Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danmarks vilde dyr - og deres fjender - vender tilbage

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Ulvene er på vej tilbage, ja, de er her allerede - en eller flere. Og det er ikke det eneste rovdyr, der er vendt tilbage.

Det seneste årti har vi f.eks. set en bemærkelsesværdig fremgang for havørnen, der vendte tilbage som ynglefugl i 1996 (firs år efter udryddelsen med jagtgevær, gifte og net), så der i dag er ca. 50 ynglende havørnepar i Danmark.

Men ikke alle er lige glade for disse lyspunkter, som naturens generelle tilbagegang trods alt rummer.

Dansk Folkeparti er imod vilde ulve i den danske natur, dels fordi de skaber utryghed, og dels fordi de kan tage for sig af husdyr.

Og ja, der vil altid være en minimal risiko ved et nyt (gammelt) rovdyr som ulven i det fri - men hvad så?

Ulvene er generelt helt ufarlige for mennesker - eller som museumsinspektør for Naturhistorisk Museum, Morten D.D. Hansen, påpeger - bier og peanuts er farligere: »Tænk på, hvor mange der træder på en fjæsing eller bliver bidt af en hugorm eller stukket af en bi. Eller ikke kan tåle peanuts.« (Politiken, 26.2.2013).

Hans råd til den, der skulle være så heldig at stå over for en ulv i det fri i Danmark, lyder: »Skynd dig at tage nogle ordentlige billeder af den.«

Men ja, hvis vi med tiden får 50-100 ulve, som eksperter anslår, vil der selvfølgelig blive snuppet en del husdyr på den konto. Det burde være til at acceptere.

Der bliver også jævnligt kørt husdyr ned i trafikken - det er en del af prisen for bilismen. Samtidig med en nylig mediehistorie om et ulveangreb på nogle får, kunne vi f.eks. læse en anden mediehistorie om fire ponyer, der var kørt ihjel af en bilist ved Hadsund. Den slags sker.

Og de husdyr, ulvene tager, kan erstattes gennem en forsikringsordning eller en fond - så enkelt er det vel at løse dét problem.

Her er i øvrigt en lille tv-udsendelse fra TV2 Midt-Vest, der viser, hvor let en tysk fåreavler sikrer sig imod ulveangreb, bare ved at have nogle hunde gående: Naturriget i ulvens spor

Og der er faktisk masser af naturlig føde til ulvene i Danmark. Krondyrene, der blev udryddet i 1800-tallet, tæller i dag ca. 15.000, og rådyrene, der også har været tæt på udryddelse, findes i dag i et antal på ca. 400.000.

Så selv om jægere årligt skyder ca. 100.000 rådyr, er der med andre ord rigeligt at gå i kødet på for ulvene. Faktisk vil det være godt at begrænse bestanden ad den vej - og flere ådsler i naturen som følge af flere toprovdyr vil gavne andre rovfugle og masser af biller.

Men værre end politikere, der modsætter sig lidt vild natur, er dog de personer, der møder de vilde dyr med foragt af den giftigste slags. Havørne er allerede blevet dræbt med gift, og et par røde glenter er det gået på samme vis.

Biolog ved Dansk Ornitologisk Forening, Knud N. Felsted, er rystet og trist: »Det er sørgeligt, at vi nu igen har fundet en rovfugl, som er blevet dræbt med carbofuran. (...) Der er en helt uacceptabel omgang med gift i den danske natur. Der er ingen undskyldning for, at ligge inde med carbofuran. Det er en ekstrem giftig nervegift, og ikke alene glenten, men også børnene, konservatoren og andre der har været i fysisk kontakt med glenten har været i fare. I maven og spiserøret på glenten lå en lille død fugl, der muligvis er blevet brugt som forgiftet lokkemad.« (Dagens.dk, 4.3.2013).

Man fattes ord over for stupiditet af så kynisk karakter.

Lad os erindre om nogle ord af den internationalt berømte zoolog og naturfredningspionér Carl Jørn Wesenberg-Lund (1867-1955), der for et lille århundrede siden gik til angreb på den omsiggribende jagt på rovfugle i en række kronikker i Politiken. Trods rasende modstand fra især strandjægerne, bar Wesenberg-Lunds kamp frugt, og med opbakning fra digtere og andre kunstnere blev en række rovfugle fredet de følgende år og årtier.

Men det var en lang og sej kamp - så sent som i perioden 1943-1967 blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forening fortsat skudt mindst 320.000 rovfugle herhjemme, og en stor del af de resterende tog sprøjtegiftene, især i 1950'erne og 1960'erne.

Men Wesenberg-Lund bidrog i høj grad til at vende opinionen i første halvdel af det 20. århundrede, og han kan stadig inspirere til en værdsættelse af Danmarks naturrigdomme (et betydeligt mere opbyggeligt 'danmarksprojekt' end den politiske nationalisme, vi kun kender alt for godt):

»Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. En eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Intet slægtled med tilbørligt fremsyn og med respekt for det overleverede, vil gå med til et sådant ødelæggelsesværk. De erhvervskilder, der vel i øjeblikket øger en nations kapital, men samtidig forringer summen af national lykkefølelse ved at færdes i hjemlandets natur, som nedsætter naturens kunstneriske værdi og formindsker dens inspirationsværdi for en fremtids digtere, tapper i virkeligheden nationens hjerteblod; de bidrager til formindskelse af fremtidens nationalfølelse, og de forringer den jordbunds kvalitet, hvori kærlighed til egen jord skal slå sine dybeste rødder. Opretholdelse af et lands oprindelige naturskønhed har intet med føleri at gøre; ødelæggelse af den for øjeblikkelig vindings skyld særdeles meget med brutalitet.«

Vi skal derfor ikke glemme, at artsrigdommen desværre fortsat decimeres med katastrofal hastighed, også i Danmark, at vi lever i et land, hvor over 60 procent af arealet er under plov, og hvor mange naturområder derfor er for små og isolerede - og hvor der stadig savnes en målrettet og gennemtænkt biodiversitetsindsats fra politisk side.

Men for en række store dyrs vedkommende går det fremad, og forhåbentlig kan de være med til at skabe opmærksomhed om naturens potentielle oplevelsesværdier i almindelighed, og således måske indirekte stimulere en visionær natur-indsats.

Der er derfor grund til at glæde sig over havørne, ulve, glenter, vandrefalke og traner m.fl., der er vendt tilbage.

Måtte de inspirere til en indsats, som både kan overvinde natur-ignorante politikere og de hjerteløse idioter, som den dag i dag stadig lægger gift ud til vore rovfugle.

APROPOS

> Skaan os, Plovmand

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 3.3.2013