogle tabuemner, som det er vigtigt at kunne tale om, men de kan slet ikke bruges til at generalisere over en hel befolkningsgruppe, så jeg kan bestemt ikke genkende det billede, som Jesper Langballe tegner her. Det er ærgerligt, at bogen bliver misbrugt til en hetz, det må jeg tage afstand fra.« (Dr.dk, 23.1.2010).

At Langballe skider højt og flot på dette, er kun symptomatisk for den evne til at overeksponere, overdrive og generalisere negativt, som Langballe og mange andre politikere og debattører fra Dansk Folkeparti, Tidehverv og i det øvrige antimuslimske segment gør brug af. Til trods for en utvetydig og klar afvisning fra den ene af Langballes kronvidner, lader han som ingenting og misbruger altså uden videre hendes navn igen.

Det er ikke selve diskussionen af paragraffen, der er problematisk, for der er udmærkede argumenter både for og imod (så længe den er en udløber af internationale forpligtelser, er en eventuel afskaffelse imidlertid et komplekst og principielt spørgsmål, der rækker langt ud over den isolerede paragraf).

Omvendt er det helt ude af proportioner at gøre dens eksistens til et faretruende totalitært angreb på ytringsfriheden. Eller som jeg afsluttede den klumme, der også er citeret ovenfor:

Visse omstændigheder taler med andre ord for, at paragraffen i dag er kontraproduktiv i forhold til sit sigte.

Til gengæld er det hyppige 'ytringsfrihedsargument' ude af proportioner. Der er intet, man ikke kan sige og trykke helt censurfrit i Danmark, men der er forskellige former for ytringer, som man efterfølgende kan blive stillet retligt til ansvar for (f.eks. injurier, terrorstøtte, trusler, afsløring af statshemmeligheder og brud på tavshedspligten). Det er ikke alt sammen lige konsistent eller lige rimeligt. § 266 B kan dog naturligvis ikke straffe nogen for at kritisere religioner, ligesom den ingenlunde har hæmmet den udvikling, der har gjort danske muslimer til propagandistisk skydeskive i årevis. Så hvad man end måtte mene, er i hvert fald hyleriet om paragraffens »totalitære« karakter fuldkommen patetisk.

Glemt er dens funktion som advarselslampe imod gentagelsen af den type begivenhedskæder, hvor kollektive dæmoniseringer af befolkningsgrupper historisk har begunstiget eskaleringen af voldelige konfrontationer eller regulær etnisk og religiøs udrensning.

Men det er der jo ingen af de lødige danske 'islam-kritikere', der drømmer om, vel?

Jo. Peter Neerup Buhl (en af Den Danske Forenings mest aktive skribenter siden begyndelsen af 1990'erne) skrev i 2004 i medlemsbladet 'Danskeren', der også tiltrækker skribenter fra Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og Tidehverv: »Eksistentielt, territorielt og materielt er de masser, som i dag indstrømmer fra de muhamedanske lande, vore fjender, og frihedskampen består i dag nøgternt set i at dehumanisere dem verbalt, før det kan blive politisk legitimt at fjerne dem fysisk fra vort område.«

Læg dertil Mogens Camres Grundlovstale i 2006: »Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne.«

Måske er § 266 B ikke det mest hensigtsmæssige svar på dæmoniseringer à la Langballe & Hedegaard eller udrensnings-trusler à la Buhl & Camre. Men dæmoniseringerne og truslerne er afgjort langt mere foruroligende end denne marginale paragrafs perifere anvendelsesområde.

APROPOS:

> Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda: Langballe-citater
> Dansk PEN: Afskaf blasfemiparagraffen, men fasthold racismeparagraffen

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 8.12.2010