Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danmarks største sociale bedragere sidder i regering

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Lad mig sige tre ting med det samme: 1) Når magthavere røber tendenser til en totalitær tankegang i form af indgreb over for borgeres privatliv og integritet, er ingen kritik for hård og intet skældsord for groft. 2) Der vil optræde bramfri og ramsaltede udtryk over for navngivne ministre i det følgende. 3) Det har de fandengalemig fortjent.

For nylig kunne man opleve beskæftigelsesminister Mette Frederiksen iført sin sociale maske udtrykke en følelsesbetonet tilslutning til kampen for social retfærdighed. Og ordet »maske« er afgjort velvalgt, når vi taler om den minister, der står i spidsen af kontrolregimet på aktiverings- og beskæftigelsesfronten.

Anledningen til masken var imidlertid ikke karneval og spas, men derimod Nelson Mandelas død. Mette Frederiksen havde nemlig holdt tale under en mindegudstjeneste, og i tv bedyrede hun efterfølgende: »Vi kan lære meget af Nelson Manedela - hans tro på mennesker og insisteren på social retfærdighed.« (TV2 News, 8.12.2013).

Social retfærdighed?

Så er det, man spørger sig selv, hvordan Mette Frederiksens begreb om social retfærdighed er blevet så arrogant og forskruet, som tilfældet er?

Hvad er det for en slags social retfærdighed, beskæftigelsesministeren insisterer på, når hun tillader, at ledige kan risikere at miste deres forsørgelsesgrundlag, hvis de f.eks. ikke indvilliger i elektrochok, pligtmedicinering og fedmeoperationer?

Hvad er det for en slags social retfærdighed, beskæftigelsesministeren insisterer på, når hun tillader kontrolgrupper at udspørge, overvåge og adfærdsregulere lediges privat- og seksualliv for at 'afsløre', om de lever i samlivsforhold eller ej?

Hvad er det for en slags social retfærdighed, beskæftigelsesministeren insisterer på, når hun passivt ser til, at over halvdelen af samtlige sagsforløb i København enten er fejlbehæftet eller tager for lang tid? Når landets kontanthjælpsmodtagere er blevet straffet økonomisk 140.000 gange alene i 2012, hvor næsten 7.000 fik frataget al kontanthjælp? Når en praksisundersøgelse i midtjyske kommuner har vist, at over 95 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der fik frataget deres kontanthjælp, fik den frataget ulovligt?

Det samme spurgte jeg Thorning-Schmidt, Vestager & Vilhelmsen om i et åbent brev i Politiken den 16. november. Og tilføjede: »Vil I ikke godt afskaffe overgrebene? Eller forklare, hvorfor I ikke vil - nu hvor I er blevet gjort opmærksomme på dem?«

Jeg har ventet tålmodigt i fire uger. Men ingen af dem har gidet svare. Vi kan altså konstatere, at Thorning-Schmidt er skide ligeglad med, om myndighederne stikker snuden ned i lediges seksualliv. Vi kan konstatere, at Vestager er skide ligeglad med, om ledige kan bydes både elektrochok og pligtmedincinering. Og vi kan konstatere, at Vilhelmsen er skide ligeglad med, om sagsbehandlingens fejlprocenter er astronomiske.

Hvad rager det dem, om tusindvis af raske såvel som syge ledige risikerer at skulle stå model til totalitære overgreb?

For vi kan jo lige så godt kalde en spade for en spade, og totalitære overgreb for totalitære overgreb. Og når intime dele af privat- og seksuallivet overvåges, kontrolleres og adfærdsreguleres, begår myndighederne slet og ret totalitære overgreb. Dertil er det kommet.

Og så får vi tilmed arrogancens hykleri oven i hatten, når Mette Frederiksen af alle skamroser Mandelas »insisteren på social retfærdighed«, blot en uge efter at hun har givet følgende besked til unge under 30 år, der risikerer at skulle gå fra hus og hjem som følge af den nedsatte kontanthjælp: »Det kan være, at man må bo et andet sted, end man havde regnet med.« (JP.dk, 30.11.2013).

Hvilket virkelighedsfjernt luksusdyr af en levbrødspolitiker kan bilde sig selv ind, at ledige bare kan vælge og vrage mellem boliger? Hvilken følelseforladt kyniker kan være grænseløst indifferent over for de familier, en 'reform' tvinger til at flytte fra hinanden?

Hvilket Absurdistan har vi med andre ord udviklet vort samfund til, når en 'beskæftigelsesminister' også er minister for elektrochok, pligtmedicinering, skandaløse fejlprocenter i sagsbehandlingen og en grundlovsstridig kontanthjælpsreform - og tilmed spotter de forfulgte ledige ved at tage ord som »social retfærdighed« i sin mund?

Svaret er, at vi har udviklet et dansk Absurdistan, hvor de største sociale bedragere ingenlunde er at finde blandt de ledige, men derimod blandt ministrene.

Men på et tidspunkt er tolerancetærsklen for politisk magtarrogance vel tilstrækkeligt overskredet, så de næste oprørere på den danmarkshistoriske scene bliver landets ledige - medmindre kontrolgruppernes kafkaske klapjagt da helt har fået dem knækket inden da.

Men én grænse er i hvert fald for længst passeret, efter at Mette Frederiksen har maskeret sig som fortaler for 'social retfærdighed' - kvalmegrænsen.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 12.12.2013


APROPOS: Ledighed og ledighad - kritisk analyse af et politisk normskred

Forside til 'Ledighed og ledighad'