Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Eyvind Vesselbo og de borgerlige advarsler imod Dansk Folkeparti

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Selv om Dansk Folkeparti har været VK-regeringens støtteparti i et lille tiår, både var og er der en stærk modvilje imod partiets indvandrerfjendske karakter og dæmoniserende retorik blandt prominente borgerlige politikere og debattører.

Da Ny Alliance stormede frem i meningsmålingerne, var det ikke mindst en følge af den enkle, men slagkraftige formel, Gitte Seeberg anlagde med sit berømte »nok er nok« - eller lidt mere udførligt citeret: »Vi udelukker ikke nogen partier på forhånd. Men jeg skal ikke lægge skjul på at jeg synes at Jesper Langballe og Søren Krarup har fået for meget indflydelse. Vi på den borgerlige side burde på et langt tidligere tidspunkt have lagt afstand til Dansk Folkeparti. At tie er at samtykke. Samarbejdet med Dansk Folkeparti er blevet for meget. Nok er nok.« (Berlingske.dk, 7.5.2007).

Ny Alliance begyndte sin eksplosive opbakning med denne utvetydige afstandtagen til Dansk Folkeparti, men i takt med at Seeberg blev udmanøvreret bag kulisserne, sank partiet i grus - godt hjulpet på vej af diverse mindre kompetente profiler og Henrik Qvortrups svinestreg mod Khader under valgkampen.

Resterne af gennembruddet blev som bekendt til Liberal Alliance, der løbende har givet køb på modstanden imod Dansk Folkeparti, men helt frem til for nylig dog kategorisk afviste, at partiet nogen sinde skulle have ministerposter. På partiets landsmøde i 2009 udtalte Anders Samuelsen: »Det vil Liberal Alliance under ingen omstændigheder lægge navn til. Jeg kan love 100 procent, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til effektivt at blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter. Der bliver ingen opbakning fra Liberal Alliance til en VKO-regering.« (Liberalalliance.dk, 25.4.2009).

de 100 procent har dog siden vist sig at være mindre - betydeligt mindre, faktisk nul procent, for nu er partiet fuldt ud parat til at agere støtteparti for en regering, hvor Pia Kjærsgaard & Co. sidder i ministerbilerne.

Andre fra det 'gamle' Ny Alliannce som f.eks. Lars Kolind har fastholdt en meget klar og meget skarp kritik af Dansk Folkeparti, om hvis 'opskrift' han skriver: »Opskriften er enkel: find en svag gruppe i samfundet og udstil hvor meget de koster os andre sådan at vi andre kan få nogle håndfaste argumenter for at udstøde de svage. Historien har vist at den taktik er særlig effektiv over for svage grupper der er let at kende i forhold til os andre; fx. folk med en bestemt religion (jøder) eller med en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse. Lad os få bevis for at det er deres skyld at vi andre skal betale så meget i skat eller at vi andre skal vente længe på hofteoperationer. Jeg er enig med Pia Kjærsgaard: Lad os slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at kalde det menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme.« (Kolindkuren.dk, 8.8.2010).

Venstres Eyvind Vesselbo har altid været blandt regeringspartiernes skarpeste kritikere af Dansk Folkeparti, og derfor var der forståelige spekulationer om, hvorvidt også han i 2007 ville skifte til Ny Alliance. Det hævdede Naser Khader, at han var parat til, men Vesselbo selv benægtede det.

Hans kritik af Dansk Folkeparti er dog ikke forstummet. I en kronik i 2009 skrev han bl.a. om partiets indflydelse på regeringen:

Dansk Folkepartis retorik er stort set kun centreret omkring begreber som at stramme, at regulere, at forbyde, om sanktioner, om minimumsstraffe mv. Store dele af den politiske debat følger trop. Det er simpelthen et skråplan, vi er på vej ud på. Vi bør stoppe op og tænke over, om det er et sådant samfund, vi vil have. Vi må tænke over, hvor vi er på vej hen, og hvor denne udvikling skal ende. Som liberal politiker er det mig så inderligt meget imod, at vi fortsætter ad denne politiske vej. (...)

Problemet er nemlig, at Dansk Folkeparti aldrig kan få nok. De stopper aldrig. Hvis de gjorde, ville hele deres eksistens være truet. Sagen er jo, at det ikke er det parlamentariske resultat af råbene, som er det interessante for Dansk Folkeparti. Det er ikke nødvendigvis en ændring af lovene i Folketinget, der er det vigtigste. Det er derimod retorikken. Det er alene signalet ud til befolkningen, der er af betydning. Det er grundlæggende ikke et ønske om at få løst nogle problemer i det danske samfund, der er baggrunden for den voldsomme retorik. Det er alene et spørgsmål om hele tiden at overskride de retoriske grænser med de forslag, der bliver stillet.

Eyvind Vesselbo Berlingske Tidende, 22.9.2009

Man kan spørge, hvorfor Vesselbo bliver i Venstre, når han er så fundamentalt uenig med denne afgørende del af sit eget partis kurs, men svaret må naturligvis være, at han trods alt er mere enig i andre henseender.

Så kan man spørge, hvorfor Venstre beholder ham? Her er svaret indlysende: Partitoppen ved godt, at der er en vis del af Venstres vælgere, som ikke kan døje Dansk Folkeparti, og man frygter selvfølgelig, at de tager konsekvensen og siger farvel og tak. Derfor er det rart at have Vesselbo inden for dørene, fordi han hjælper partiet med at signalere, at der er plads til DF-kritikerne - de behøver ikke finde et andet parti ...

Nu tager Vesselbo imidlertid bladet fra munden i endnu en skarp svada, idet han advarer den svenske regering mod at samarbejde med Sverigedemokraterna. Hvorfor? Fordi det ikke må gå Sverige så galt, som det er gået Danmark efter det tætte parløb med Dansk Folkeparti:

Undgå Sverigedemokraterna. Det har kostet, at arbejde sammen med Dansk Folkeparti. (...) Jeg synes, det er et problem, at udlændinge i Danmark hver morgen skal vågne op og høre, at de er et problem i Danmark. (...) På en lang række områder er vi gået for langt. De [Dansk Folkeparti, red.] presser og presser, og vi er gået for langt i vores indrømmelser til dem. (...) Dansk Folkeparti vil aldrig vælte en borgerlig regering. Derfor har jeg aldrig forstået, at min egen regering ikke har sagt nej til lange flere ting. De kunne have sagt nej.

Eyvind Vesselbo Ritzau, 20.9.2010

Han har fuldstændig ret. Den borgerlige regerings knæfald for Dansk Folkeparti har alvorlige konsekvenser for samfundets såkaldte sammenhængskraft, og både forhenværende og nuværende statsminister Rasmussen & Rasmussen kunne sågar meget let have sagt nej langt hyppigere, for Dansk Folkeparti ville jo alligevel aldrig turde vælte VK-regeringen.

Til gengæld er det Vesselbos problem, at denne erkendelse jo så at sige gælder 'begge veje' og netop derfor også afslører, at toppen i regeringen ikke kun tildeler Dansk Folkeparti deres nøglestilling af magtstrategiske hensyn - men også af den simple grund, at man langt hen ad vejen vælger og bifalder at sluge partiets politik råt. For igen - ellers kunne man hyppigt have sagt nej uden frygt for, at Dansk Folkeparti reelt kunne eller ville gøre så meget andet end at stampe fornærmet i gulvet.

Så længe Vesselbo ikke sætter større partipolitisk pres (herunder ganske enkelt truer med at forlade partiet eller aktivt forlader det), er det imidlertid ham selv, der er henvist til rollen som den, der ikke kan gøre andet end at stampe i gulvet ...

APROPOS

> Citatsamling: Borgerlig DF-kritik

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 21.9.2010