Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Alliancen Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat går hånd i hånd for at afskaffe blasfemiparagraffen og racismeparagraffen. Som jeg tidligere har skrevet, er der også i mine øjne god grund til at afskaffe blasfemiparagraffen.

Den benyttes ikke, og den hviler på en problematisk præmis om, at religioner er mere fredede end ikke-religiøse anskuelser og ideologier, som ikke nyder nogen særskilt beskyttelse af tilsvarende art.

Men racismeparagraffen (et meget misvisende navn, eftersom den ikke alene dækker racisme) skal også fjernes, mener foreningen. Det er i bedste fald at skyde gråspurve med kanoner, eftersom den næsten ingen praktisk betydning har; i værste fald er det bare en blåstempling af den ekstremt antimuslimske forening Trykkefrihedsselskabet, som Fri Debat her danner front med.

Hvorfor - når de nu bare er enige på dette felt?

Fordi overprioriteringen af den såkaldte racismeparagrafs mikroskopiske anvendelse og (anvendelsesområde) blåstempler negative generaliseringer og hårrejsende dæmoniseringer af muslimer over én kam, som medlemmer af Trykkefrihedsselskabet ved flere lejligheder er de glade leverandører af.

Fri Debat er dermed ikke blot med til at bekæmpe racismeparagraffen, men til at overdramatisere dens betydning, hvilket i selskab med netop Trykkefrihedsselskabet giver indtryk af, at den antimuslimske dæmonisering i reglen blot er saglig 'islamkritik'.

Men hvad næsten værre er, er Lars Hedegaards og Jacob Mchangamas fælleserklæring om samarbejdet mod de to danske paragraffer en blanding af udenomssnak og vrøvl.

Udenomssnak om, hvordan OIC forsøger at gennemtvinge forbud mod "religionstilsværtning" (en kritik af OIC, jeg er helt enig i, men dette har bare intet som helst med aktuel dansk retspraksis eller den danske racismeparagraf at gøre). Udenomssnak om, hvordan andre lande har kriminaliseret relevant kritik under dække af racismekriminalisering - igen har dette intet som helst med dansk retspraksis at gøre.

Værst er imidlertid den figenbladstynde 'substans', hvor erklæringen endelig når frem til, hvad problemet med den danske racismeparagraf så består i: "Racismeparagraffen åbner for misbrug, så det ikke kun er de modbydelige og frastødende tanker, der rammes, men også dem, der sætter spørgsmålstegn ved gængse dogmer, vedtagne sandheder og fasttømrede forestillinger, og som derfor udfordrer den herskende politiske konsensus."

Aha? Hvornår er dette nogen sinde sket? Hvad er det med andre ord for "fasttømrede forestillinger" og "vedtagne sandheder", der beskyttes af paragraffen?

Eller mener man måske, at det f.eks. var et befriende opgør med "vedtagne sandheder", som Louise Freverts hjemmesideartikler udbredte, da hun kaldte muslimer for "kræftceller"? Var det en "udfordring" af "den herskende politiske konsensus", da Mogens Glistrup sammenlignede 'muhammedanere' med "affald til u-landene"? Og hvad er det monstro for "fasttømrede forestillinger", vi så lykkeligt blev befriet for, da Pia Kjærsgaard hævdede, at "fremmede formerer sig som kaniner"?

Hvilke undertrykkende dogmer er det mon, der her gøres op med?

Lad os lige se på 'anklageskriftet' mod racismeparagraffen igen: "Racismeparagraffen åbner for misbrug, så det ikke kun er de modbydelige og frastødende tanker, der rammes, men også dem, der sætter spørgsmålstegn ved gængse dogmer, vedtagne sandheder og fasttømrede forestillinger, og som derfor udfordrer den herskende politiske konsensus."

Hånden på hjertet: Er der bare skyggen af reelle proportioner, endsige sandhed i denne beskrivelse af racismeparagraffens konsekvenser?

Nej, det er rent vås.

Ét er, at man er modstander af racismeparagraffen - men det er absurd at heroisere dens afskaffelse med dette overbud om, at den skulle hindre "spørgsmålstegn ved gængse dogmer".

Decideret grinagtigt er det dernæst at læse Lars Hedegaard være medforfatter af ordene: "Vi tror, at racisme og fremmedhad bedst bekæmpes ved en fri og åben debat."

Der er her tale om selv samme Hedegaard, der har udtalt følgende muslimhadske svada: "En muslim kan gøre alt, hvad han vil. Du kan aldrig være sikker på, at en han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det - vi gør det ikke altid - men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam. De har simpelthen ikke det. Man har ikke dårlig samvittighed, hvis man lyver." (Videointerview med Lars Hedegaard af Asger Trier Engberg; december 2009).

Det er selv samme Hedegaard, som mener, at danske domstole har holdt hånden over muslimers overfald på danske piger: "Det kan derfor heller ikke undre, at muslimske mænd - eller 'drenge' - i stort tal betragter danske piger som ludere. Æreløse er de i hvert fald, ellers ville domstolene jo straffe sexovergreb mod dem - hvilket som bekendt næsten ikke sker. Således er der en uløselig sammenhæng mellem den muslimske kvindeundertrykkelse og de spektakulære overfald på danske piger." (Berlingske Tidende, 19.8.2001).

Selv samme Hedegaard, som leverede et indfølt forsvar for foreningen Århus mod Moskeer under kommunalvalget i 2005, hvor han skamroste dette sammenrend af antimuslimske aktivister, der var for yderligtgående til DF, med ordene: "Århus er den første vestlige by, hvor borgere er gået i kamp mod totalitarismen." Og hvor hans sans for proportioner kom til fuld udblæsning i den vurdering, at Danmark dermed var blevet "det første land, hvor borgerne i et lokalområde besluttede at organisere sig" mod følgerne af muslimsk indvandring (JP Århus, 20.10.05).

Bemærk: Det er ikke 'tonen', den er gal med - det er substansen. Er det 'islamkritik'? Selvfølgelig ikke - det er antiislamisk paranoia.

Ét er at forsvare ytringsfriheden, men er Fri Debat også sat i verden til ligefrem at føre kampagne i fælles front med Hedegaard?

Er Trykkefrihedsselskabet en ytringsfrihedsforkæmper på linje med Fri Debat - eller noget helt andet?

Det var Hedegaard, som bagatelliserede den principielle betydning af tiltalen mod Berlingske Tidende, da avisens journalister og redaktør måtte i retten og risikere straf for at offentliggøre Frank Grevils oplysninger, der kontrasterede regeringens forløjede iscenesættelse af Irak-kriken. Dette forsøg på at knægte den fri presses magtkritik, affejede Hedegaard rask væk: "Jeg tror, dommen er af begrænset betydning for ytringsfriheden, underordnet om journalisterne bliver frikendt eller dømt. Det Frank Grevil kom med, var ikke noget værd." (Politiken, 4.12.2006).

Hvilken ridder for ytringsfrihed og pressefrihed der her er tale om, ikke sandt?

Er Hedegaard så truet af racismeparagraffen? Ikke spor. Sandsynligheden for, at han nogen sinde bliver dømt for sine antimuslimske generaliseringer er næsten lig nul, når man kigger på retspraksis, og skulle han endelig møde en dommer, der fælder en dom, er det voldsomme, inkvisitoriske, barbariske, totalitære, bloddryppende konsekvens, han reelt risikerer, at skulle betale nogle beskedne dagbøder.

Hvilket martyrium.

Men hvorfor så ikke bare afskaffe racismeparagraffen? Det er såmænd næppe heller afgørende, om den afskaffes eller ej - for reelt har den kun symbolsk betydning. Det vigtige er selvfølgelig ikke, om Hedegaard skal betale et par ubetydelige dagbøder for sit propagandistiske vrøvl eller ej - det vigtige er at imødegå propagandaen.

Det gør Fri Debat ikke. Ganske vist hedder det sig, at man sandelig er imod fremmedhad og racisme, men at det skal bekæmpes uden racismeparagraffen. Jamen - så gør det dog. Vær modstandere af racismeparagraffen og vis i praksis, at I faktisk også er klar over den foruroligende effekter af fremmedhad og dæmonisering i stedet for at blåstemple en af de fremmeste bidragsydere hertil.

Hvorfor ikke en kampagne til afskaffelse af racismeparagraffen, der i det mindste samtidig opruster den kritiske kamp mod antimuslimsk dæmonisering på argumenter? Nej, vel.

Fri Debats første kampagne bliver dermed i sidste ende blot en blåstempling af Trykkefrihedsselskabets islam-paranoia, frem for det selvstændige debatoplæg, det kunne have været, og som på den ene side argumenterede mod blasfemi- og racismeparagraffen, men på den anden side viste, at ord og gerning hang sammen - at man faktisk godt både kunne og ville bekæmpe fremmedhad med ord og argumenter, i stedet for en gratis og konsekvensløs bisætning i en fælleserklæring med Hedegaard & Co.

Meget betegnende forholder Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet sig i fælleserklæringen heller ikke et sekund til, hvad det reelt er for et lillebitte snævert propagandistisk område, den såkaldte racismeparagraf kriminaliserer: Trusler, forhånelser og nedværdigelser af grupper, der kun sigter på deres race, hudfarve, etnicitet, tro eller seksualitet.

Altså kriminaliseres ikke kritik af substansen i noget som helst.

Med en afskaffelse vil Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet som effekt derimod forhindre en kriminalisering af ytringer, hvorved "en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering".

Konsekvensen er i yderste konsekvens, at det f.eks. bliver straffrit at true jøder og nedværdige homoseksuelle, alene fordi de er jøder og homoseksuelle?

Er dét en sejr for ytringsfriheden? Hvad er det lige for væsentlige argumenter, altafgørende kritikpunkter og modige opgør med dogmer, vi får adgang til med grove stigmatiseringer af f.eks. homoseksuelle (fordi de er homoseksuelle) og usaglige negative generaliseringer af f.eks. somaliere (fordi de er somaliere)?

Det er selvfølgelig et fair og relevant synspunkt at drøfte den principielle problematik omkr. ytringsfrihed og racismeparagraf, men er det fair at undlade at eksplicitere, hvad det egentlig er for snævre felter, paragraffen rettes imod?

Er det fair at undlade at forholde sig til, at hadefulde og propagandistiske ytringer, der helt usagligt dæmoniserer befolkningsmindretal, har en effekt, der rækker langt, langt ud over 'ord mod ord', fordi ytringsmagten er voldsomt skævt fordelt?

Er det fair at fortie eller negligere den idiotisering og radikalisering, Trykkefrihedsselskabets formand og adskillige af dets medlemmer samt en række politikere medvirker til?

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat siger, at de kun vil kriminalisere "handlinger", ikke "holdninger". Det er nok derfor, de gør det så let for sig selv, at de ikke går ind i den helt selektive og meget snævre udvalg, de har foretaget, når det netop kun er blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, der er sigtepunktet.

For hvorfor så ikke også afskaffe injurielovgivningen? Hvis nogen har behov for at sige, at statsministeren er en heilende nazist med lig begravet i baghaven, hvad er der så galt i det? Hvis er godt for ytringsfrihed og dogmebekæmpelse at påstå straffrit, at alle muslimer generelt er utroværdige og i modsætning til kristne er blottet for dårlig samvittighed, eller at muslimske fædre voldtager og dræber deres børn, hvorfor så ikke også det andet?

Hvorfor ikke fjerne kriminaliseringen af æreskrænkelser? Og hvorfor ikke fjerne skærpelsen af strafferammen for æreskrænkelser, som f.eks. majestætsfornærmelser er udtryk for? Hvorfor ikke fjerne terrorlovgivningens begrænsninger i ytringsfriheden? Hvorfor ikke én gang for alle tillade alle at sige hvad som helst om hvem som helst hvor som helst?

Måske bliver diskussionens distinktioner komplicerede i forhold til ytringernes forskellige kategorier, men betegnende er og bliver det, at man nøjes med de (og kun de) sølle paragraffer, der udgør en minimal buffer imod at svine muslimer til i flæng - paragraffer, der nærmest er støvet til under manglende brug. Det er præcis dem, vi skal af med.

Det er dét, det handler om. Det er dér, ytringsfrihedskampens vigtigste, største, modigste og mest heroiske slag står ...

APROPOS: Jacob Mchangama og Fri Debat
APROPOS: Dansk Forbudsparti
APROPOS: Dansk PEN om blasfemi- og racismeparagraf

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 2.4.2010