Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Mega-møller i Thy skal bevise, at Løkke er bossen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det går lidt skidt for regeringen. Dansk Folkeparti jamrer over ophobede skandaler, og Lene Espersens laid-back-holdning til et topmøde med den amerikanske udenrigsminister, som hun ikke gad deltage i, er blevet en tabersag, der ikke rigtig vil gå væk - Lene Espersen afviser til gengæld Kristian Thulesen-Dahls kritik som »skinger.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver konstant sammenlignet med sin forgænger Anders Fogh Rasmussen, der styrede regeringen med en kjærsgaardsk jernnæve, og i stedet for at fastholde, at han nu engang er mere menneske og mindre maskine end Fogh, er Dansk Folkepartis tilbagevendende krav om en 'stærk leder' så småt trængt igennem til Løkke.

Af alle steder har han imidlertid valgt at sætte hårdt mod hårdt for at gennemtvinge det naturødelæggende monster-vindmølle projekt i Nordthy.

Til trods for at der er adskillige alternative placeringer, så skal Løkke netop i denne sag vise, at han sandelig har bukserne på. Han er førerhunden. Han er bossen. Han bestemmer.

Ingen alternativer, ingen dialog, og ingen 'Lille Lars fra Græsted' her, nej, nu er det en stædig magtdemonstration, der er brug for. Problemet er bare, at alle dem, han prøver på at imponere, langtfra er begejstret for placeringen af vindmøllerne.

250 meter høje kæmpemøller i Thy, hvor nogle af Danmarks mest vidtstrakte og smukkeste naturområder findes, men hvor op til 12 kvadratkilometer skov skal fældes i Østerild Klitplantage. Udsigten vil blive spoleret i 50 kilometers omkreds af disse overdimensionerede, blinkende og larmende vindmøller med risiko for at smadre havørnes ynglepladser.

Det betyder, at fredskov skal fældes, lovgivning skal tilsidesættes, lokal modstand ignoreres og 300 høringssvar negligeres ...

»I de sene sommeraftener kan man høre natravnens snurrende sang,« hedder det i Vandretursfolder nr. 55 fra Miljøministeriet.

Men det er snart en saga blot, hvis statsministeren får magt, som han har agt - så er det ikke natravnens »snurrende sang«, vi kan høre længere, men megamøllernes snurren og blinken i et kraftigt decimeret naturområde.

»Mange af skovens åbne områder fungerer som åndehuller og spisekammer for skovens plante- og dyreliv,« kan vi også læse i Miljøministeriets folder. »I Østerild Klitplantage finder du både de store vidder og den stille idyl.«

Men også dét er alt sammen historie, hvis statsministeren får magt, som han har agt.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 9.4.2010