Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Topleder eller tudefjæs?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Der er »for mange fjolser, for mange skamløse udnyttere af velfærdsstaten,« skrev Saxo Banks direktør Lars Seier Christensen for ikke så længe siden på sin Facebook-profil.

Og hvor har han ret i denne selverkendelse. Ingen er vel så skamløs som parti-sponsoren i toppen af erhvervslivets lagkage, hvor millionlønninger skyder i vejret, og man skamløst klynker over danske »skatter og afgifter«, altimens der skovles milliarder hjem i overskud?

Venstre vil imidlertid »totalfrede« erhvervslivet, proklamerer Lars Løkke Rasmussen (Politiken, 17.2.2013).

Hele erhvervslivet? Også den del, der f.eks. måtte klare sig lige så godt som Lars Seier Christensen og Kim Fournais? Siden 2007 har deres selskaber tjent 2,4 milliarder kroner, hvoraf de har måttet bløde hele 2 procent i skat (Ekstra Bladet, 17.2.2013). To procent.

Men Saxo-direktøren er ikke den eneste topleder, der klynker.

Sidste år forsøgte f.eks. Danfoss' administrerende direktør Niels B. Christiansen at true landets politikere til at sænke erhvervslivets skatter og afgifter. Ellers vil han nemlig skide stort på danske arbejdspladser og flytte virksomheden til udlandet (Ritzau, 25.9.2012).

Åh, hvilken fællesskabsfølelse, der breder sig, når en topleder tuder sig til medietid for at true den danske velfærdsmodel?

Profit er fint med mig, også profit med mange cifre. Det er også fair nok at prioritere endnu lavere mindsteløn og forringelser af lediges vilkår ud fra troen på, at samfundet løftes, hvis vi knokler røven ud af bukserne og tjener lige så lidt som kineserne. Jeg tror bare, at lønsvindet stort set kun vil gavne profitmagerne, mens de ringere arbejdsvilkår til gengæld fører til mindre frhed og øget ulighed, der atter fører til et mere råt og egoistisk samfund, som især går ud over ledige og lavtlønnede.

Men uanset standpunkt - kunne vi i det mindste ikke diskutere det uden millionærers og milliardærers pinagtige klynkeri?

For nylig kunne vi læse, at de danske virksomheder er kommet ud af krisen med rekordstore afkast til aktionærerne på 41 milliarder kroner (Berlingske, 15.2.2013).

Ikke desto mindre lever vi i et land, hvor de største skattesnydere typisk er topledere og selvstændige, der stort set tegner sig for samtlige af de fem milliarder kroner, der årligt snydes for i almindelig skat, og hvor de anslåede 29 milliarder kroner, der ifølge Det Økonomiske Råd årligt snydes for i sort arbejde, først og fremmest er bestilt af de rigeste danskere (Berlingske, 30.1.2013). Pointer, der i øvrigt bizart nok blev fuldkommen udeladt, da nyheden røg i cirkulation til samtlige medier via Ritzau, hvor det i stedet blev kogt ned til en historie om, at »snyderiet kommer fra alle sider« i samfundet.

Jo, virkeligheden er vinklet og beskåret.

Det ved også den skatteafskyende korsfarer Seier Christensen, som for et par år siden måtte stikke af fra Danmark og nu må henslæbe sin tilværelse sammen med andre velhavere helt nede i Schweiz. Jo, der er da en luksuriøs skatterabat, men selvfølgelig er han alligevel sur. Så sur, at han på den amerikanske Teaparty-kanal Fox News skamløst bildte seerne ind, at den »øvre middelklasse« i Danmark betaler »80 procent« i skat. Firs.

Alligevel har han stadig sine nyttige idioter herhjemme, tænk blot på Joachim B. Olsen. At det ikke er tilstrækkeligt attraktivt at være lavtlønnet lønmodtager, er blevet hans mantra - et kodesprog, der betyder, at der ikke skummes nok fløde blandt de mest velhavende flødeskummere. Men dét siger han ikke, i stedet lyder det f.eks.: »Det er simpelthen at gøre grin med folk. Dem, der står op hver morgen og arbejder 37 timer om ugen i et job, der måske ikke er det sjoveste, de får simpelthen for lidt ud af det.« (BT, 27.12.2012).

Svaret kunne være et løft af mindstelønnen, så det blev lidt sjovere at gå på arbejde? Men det er ikke dét, der er pointen. Nej, Joachim B. Olsen vil derimod forringe ydelserne for de ledige. Det er ganske vist vanskeligt at se, hvorfor den lavlønnede skulle få det »sjovere« af at de lediges vilkår forringes, men hvad bryder kuglestøderen sig om det? Hvem husker ikke hans formidable løsningsforslag til samfundets trængte for et års tid siden: »Du kan spare penge ved at bage selv.«

Smag på den og spørg dig selv, hvor skamløsheden er størst i det danske samfund?

Det kan næppe undre nogen, at den kuglestøbende Seier Christensen sponsorerer sin kuglestødende klakør på Christiansborg.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 21.2.2013


NOTE: Saxo Banks pressechef, Kasper Elbjørn, har i en henvendelse til Politiken og undertegnede anfægtet min brug af Ekstra Bladets artikel, hvilket har ført til en lille polemik, der kan læses i uddrag her:

> Brug af Ekstra Bladets oplysning om to procents skat