Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kjærsgaard beklager ikke Krarups farvel

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Martin Kelkelund, der var folketingskandidat for Dansk Folkeparti i 2007 og blot manglede to stemmer i at blive valgt ind i stedet for Marlene Harpsøe, har forladt partiet til fordel for De Konservative. Udmeldelsen sker i protest mod Dansk Folkepartis manglende substans i sundheds- og skattepolitikken, og som følge af frustration over Søren Krarups holdning til homoseksualitet og revselsesret.

Kelkelund fik for alvor nok, da partiledelsen gav ham mundkurv på efter et kritisk læserbrev om Krarups forsvar for revselsesretten: "I stedet for at ledelsen bakkede op om fodfolkene, så man ikke altid skal høre, at partiet er topstyret, og folk bliver banket på plads, så får jeg et opkald om, at jeg for guds skyld ikke må udtale mig yderligere. Nu handler det om, at sagen skal lægges død. Hele sidste valgkamp gik med, at jeg på gader og pladser skulle stå og forsvare Søren Krarups forældede, forstokkede holdninger. Og det forsøgte jeg at gøre så godt som muligt, selv om det var med dårlig smag i munden. Når kæden så hopper af, som omkring revselsesretten, og man giver udtryk for, at man mener som 98 procent af danskerne, så er det mig, som skal bankes på plads." (Berlingske Tidende, 12.1.2009).

Knap nok havde Kelkelund smækket med døren, før fætrene Jesper Langballe og Søren Krarup imidlertid meddelte, at de vil forlade Folketinget ved næste folketingsvalg.

Krarup, der er 71 år, udtaler i den forbindelse: "Bevar mig vel, jeg er det ældste medlem af Folketinget, så det er ikke helt uventet. Jeg har ikke villet sige det højt før, men nu er der ikke grund til at lægge skjul på det. Jeg stiller ikke op til det næste folketingsvalg. Jeg er ikke politiker, jeg har ikke mit hjerte med i politik, men jeg har mit hjerte med i den nationale værnepligt, som jeg aftjener, og derfor vil jeg selvfølgelig blive herinde indtil det næste folketingsvalg." (Ritzau, 12.1.2009).

Fætrenes partileder er bemærkelsesværdigt tilbageholdende i sin reaktion på deres beslutning:

- Det kommer ikke bag på mig. De har gjort det godt, og jeg kan godt forstå deres argumenter for at stoppe.

- Det har været en stor fornøjelse at have dem med. De er gode kammerater og leverer en brav indsats.

- De er vidende og gode til at svare for sig.

Pia Kjærsgaard, Berlingske Tidende, 12.1.2009

Ret meget mere afmålt bliver det næppe, når man betænker, at de to fætre har været den 'ideologiske' (læs: teologiske) rygrad i partiet i et tiår, og at især Krarup blev modtaget med stormende applaus som en anden landsfader, da han gik ind i partiet, om hvilket han selv udtalte dengang: "... jeg opfatter Dansk Folkeparti som en slags barn af mig." (Jyllands-Posten, 29.10.2000).

Hvad er takken? De har leveret en "brav indsats", er "vidende og gode til at svare for sig" ... Jo, det er da pænt og høfligt sagt, men mere bemærkelsesværdigt er det, at der ikke er skyggen af beklagelse over, at de er på vej ud af folketingsgruppen.

Ingen tvivl om, at Kjærsgaard gerne vil af med fætrene. Lige så stor en gevinst det var for Dansk Folkeparti, da Krarup og Langballe kom i Folketinget i 2001 og repræsenterede en slags tiltrængt fundament for partiet, der styrkede myten om den historiske bevægelse - hvis rødder var rodfæstet i Den Danske Forening, hvis rødder var rodfæstet i Tidehverv, hvis rødder var rodfæstet i dansk kirkehistorie, hvis rødder var ... og så videre.

Krarup var det åndelige fyrtårn i det åndløse parti, og der var ikke et øje tørt. Dengang.

Siden er Dansk Folkeparti stormet frem i indflydelse og mandater. Men man vil også gerne i regering. Og lige så stor en gevinst fætrene var for et tiår siden, lige så meget står de i vejen i dag.

Langballe og Krarup er ikke 'politikere'. De kan ikke for alvor indordne sig under en partilinje. De betragter sig som værende på en historisk mission. De er mere kompromisløse på EU- og udlændingeområdet end nogen anden, og de kan ikke holde mund om deres problematiske opfattelse af homoseksualitet og revselsesret.

Kjærsgaard har på pinlig vis måttet irettesætte Krarup så sent som i november 2008 - med meget tvivlsomt held (jf. indlægget: Hvad mener DF egentlig om revselse?). Det var ikke første gang, og jo flere kameler, partiet risikerer at sluge, desto større risiko for 'uheldige' ærlige bemærkninger fra Krarups og Langballes side.

I sidste ende har Kjærsgaard næppe til fulde forstået, hvor betydningsfulde de har været for partiets succes, fordi hun er begyndt at tænke som de andre 'regeringsduelige' politikere, der tænker mere og mere på taburetten frem for det lange træk, der skriver historie.

Dansk Folkepartis partiledelse har trods alt ikke Søren Krarups og Jesper Langballes langsynede tålmodighed. Fætrene er partiets dinosaurer, der var uvurderlige på vejen frem, men som i dag er en klods om benet på partiets mere strømlinede ambitioner om at blive lukket ind i det regeringsduelige selskab. Derfor de afmålte afskedsord fra Kjærsgaard.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 13.1.2009