Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Samtlige partier svigter natur og biodiversitet fælt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er et halvt år gamle, og intet er sket politisk - finansloven er reelt blottet for naturpolitiske tiltag, naturen er i frit fald, og der er ikke engang styr på den basale naturbeskyttelse trods bordtaler og formelle paragraffer. Heller ikke Enhedslisten eller de borgerlige oppositionspartier har gjort andet end små, få og ekstremt lavprioriterede pip.

Tilbagegangen for naturens mangfoldighed kræver imidlertid store politiske overskrifter i en tidsalder, hvor art efter art udryddes eller trues af udryddelse i et historisk alarmerende tempo.

Der er således ét ord, der bør, må og skal være det altdominerende omdrejningspunkt og mål for den konkrete naturplan, som regeringen har glemt eller begravet i syltekrukker - og dét ord er BIODIVERSITET. Biologisk mangfoldighed. Artsrigdom.

Det er i de allerfleste tilfælde den allervigtigste parameter for, hvordan naturen har det. Er der mange forskellige arter eller ej? Der findes ganske vist naturtyper, hvor artsmangfoldighed ikke er et kvalitetskriterium, men som klar og tydelig hovedregel er og bliver det biodiversitet, der bør være det altoverskyggende politiske sigtepunkt.

Der er åer, som rettes ud og søer, der genoprettes her og der - ofte for private fondsmidler - men i langt, langt de fleste tilfælde sygner naturen hen og arter forsvinder i et uhyggeligt tempo:

»Ifølge den seneste opdatering af den danske rødliste er ca. hver fjerde af de undersøgte arter truet. I halvdelen af landets åer, i to tredjedele af vore søer og i næsten 90 procent af vore kyster og fjorde er vandkvaliteten for dårlig. Havbundens dyre- og planteliv langs kysterne forsvinder med katastrofal hastighed, og alene fra 1994 til 2007 er antallet af arter mere end halveret. Biodiversiteten svinder ind år for år, og på en skala fra 1 til 100 scorer Danmark nu kun 14, hvilket er betydeligt under det europæiske gennemsnit på 35 og langt, langt under foregangslandet Sverige, der ligger på 58.« (Humanisme.dk, 5.11.2010).

De Konservative har i deres nye 2020-plan (hvis øvrige indhold jeg skal holde mig fra at kommentere her) i det mindste slået til lyd for den naturfond, der har ligget i kortene i månedsvis, men hvor vi stadig har en konkretisering fra regeringens side til gode:

»Mangfoldigheden i vores natur er i tilbagegang. Det Konservative folkeparti ønsker at gøre en langt større indsats for at kunne bevare en ren og mangfoldig natur til gavn for kommende generationer. Der afsættes 300 mio. kr. årligt til basisfinansiering af en ny uafhængig national naturfond, efter anbefaling af Natur- og Landbrugskommissionen. Fonden skal bl.a. bruges til at gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere nye naturområder og styrke indsatsen for større biologisk mangfoldighed.«

Det er sølle, så perifert prioriteret det er i forhold til partiets øvrige punkter, men det er dog prioriteret. Biodiversitet.

Hvad sker der i regeringen?

Finansloven blev præsenteret som »sået med grønne fingre«, fordi der er er afsat 800 millioner kroner til klima, miljø og natur. Over fire år. Altså 200 millioner om året, der skal fordeles mellem Klimaministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

Kun Miljøministeriet vil målrette en del af sine midler til en indsats, hvis primære mål er at løfte naturens tilstand. Det vil sige, at en DEL af ca. 67 mio. kr. årligt bliver øremærket natur (hvis ministerierne fordeler midlerne ligeligt imellem sig). Det kunne lige så godt have været en del af 67 kroner.

Og hvad skal dette fyrstelige beløb så bruges til?

»Vi skal have mere natur og flere skove, som vi alle sammen kan nyde godt af,« forklarede miljøminister Ida Auken (Politiken, 24.8.2013).

Men hvis den DEL af Miljøministeriets 66,7 mio. kr., der skal bruges om året på natur, er øremærket skovrejsning, er det tæt på at være ligegyldigt. Ja, værre end ligegyldigt, fordi det intet som helst gavner den igangværende artstilbagegang. Taler vi biodiversitet (og det er, hvad vi bør tale om, når vi taler om naturens tilstand), er der ikke akut brug for ny skovrejsning. Der er (blandt andet) brug for, at meget større arealer af den eksisterende skov får lov til at være urørt skov.

Det nytter med andre ord ikke noget at klappe i hænderne over, at der rejses ny skov, for der går mange generationer, før det får nogen som helst reel gavn for biodiversiteten, især når vi samtidig fælder alt for mange gamle træer i eksisterende skove og derved griber ind i den naturlige dynamik, som kunne gavne en bred vifte af dyre-, plante- og svampearter.

Vi ødelægger altså en hel masse god skovnatur her og nu, hvorfra arter forsvinder endegyldigt i højt tempo, til fordel for tvivlsomme fordele om et par århundreder.

Ikke alene er beløbet (en ukendt del af 66,7 mio. kr.) latterligt lavt, det er med andre ord også allerede håbløst prioriteret.

Biologen Michael Stoltze skriver: »Selv om regeringen lancerer finanslovsforslaget som grønt, gavner det ikke naturen. Naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet er ikke adresseret i forslaget, selv om Danmark har national og international pligt til at handle på området.«

Hvad skal der så til?

Stoltze peger på den naturfond, som er foreslået af Natur- og Landbrugskommissionen - men som stadig glimrer ved sit totale fravær i regeringen:

»Natur- og Landbrugskommisionen har som en af sine centrale anbefalinger, at regeringen etablerer en National Naturfond med mindst 300 millioner kroner årligt til målrettet naturbeskyttelse og naturgenopretning. Natur og Samfund og alle andre grønne organisationer støtter ideen, og en stor, privat fond, Veluxfonden, er parat til årligt at doble op med beløb svarende til det, staten finder. Det er et enestående tilbud og en historisk chance for at sætte en milepæl i naturbeskyttelsens historie i Danmark. Alligevel figurerer naturfonden ikke i finanslovsforslaget. Det forlyder, at regeringen vil fremlægge sit forslag til Naturplan Danmark i foråret 2014. Men Naturplan Danmark er ikke nævnt med et ord finanslovsforslaget. Der er end ikke afsat en lille skærv til forberedelse af planen.«

Peder Bøgh Størup fra Naturbeskyttelse.dk går i samme retning og understreger, at udtagning af landbrugsjord er et af de vigtigste og mest visionære tiltag - og så gavner det oven i købet meget andet end naturen:

»Et af de bedste og mest omkostningseffektive forslag i regeringens klimaplanen er dette: Tilskud til udtagning af 100.000 ha landbrugsjord på højbund til vedvarende græs. Det skyldes at der er så mange positiv afledte sidegevinster, ikke mindst for de truede arter som mangler plads og lysåben natur i agerlandet. (...) Reduktion i tab af næringsstoffer til vandmiljøet og den landbaserede natur. En væsentlig reduktion i brugen af pesticider, som skader vilde dyr og planter. Bedre mulighed for opfyldelse af 2020-målet om stop for tilbagegangen i biodiversiteten. Nye levesteder for arter, som ifølge rødlisten er truede, og en indirekte beskyttelse af dem, da skadelig produktion flyttes længere væk fra deres levesteder. En bedre sikring af drikkevandet ved udtagning af agerjord i drikkevandsområder, der trues af pesticider og nitrat. En reduktion i CO2-tab fra jorden og brændstofforbruget. Øgede turistmæssige muligheder i de nye naturområder med deraf følgende indtjening. Ekstensiv produktion af naturkød, som kan danne grundlag for nye eksportmuligheder. Færre oversvømmelser, da naturarealer holder regnvandet tilbage og begrænser oversvømmelser af boligområder og marker. Øget omsætninger i småbyerne, som følge af flere turister for bare at nævne nogle af fordelen.«

Imens snorksover politikerne, og flere og flere arter forsvinder fra Danmark, hvor naturen bliver mere og mere ensformig.

Professor emeritus ved RUC og tidligere såkaldt naturovervismand Peder Agger har for nylig taget bladet fra munden og påpeget, hvor galt det står til: »Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til.« (Information, 15.7.2013).

Ad helvede til. Så er det sagt.

APROPOS

> Farvel sommerfugle - naturens forarmelse fortsætter

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 9.9.2013