Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Manipulerende ytringsundersøgelse og opgøret med Lars Hedegaard

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Med et stort mediebrag har politikere og kommentatorer stået i kø for at udbrede Ugebrevet A4's ytringsfrihedsundersøgelse, og her i kølvandet på øksemandens brutale indtrængen i Kurt Westergaards hjem har mange kastet konklusionerne i den vægtskål, at danske kunstnere i stort tal udøver selvcensur af frygt for muslimske reaktioner.

Det viser sig imidlertid, at flere forfattere føler, at undersøgelsens spørgsmål var manipulerende, og at konklusionerne slet ikke kan drages så kategorisk.

Forfatteren Trisse Gejl, der har deltaget i undersøgelsen, udtaler: "Det er simpelthen forkert, at 47 procent af kunstnerne frygter for ytringsfriheden på grund af Muhammedtegningerne."

Hun uddyber: "Jeg har fået og besvaret undersøgelsen - hvilket jeg godt kan ærgre mig over, for spørgsmålene var retoriske. (…) Jeg svarede for eksempel, at jeg mente, ytringsfriheden var truet, men jeg skrev i et kommentartfelt, at det var på grund af sagen om Jægerbogen, som forsvaret ville forbyde. Andre, jeg kender, har skrevet om, at de frygtede for ytringsfriheden på grund af lømmelpakken eller burka-sagen, men alle svarene ryger ind i samme konklusion: at kunstnerne øver selvcensur efter Muhammedtegningerne." (Politiken.dk, 11.1.2010).

Forfatteren Hanne Hejgaard: "Hele projektet lugter af, at Ugebrevet A4 vil skabe overskrifter ved at benytte en forslidt, men sikker bane. Hægte sig på fordommenes futtog."

Forfatteren Per Helge Sørensen: "Man har startet med at vælge sin konklusion. Og derefter indrettet spørgsmålene, så de producerer de rette svar."

Uanset, hvad nogle måtte mene i forhold til ytringsfrihedens status i Danmark, er det et ubetvivleligt faktum, at den offentlige debat ikke savner ekstreme dæmoniseringer af muslimer og islam, og at der med andre ord ikke er tale om, at karikaturkrisen som effekt har betydet, at hverken islam-kritik eller regulær antimuslimsk retorik er forsvundet.

Naturligvis er det altid et problem, hvis selvcensur af frygt får nogen til at holde sig tilbage fra at ytre deres holdninger eller vige tilbage i deres kunstneriske udtryk, men mediernes og politikernes overdramatisering forekommer klart proportionsforvrængende, og alt for få faktorer i samspillet (og modspillet) mellem ytringsfrihed og magt bliver analyseret - herunder ikke mindst indskrænkningen af aktindsigten og Forsvarskommandoens skandaløse censurbestræbelser i Jægersagen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har imidlertid været lynhurtigt ude at kommentere undersøgelsesresultatet uden at gå ind i en nærmere diskussion af kompleksiteten: "Det understreger, at vi som samfund står over for et meget principielt problem."

Mens statsministeren altså farer han op som trold af en æske i denne sag, er der karakteristisk nok gået uger efter Lars Hedegaards stærkt dæmoniserende generaliseringer om muslimer, hvor han til gengæld har været fuldkommen tavs over den fortsatte og intensiverede hadekampagne mod en hel befolkningsgruppe.

I modsætning hertil har både Søren Pind og Lene Espersen imidlertid været befriende klare i deres kritik af Lars Hedegard:

Søren Pind kritiserer Hedegaards opbakning til et burkaforbud, fordi "tvang er en blindgyde". Han tilføjer: "Vi kan ikke vinde med forbud over for mennesker, som vi ønsker som en del af vores kultur. (…) Hvis man gerne vil opnå noget positivt, så må tvang være den sidste udvej. Tvang fører til et 'os' og 'dem'. I stedet for skal vi stå på mål for den frisindede del af vores kultur." (Politiken.dk, 9.1.2010).

Nogle ganske enkle betragtninger, som man kun kan håbe, at Venstre-politikeren ikke glemmer i sit øvrige (fremtidige) politiske virke, når vi f.eks. taler udlændingepolitik, integrationspolitik og retspolitik - og som man kunne have ønsket meget tiere erkendt og gentaget i foregående år.

Hans primære indvending mod Hedegaard (og Søren Krarups og Søren Espersen opbakning) bunder endvidere i reelle og ikke uvigtige ideologiske forskelle, der sjældent kommer frem i debatten: "Det kan godt være, at folk har glemt det. Men der er meget stor forskel på liberalismen og konservatismen, der er næsten lige så stor forskel, som der er på socialismen og liberalismen. Konservatismen - og Dansk Folkeparti ser jeg som et nationalkonservativt parti - lægger vægt på centralisering, styring og statslig indblanding, hvor jeg som liberal ser staten som et nødvendigt onde. Hvis man giver folk frihed, så vil de opbygge en tilværelse, som er god for dem selv og for andre. Det bør også være vejen i forhold til udlændinge. Og ja, her er jeg uenig med Dansk Folkeparti."

Efter en meget lang tavshed har også Lene Espersen udtrykt sin klare afstandtagen til Lars Hedegaard - men vel bedre sent end aldrig. Hun finder det "umuligt at forsvare, hvad han har sagt" og tilføjer: "Det er meget ødelæggende for den diskussion, vi har om ytringsfrihed, at nogen benytter ytringsfriheden til at komme med ytringer, som efter min mening, er meget nedsættende over for den store gruppe af muslimer, som er fuldstændigt velintegrerede, og som aldrig kunne drømme om at opføre sig på anden måde end alle os andre lovlydige borgere." (Ritzau, 10.1.2010).

Lene Espersens og Søren Pinds udmeldinger er uden slinger i valsen, hvorimod Lars Løkke Rasmussen stadig lurepasser, og Pia Kjærsgaard nøjes med et: "Jeg ville ikke have udtrykt mig på den måde. Det var for generaliserende." (Politiken, 7.1.2010)

En noget forbløffende konstatering, al den stund at det er Kjærsgaards eget tilbagevendende trumfkort at udtale sig negativt generaliserende og stigmatiserende om både indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed: Indvandrerfjendsk retorik af Pia Kjærsgaard

Hendes reaktion over for Søren Krarups utvetydige opbakning til Lars Hedegaard er imidlertid sigende for den belastning, han i stigende grad har været for hendes parti i de seneste par år: "Søren Krarup er Søren Krarup. Sådan er det, og det tror jeg heller ikke, at jeg kan gøre noget som helst ved. Lars Hedegaard er hans ven, han er meget firkantet i sine udtalelser og han bakker op. Men jeg synes ikke, at man bare kan sige, at Søren Espersen har bakket op. Det er et fortolkningsspørgsmål (…) Men Søren Krarup holder op ved næste folketingsvalg, og der er en sådan-er-det-holdning til det."

Læs også: Pia Kjærsgaard beklager ikke Søren Krarups farvel

Det korte af det lange er, at ytringsfrihedsdiskussionen har fået flere og nye facetter, og det er positivt. Selv om en alt andet end entydig undersøgelse fra Ugebrevet A4 er blevet skamredet, er det blevet stadig mere indlysende for flere og flere, at samfundets mest magtfulde og indflydelsesrige aktører for længe har udøvet et overset pres på ytringsfriheden, og at 'ytringsfrihedssagen' i stigende grad er blevet misbrugt som slet skjult legitimering af hovedløs antimuslimsk propaganda.

Kun de mest forhærdede antimuslimer kan længere være i tvivl om, at Trykkefrihedsselskabet befinder sig i en position, for hvilken misbruget af ytringsfrihedsproblemstillingen er et gimmick, der alene har til formål at fremme en rabiat antimuslimske agenda.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 12.1.2010