Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Socialministeren sminker fattigdomstal

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er et et politisk sminket og misvisende fattigdomstal, der nu er serveret som det officielle tal af socialminister Karen Hækkerup, og som bekvemt kan benyttes til at bagatellisere det egentlige omfang af Danmarks fattigdomsproblemer ...

Ifølge regeringens fattigdomsgrænse er der 42.200 fattige i Danmark. Det er naturligvis 42.200 for mange, men ved første øjekast alligevel langt færre, end man realistisk kunne have forventet.

Men ser man nærmere, fremgår det imidlertid hurtigt, at tallet er behændigt beskåret, så Danmarks fattigdomsproblemer fremstår forholdsvis beskedne.

Men først: Hvorfor er det overhovedet vigtigt med en fattigdomsgrænse?

Blandt andet fordi det én gang for alle fastlægger en nedre grænse for, hvor lidt vi som samfund vil acceptere, at borgere kan/skal leve for, og fordi det giver en sammenlignelig målestok over tid, der afspejler resultaterne af fordelings- og socialpolitiske tiltag (eller manglen på samme).

Men skal en fattigdomsgrænse give mening som informativ og sammenlignelig størrelse, skal den naturligvis netop VÆRE sammenlignelig, ikke kun på tværs af tid, men også på tværs af landegrænser i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det valgte tal er imidlertid fremkommet ved hjælp af en række bekvemme krumspring.

F.eks. har man valgt at sætte fattigdomsgrænsen til 50 procent af den såkaldte medianindkomst, skønt EU primært sætter den til 60 procent - hvorved det danske tal bliver vanskeligere sammenligneligt med de øvrige lande. Dertil kommer den absurde tilføjelse, at en fattig kun er fattig, hvis vedkommende har været fattig i mere end tre år.

Hvis du lever af havregrød i to år og elleve måneder er du med andre ord slet ikke fattig - det bliver du først, hvis du også må gøre det i yderligere en måned. SÅ er du fattig. Faktisk kan du slet ikke være fattig i to år og elleve måneder og tredive dage, UANSET hvor fattig du er - som fattig kan du kun være fattig, hvis du har været fattig i tre år ...

Sammenfattende hedder det om fattigdomsgrænsen i en stærkt kritisk pressemeddelelse med overskriften »200.000 fattige pist væk« fra organisationen Dansk Folkehjælp:

»Først forsvandt der en stor gruppe med lave indkomster ved, at grænsen blev fastsat til 50% i stedet for 60%. Det betyder også at det er sværere at sammenligne omfanget af fattigdom i Danmark med det øvrige Europa. Mellemregningen - antallet af fattige, der har en overførselsindkomst på under 50% af medianen, udgør ca. 242.000 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Men så er der igen forsvundet en stor gruppe fattige, for der er indført yderligere et krav for at blive talt med som fattig, eksakt at man skal have været fattig i mere end 3 år. Det betyder, at der er ca. 105.000 personer tilbage. (AE). Dette uagtet at regeringens ekspertudvalg om fattigdom netop har peget på, at selvom det sammenlignet med det øvrige Europa heldigvis er svært at blive fattig i Danmark, så er det meget svært at komme ud af fattigdommen igen. Har fælden først klappet, sidder man i den. Derfor er det problematisk, at man skal være fattig så lang tid, for at tælle med i Danmarks nye fattigdomsgrænse. (...) Endelig trækker regeringen også de studerende ud af regnestykket, hvorved antallet af fattige lander på historisk lave 42.200 personer, når medianen er på 103.200 kr. (105.423 kr. i AE-Rådets analyse).« (Dansk Folkehjælp, 7.6.2013).

Det lover ikke godt for kommende initiativer, der skal bekæmpe fattigdommen, at regeringen på forhånd har valgt at nedskrive tallet, så nødvendigheden af en reel og substantiel indsats fortoner sig. Især ikke, når det også viser sig, at antallet af fattige i Danmark i alle tilfælde er tredoblet på blot 11 år.

Dansk Folkehjælps generaldirektør Klaus Nørlem kalder det direkte »talmagi« og kritiserer socialminister Karen Hækkerup for at feje en stor gruppe fattige »ind under gulvtæppet«.

Så meget desto mere er det skammeligt, at vi har et »Rådet for socialt udsatte« med tidl. formand for Kristeligt Folkeparti, Jann Sjursen, der også lægger navn til dette skønmaleri som medlem af det såkaldte ekspertudvalg, hvori der ikke har siddet en eneste fagekspert i fattigdom.

Et skønmaleri, hvorom socialminister Karen Hækkerup allerede inden udvalgets arbejde begyndte udtalte, at det ikke kunne ende med at hæve ydelserne til de dårligst stillede.

Så var skinnerne allerede lagt - resultatet er blevet derefter: sminkede tal, spin og fiduser.

APROPOS KAREN HÆKKERUP

> Hækkerups proletariat

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 11.6.2013