Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Løkkes lejesvend, TV2's Ulla Østergaard igen-igen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

En toppolitiker bliver rasende over kritiske spørgsmål fra en tv-journalist. Det er selvfølgelig en relevant nyhedshistorie. Uanset hvad er det en relevant nyhedshistorie.

Enten er journalisten ualmindelig strid og ubehøvlet - og så er det en historie. Nemlig historien om en strid journalist og en forfulgt toppolitiker.

Eller også er journalisten ualmindelig dygtig, og toppolitikeren nærtagende over for dygtige kritiske spørgsmål - og så er det en historie. Nemlig historien om en toppolitiker, der ikke kan tåle en kritisk journalist.

Det findes sågar på bånd og kan sendes i tv. Så findes der overhovedet noget, som gør, at det ikke er en relevant historie? Næppe.

Måske ligger sandheden et sted midtimellem ovenstående enten-eller - men det er vi afskåret fra nogen sinde at finde ud af i en helt konkret historie efter ovenstående skema.

TV2 har nemlig valgt at bortcensurere og slette tv-optagelsen fra en nylig episode, hvor ingen ringere end landets statsminister angiveligt hidser sig gevaldigt op over for en journalist fra TV2 Nyhederne.

Dét må vi ikke se på TV2 Nyhederne. Vi må ikke se Lars Løkke Rasmussen blive rasende.

Det er TV2's kanalchef Mikkel Hertz, der personligt først har nægtet journalisten at bruge optagelsen og dernæst har slettet den fra TV2's billedarkiv. Intet mindre.

Og så står samme kanalchef frem og afviser, at han skulle være en blå lejesvend. Han har skam bare forhindret journalisten i at vise optagelsen, fordi den er "irrelevant" - men han har altså ikke nøjedes med dét. Nej, han har tilmed forhindret, at nogen anden skulle kunne vurdere, om den vitterlig er irrelevant.

Og for at det ikke skal være løgn, så har Statsministeriet tilmed fået en undskyldning for episoden af TV 2 News-redaktør Ulla Østergaard - selv om den aldrig er bragt.

Hvem er TV2 News-redaktøren Ulla Østergaard? Jo, hun er tidligere spindoktor for hvem - hvem tror du? Ja, såmænd for Lars Løkke Rasmussen. Og hun er gift med skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor. Og ikke nok med det - det var såmænd selv samme Ulla Østergaard, der spillede en ualmindelig vigtig rolle, da Ny Alliance skulle kapres til 'blå blok' og Gitte Seeberg køres ud på et sidespor i 2007.

Herom skrev jeg i en klumme om Christoffer Guldbrandsens afslørende dokumentarfilm om Ny Alliances storhed og fald:

»Nok er nok,« proklamerede Gitte Seeberg på partiets første pressemøde den 7. maj 2007 og affyrede en politisk torpedo med klar og entydig retning mod regeringens accept af Dansk Folkepartis vetoret i dansk politik til fordel for en mere humanistisk værdi- og udlændingepolitik. Mandattallet hvirvlede mod himlen, og Ny Alliance stod hurtigt til en overbevisende erobring af positionen som tungen på vægtskålen, bl.a. takket være en manøvre, der var lige så enkel, som den var effektiv: Man afviste at forhåndsbinde sig til Fogh eller Thorning.

Men bag kulisserne så Samuelsen igen og igen sit snit til at trække Ny Alliance i favnen på Venstre, og Khader luntede lige så opportunistisk i hans hæle, mens partiets idealistiske rådgiver, Rasmus Jønsson blev degraderet til fordel for Ulla Østergaard. Den nye og stadig mere regeringsloyale trio, Khader, Samuelsen & Østergaard rottede sig sammen mod Seeberg og underminerede gradvis den offensive midterkurs.

Partiets transformation var reelt fuldendt, da Østergaard (ex-spindoktor for Venstres kronprins, Lars Løkke Rasmussen) og hendes mand (ex-spindoktor for De Konservatives leder, Bendt Bendtsen) kørte med Khader til valgkampens afsluttende partilederrunde og med ivrig vedholdenhed forberedte ham, som om han var en tungnem robot. Gentagne gange hamrede de deres budskab ind i hans hoved i håb om, at han kunne huske det i tv: »Det er helt vildt vigtigt: Fogh er vores statsministerkandidat.«

Hvis ikke før, endte eventyret lige dér i den bil. Khader var blevet regeringsloyale aktørers velvillige, men måske ikke lige velsmurte marionetdukke. Nedtællingen var i gang, og Østergaard kunne nu sive ubemærket ud af et parti, hvis idealistiske dynamik hun havde medvirket til at trække tænderne ud på.

Rune Engelbreth Larsen Politiken.dk, 15.2.2009

Jo, sletningen er en journalistisk skandale. Og endnu et eksempel på den groteske og forkastelige sammenfedtning af ex-spindoktorer med stærke politiske motiver, der skal agere neutrale journalister og kommentatorer på public service-kanaler.

Ulla Østergaard er Løkkes lejesvend igen-igen.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 21.10.2010



Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/engelbreth10/e101021.php on line 82

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/bottom.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/engelbreth10/e101021.php on line 82

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/bottom.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/engelbreth10/e101021.php on line 82

Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/engelbreth10/e101021.php on line 86

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/engelbreth10/e101021.php on line 86

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/engelbreth10/e101021.php on line 86