Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hvad mener DF egentlig om revselse?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Søren Krarup har skabt furore med gentagelsen af sit standpunkt om, at revselsretten bør genindføres. Som jeg har været inde på for nylig, er der principielle nuancer i en bredere debat om problemstillingen, at børn opfordres til at melde forældre (læs: Krarups revselse), men Krarup afsporer debatten ved at bifalde, at "en ørefigen og en endefuld er en del af et helt almindeligt opdragelsesmønster" (B.T., 6.11.2008).

Hans egen partileder har omgående forsøgt at sætte ham på plads med kritik af, at hans udmeldinger var "grænseoverskridende", og at "Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder ønsker revselsesretten genindført i Danmark" (pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti, 6.11.2008).

I et indlæg i dagens Politiken fastholder Krarup imidlertid sit standpunkt, men kritiserer B.T. for sensationalisme i det nylige interview:

Naturligvis burde jeg vide, at når jeg udtaler mig åbent om et intrikat emne til et formidddagsblad, må jeg regne med, at mine udtalelser forvrænges. (...)

Dette skulle jeg naturligvis ikke have gjort. Han var kun interesseret i at mistænkeliggøre mig som tilhænger af 'vold mod børn', der som sådan anbefalede 'kindehste og endefulde', og det skrev han i sit formddagsblad, som kun var interesseret i at lave sensation.

Søren Krarup Politiken, 11.11.2008

I samme debatindlæg præciserer Krarup sin kritik af revselsesrettens ophævelse som en kritik af "behandlersamfundet" og politisk formynderi. Han minder om, hvordan han selv og Langballe har bekæmpet disciplinerende behandlerovergreb, og kernen i kritikken er ikke uden vægt.

Eksempelvis risikerer især marginaliserede familier at blive splittet og umyndiggjort med lemfældige tvangsfjernelser til følge - ikke mindst på grund af Karen Jespersen, der siden 1990erne har strammet tvangsfjernelsesgarnet de forkerte steder (læs: Vilkårlige tvangsfjernelser).

Men Krarup tumler ud ad absurde tangenter, når han af alle faktorer slår ned på ophævelsen af revselsesretten med et forsvar for lussinger og endefulde, og kalder ophævelsen af revselsretten for at være udtryk for kommunisme og nazisme.

Det er selvsagt umuligt for udenforstående at vide, om B.T.'s journalist Kenan Seeberg har forvrænget Krarups udtalelser, men ser man bort fra interviewets oplagte vinkling, står dog det konkrete tilbage, og eftersom Krarup ikke har hævdet, at han er fejlciteret, må han fortsat bifalde, at "en ørefigen og en endefuld er en del af et helt almindeligt opdragelsesmønster" - en absurd udtalelse, han ingenlunde har gjort mine til at pille ved, og som desuden afsporer den mere principielle og vigtige debat om behandlersamfundet i almindelighed.

Og at ophævelsen af revselsretten skulle være af kommunistisk og nazistisk karakter, er ganske enkelt overbudsretorik af dimensioner. Det gælder også, når Krarup søger at forklare sig i dagens indlæg, hvor han parallelliserer ophævelsen med "totalitære behandlersamfund som det sovjetiske, der opfordrede børnene til at angive politisk ukorrekte forældre til partiet, eller det nazistiske, der ville kontrollere samtalen ved middagsbordet".

Eller som han siger i en opfølgende kommentar: "Du ved, hvad var den russiske ungdoms helt? Det var drengen Pavel Morozov, der i 1930’ernes udrensninger stak sin egen far til partiet, så faren blev henrettet. Og hvad var nazismens ungdomspolitik? Det var, at børnene skulle fortælle Hitlerjugend, hvad forældrene havde talt om hen over middagsbordet. Det er fuldstændig det samme." (Politiken.dk, 11.10.2008).

Det mareridtsagtige angiveri i totalitære overvågningssamfund er unægtelig rædselsvækkende, hvor man stikker hinanden i ryggen for forkerte politiske og religiøse overbevisninger, hvor alt foregår i det skjulte uden retssamfundets rettigheder og gennemskuelighed, og hvor sågar familier sættes op imod hinanden på grund af holdninger.

Men er dét virkelig "fuldstændig det samme" som en nutidig kampagne mod kæreste- og familievold, endsige ophævelsen af revselseretten? Og bliver forsvaret for smæk og lussinger virkelig en frihedskamp mod behandlersamfundet?

Nej, andre vigtige pointer og nuancer i kritikken af behandlersamfundet tabes på gulvet til fordel for et snævert autoritært korstog.

Det er imidlertid en afsporing, som Kjærsgaard har stået last og brast med Krarup om i årevis, før hun pludselig er ude med riven og undsiger ham i denne sag.

I en grundlovstale fra 1997 udtalte Kjærsgaard således: "Forleden vedtog Folketinget så med én stemmes flertal afskaffelse af revselsesretten. Derved blev det slut med forældres ret til at bestemme over deres børn - og forældrenes ret til at opdrage deres børn. Og derved blev børn i realiteten statens ejendom. En uhyrlig socialistisk lov, som vel at mærke blev lusket igennem og vedtaget uden nogen former for offentlig debat. Og altsammen startet ved et par løselige strøtanker fra justitsministeren i slutningen af februar. Dansk Folkeparti har ikke tænkt sig at opgive kravet om, at børns opdragelse naturligvis er forældrenes ansvar - ikke statens. Og så snart, vi får bare et minimum af politisk indflydelse i Folketinget, vil sagen blive rejst igen."

Og som en læser af nærværende blog har erindret om, skrev Kjærsgaard året efter i sin erindringsbog, Men udsigten er god ... (1998) bl.a., at Dansk Folkeparti er "glødende modstandere af afskaffelsen af den lov" (s. 38).

Man må vel sige, at Dansk Folkeparti har fået mere end "bare et minimum af politisk indflydelse i Folketinget", så hvornår mon partiet vil genindføre revselsesretten?

Hvad har gjort, at det i dag er "grænseoverskridende" for Kjærsgaard, at Krarup ønsker at genindføre revselsesretten, som hun ellers netop selv kaldte for "en uhyrlig socialistisk lov" og ønskede afskaffet hurtigst muligt i 1997 - og som partiet var "glødende modstandere" af i 1998?

Kjærsgaards tale, hvor hun lover at få ophævelsen af revselsretten rullet tilbage, så snart partiet får indflydelse, er fortsat online på Dansk Folkepartis hjemmeside (Pia Kjærsgaards grundlovstale 1997), men hun har altså for få dage siden understreget, at "Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder ønsker revselsesretten genindført i Danmark" - hvad er med andre ord hændt i mellemtiden? Har partiet vedtaget en anden politik?

"Ikke mig bekendt," udtaler Søren Krarup (Politiken.dk, 11.11.2008). Så hvad mener Dansk Folkeparti egentlig?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 11.11.2008